Sådan skal virksomheden blogge – eller lade være

Astrid HaugDer er fordele og ulemper ved at blogge som virksomhed. Her er de, fulgt af ti gode råd til virksomheder, der vil blogge, og fem tricks til det gode blogindlæg.

Dette er et gæsteindlæg af Astrid Haug og en reaktion på min anmeldelse af Astrids bog “Sig du kan li’ mig”, hvor jeg savner et kapitel om virksomhedsblogs. Nedenstående er det kapitel, jeg efterlyser. Tak.

Danske virksomheder blogger – not

Bloggen er en gammel travhest, der stadig har mange gode år i sig. Men den er blevet overhalet indenom af nogle friske galopheste som Facebook, Twitter og Instagram. Da Twitter dukkede op, blev det omtalt som et mikroblogmedie, da man skriver korte indlæg, som vises på profilen med det nyeste indhold øverst. På samme måde er Facebook og Instagram også mikroblogs, og på den måde er vi alle ganske ubemærket blevet bloggere. Når jeg taler om blogs her, er det naturligvis ikke den slags blogs, jeg mener. Det er de længere indlæg på en hjemmeside.

Et af de største områder indenfor blogging i Danmark er modeblogs. Vi skrev en del om modeblogs i Lyt til elefanterne, og siden er området eksploderet. Der er kommet flere etablerede modeblog-fællesskaber, og flere modebloggere har skabt deres eget produkt, som Trines Wardrobe, mens andre samarbejder med etablerede brands om en ny kollektion, som fx hos Bianco. Indenfor politiske blog er der stadig ganske få egentlige blogs. Det er rykket over på mediernes hjemmesider og ikke mindst på Twitter, hvor #dkpol er det mest anvendte danske hashtag. De fleste virksomhedsblogs, som jeg har kendskab til, er indenfor IT og kommunikation. Her bruger en række virksomheder (Brandmovers, Bro Kommunikation, socialemedier.dk, overskrift.dk, Seismonaut, Elektronista og mange flere) bloggen som led i deres profilering og markedsføring. Eller det er individer som fx dSeneste, min egen blog, Trine Maria Kristensen og Benjamin Rud Elberth.

Via en eftersøgning på Twitter og Google+ fandt jeg en håndfuld danske virksomhedsblog (tak for input!):

Den relativt lunkne eftersøgningsresultat bekræfter mit indtryk af, at virksomhedsblogs ikke er et udbredt fænomen. Arla var tidligt ude, da de i 2005 som en af de første danske virksomheder lavede en stribe blogs på deres hjemmeside. Her kunne man møde en landmand, en ernæringsekspert og kommunikationsfolkene. Arla har siden valgt at lukke deres blogs ned. Arlas kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck forklarede hvorfor på CMO Conference 2014: Der var ingen, der læste dem. Så hvorfor skal en virksomhed at have sin egen blog?

Den gode blog giver dig mulighed for at udleve en passion og være nørdet omkring din viden. Det er måske derfor, at virksomhedsblogs har det med at blive lidt tørre i spyttet. Vi er som regel mere passionerede omkring andre interesser end arbejdet. Undtagelsen er fx politikere, som blogger i et væk på mediernes hjemmesider. Disse blogs har til formål at skaffe politikerne opmærksomhed og skabe overskrifter, når bloggen er skarp nok. I samme kategori er de bevidst kontroversielle bloggere hos medier som fx JP og Berlingske. Det handler i høj grad om at skaffe trafik til mediets hjemmeside, ligesom det er en måde for bloggerne at nå ud til en større målgruppe end de ville kunne på deres egen blog. Det leder til spørgsmålet, om man skal have sin egen platform eller blogge hos andre. Fordelen ved at have bloggen på sin egen side er, at man leder trafikken over på sin egen hjemmeside og dermed tættere på de produkter, ydelser eller idéer, man gerne vil sælge. Ulempen er, at man skal bygge sin eget publikum op, fx med et nyhedsbrev, så bloggen bliver læst. En anden ulempe er, at folkene bag den eksterne platform, fx et medie eller en organisation, kan have nogle bestemte krav til, om hvad og hvordan du skal blogge for dem. Her er de fleste interesserede i at skabe trafik, men hvis din motivation er at dyrke en meget nørdet interesse, står du mere frit på din egen platform. Her kan du også lave dine egne retningslinjer for moderation af kommentarer og er ikke underlagt et overordnet kodeks. Når det er sagt, så vil det for mange give rigtig god mening at tilbyde sine blogindlæg eller artikler til et onlinemedie eller en organisation med et større publikum, som matcher ens målgruppe. Man kan også blogge på Linkedin og på den måde nå direkte ud i sit professionelle netværk med indlægget. Der er pt. lukket for nye tilmeldinger til en LinkedIn-blog, men featuren vil blive rullet ud til alle på et tidspunkt.

