38 videnskabelige tidsskrifter klager deres nød. De er utilfredse med, at de skal offentliggøre deres artikler gratis på nettet under Open Access og mener, at: Krav om fri tilgængelighed truer tidsskrifter. De har sendt en protestskrivelse til Rådet for kultur og kommunikation, men det får de forhåbentlig ikke noget ud af.
Selvfølgelig skal videnskabelige tidsskrifter offentliggøre deres artikler gratis på nettet, og de skal ikke vente et år med det, som kravet lyder, de skal gøre det med det samme. Og så skal de nedlægge deres papirudgaver – jo før des bedre.
Det er ikke tidsskrifterne der er truede – det er papirudgaverne.
Forskerne vil gerne “udbrede den nyeste viden på netop deres felt”, siger en af initiativtagerne til protestskrivelsen, Jørgen Burchardt, men det vil de altså ikke gøre på internet. De mener, at “forbindelsen mellem vigtige dele af den danske forskningsverden og det danske samfund helt forsvinder” fordi et tidsskrift som “Den jyske historiker” med 500 abonnenter og 200 løssalgseksemplarer ikke længere udkommer på papir men er forpligtet til at komme på nettet.
Weekendavisen gav spalteplads til lignende synspunkter i februar: Truende tidsskriftsdød (kræver abonnement).
Det giver ingen mening. Internettet er den bedste mulighed for at udbrede viden. Nej, ikke den bedste – den eneste.
Argumenterne er alle dybt rodfæstet i en verden af i går og har intet med udbredelse af viden at gøre. Det handler om at bevare papirudgaver, men det fremgår ikke af ovenstående artikler, hvorfor papirudgaverne skal bevares.
Hvis læserne vil have papir, kan de trykke på “Udskriv”. Udbredelse af viden foregår på nettet. Og hvis forskerne ikke kan formidle på internet, må vi ty til Wikipedia.
Argumenterne for bevarelse af papirudgaverne er ifølge ovenstående artikler:
- Abonnementsindtægter
- Løssalgsindtægter
- Kopiindtægter fra copydan
- Udgifter til at udvikle digitale løsninger
Det har intet med udbredelse af forskning at gøre. Det handler om penge til at bevare papirudgaverne.
Den sidste argument først: der er ingen udgifter til at udvikle digitale løsninger. De videnskabelige tidsskrifter kan udgive om fem minutter på wordpress.com eller en af de mange andre gratis publikationssystemer. Hvis fru Jensen kan, kan “Tidsskriftet Antropologi” og “Arbejderhistorie” og “Dansk Teologisk Tidsskrift” også.
Forskerne kan også skrive i Wikipedia, hvor de får større udbredelse end nogen andre steder.
Hvad indtægterne angår, så kan de sagtens undvære de fleste, for de har ingen udgifter til layout, tryk, distribution og administration af abonnenter. Og, som formanden for forskningsrådet for kultur og kommunikation, Kirsten Drotner, siger til Weekendavisen: “Det er rådets opfattelse, at offentligt finansieret forskning og formidling af forskning bør være frit og gratis tilgængeligt i videst muligt omfang”.
Illustration: gr33ndata.
Wikipedia har ifølge Google Trends knap 60.000 unikke besøgende om dagen fra Danmark, og der er knap 100.000 sider på dansk, men hvilke sider læser de mange besøgende?
Det 
Alle kender 
dSeneste på nettet 