Blogindlæg på LinkedIn-profil

Blogindlæg placerer sig øverst på LinkedIn-profilen og er dermed mere synlige end opdateringer.

Efterhånden som debatten rykker over på sociale netværk, kan man som virksomhed komme langt med at publicere artikler, som så diskuteres i sociale netværk, frem for en blog med kommentarer, som man skal svare på. Andre steder ser man artikler, man kan kommentere, så de to begreber blogs og artikler overlapper hinanden.

Vil man lave sin egen blog, er to af de mest populære blogplatforme WordPress og tumblr. WordPress kan bruges til alt fra en simpel blog til at bygge en hjemmeside som fx astridhaug.dk. Det er mit indtryk, at tumblr ikke har slået igennem i Danmark, som i andre lande, fx USA. I DR Medieudviklingen for 2013 er tumblr slet ikke nævnt. Men der er gode grunde til, at tumblr har genereret over 200 millioner blogs verden over. Tumblr er mere minimalistisk og egner sig især til billedbårne blogs mere end skrifttunge blogs. Med tumblr bliver bloggen i højere grad et socialt netværk, idet brugerne kan følge hinandens blogs. En sammenligning af WordPress vs. tumblr når frem til, at valget i sidste ende handler om, hvorvidt man går efter en simpel blog eller et mere avanceret hjemmeside.

Amerikanerne er vilde med tumblr

I USA er bruger cirka halvdelen af voksne amerikanere tumblr. Kilde: geeklesstech.com

Fordele ved at blogge som virksomhed

  • En blog betyder business. Det er naturligvis ikke det samme som, at alle blogs fører til nye kunder, men det vil for mange være målet med en virksomhedsblog;
  • Bloggen er dit eget sted på nettet. I højere grad end på sociale netværk har du her mulighed for at tilpasse design og sætte rammerne for bloggen;
  • Bloggen er en god måde at formidle sin viden eller interesse på. Hvad end det er mode, politik, videnskab eller boligindretning kan bloggen bruges som afsæt for at dele ud af ens viden og research;
  • Med en blog kan virksomheden give brugerne relevant indhold og på den måde skabe en stærkere relation til eksisterende og nye ambassadører eller kunder;
  • Bloggen er en del af økosystemet med de sociale netværk og nyhedsbrevet. Har du nyt indhold på bloggen, har du godt indhold til at lægge på sociale medier og i dit nyhedsbrev. Det giver trafik til bloggen og dermed flere læsere og potentielt set flere kunder;
  • Bloggen giver bloggeren mulighed for at holde sig skarp indenfor et emne, samtidig med man lærer at formidle sit stofområde;
  • Er der en vis aktivitet på bloggen i form af trafik og kommentarer, vil bloggen være synlig i Google-søgninger relateret til bloggens indhold.

Hvordan måler man bloggens effekt? Man kan have mål for frekvens – fx tre indlæg om ugen eller to om måneden, samt mål for antal læsere og tid, de opholder sig på siden. Her fungerer Google Analytics godt og gratis sammen med WordPress. Dernæst kan man måle på, hvor mange nye kunder bloggen giver ved at spørge nye kunder, hvor de hørt om virksomhedens produkt eller ydelser, så man kan måle, om bloggen bidrager til forretningen. Det leder os videre til de ulemper, en virksomhedsblog har, og dermed lidt nærmere svaret på, hvorfor de fleste virksomheder fravælger at blogge.

Ulemper

  • Blogs går ofte i stå, når hvedebrødsdagene er overstået. Så hav en realistisk plan for, hvad bloggen skal indeholde, og hvornår der skal afsættes tid til at skrive på den;
  • En virksomhedsblog risikerer at blive upersonligt, fordi det kan være svært at træde personligt i karakter, hvis man blogger på vegne af virksomheden. Dette er nemmere, hvis man er virksomhedens CEO og derfor tegner butikken udadtil;
  • Det er for uklart, hvad bloggen bidrager til, og hvordan indholdet på bloggen skal føre til nye kunder. Find et mål med bloggen og hold øje med, om du kommer tættere på for hvert blogindlæg;
  • Det tager tid at skrive længere indlæg, hvis formålet er at formidle viden i bred forstand;
  • Er der tale om en visuel blog, er det ofte lige så nemt at bruge Instagram eller Facebook, hvor brugerne allerede opholder sig, eller Linkedin til det mere teksttunge;
  • Man skal have folk lokket over på bloggen og altså væk fra fx sociale netværk;
  • En blog stiller andre krav til ens evne til at skrive, formidle og fastholde brugernes opmærksomhed end en kort opdatering på sociale netværk.

How to make money blogging

Hvordan kan man tjene penge på bloggen? Ved at sælge sine egne varer eller ydelser eller gennem reklamer og sponserede indlæg. Grafik: jonesdesigncompany.com.

Hvem kan blogge for virksomheden?

Er man nysgerrig på at virksomhedsblogge, er det værd at overveje, hvem der skal føre pennen. Her er nogle bud:

  • Chefen: Som chef ved du, hvad der foregår i virksomheden og indenfor branchen, så blog om den nyeste viden indenfor området. Både dine egne erfaringer samt, hvad andre er nået frem til;
  • Medarbejdere: Udvalgte medarbejdere kan blogge om deres felt. Det er oftest kommunikationsfolk eller fagspecialister;
  • Kunderne: Udvalgte kunder inviteres til at blogge et eller flere indlæg;
  • Etablerede bloggere: Få andre bloggere til at gæsteblogge hos jer. Ligesom jeg nu blogger her hos Søren. Blot husk på mantraen: what’s in it for me? Dvs. hvad får de ud af at blogge hos jer?
  • Blog i fællesskab: Som fx DenFri eller Bloggers Delight.

Mit liv som blogger

Jeg er selv glad for at blogge. Fra 2009 på digitaletanker.dk med Anna Ebbesen, og fra 2013 på min firma-hjemmeside astridhaug.dk. Vi brugte bloggen i researchfasen til vores bog som en fælles videnbank. Fx bloggede Anna om modeblogs, og da vi så sad med det afsnit i bogen, havde vi et solidt fælles udgangspunkt for at skrive afsnittet. Senere brugte vi primært bloggen til at skrive om vores fælles passion for dansk og amerikansk politik på nettet. Nu ligger den imidlertid stille, og forklaringen er klassisk. Vi får ikke skrevet på bloggen. Arbejde, familie og ikke mindst de mange sociale netværk efterlader ikke megen tid til at blogge. Det er som ofte spørgsmål om prioritering. Vi har sørget for, at det øverste indlæg på bloggen kort forklarer vores fravær samt refererer til vores Twitter-konti og min blog på astridhaug.dk. Her blogger jeg så om sociale medier, hvor mit fokus er på at give læserne viden om forskellige emner indenfor det. De fleste af indlæggene er opstået, fordi jeg i forbindelse med arbejdet har researchet på et emne og tænkt, at hvis denne viden er ny og relevant for mig, så er der sikkert også andre der kan have glæde af den. Samtidig får jeg naturligvis vist, at her er et område, jeg interesserer mig for og ved noget om. Det mest populære indlæg er Hvilke sociale medier bruger danskerne? Indlægget er et år gammelt, og bliver stadig refereret til af mig selv og andre, når nogen, især på Twitter eller via mail, efterspørger tal for danskere på sociale medier. Derfor forsøger jeg løbende at opdatere det.

Jeg har et dokument med en lang liste over blogindlæg, jeg gerne vil skrive i en nær fremtid. Det er oftest gammel viden, som jeg gerne vil sætte på formel eller en ny sti indenfor mit flet, som jeg gerne vil betræde.
Hvad får jeg ud af at blogge? Først og fremmest en personlig tilfredsstillelse ved at få indkapslet emnet. Dernæst fornøjelsen ved at dele det på sociale medier og få folk til at læse det. Og så har jeg været så heldig, at det resulterer i kunder. Nye kunder referer gerne til et specifikt blogindlæg eller siger: ”Jeg har søgt lidt på sociale medier, og dit navn dukker op”. Det er content marketing i al sin enkelhed.

10 råd til dig, der vil lave en blog:

  1. Det skal være personligt. Ikke privat, men afsenderen må gerne være tydelig;
  2. Det skal være relativt stabilt. Lav fx en plan for blogindlæg de næste 3-6 måneder, og sørg for at prioritere tiden til at blogge. Det er ligesom at komme ud på den der lange løbetur – det føles så godt bagefter;
  3. Gør det klart, hvad dit mål er med bloggen. Typisk vil det være at gøre ens viden tilgængelig. Det kan betyde, at 1) man bliver en thought leader i mangel af et bedre dansk ord, 2) man er med til at påvirke hvad folk taler om, samt at 3) man når ud til eksisterende og nye kunder samt medarbejdere;
  4. Det skal være muligt at kommentere, og der skal svares på kommentarerne;
  5. Bloggen skal distribueres, dvs. brug sociale medier, hjemmeside, nyhedsbreve mm. til at gøre opmærksom på indlæggene;
  6. Indgå i faglige diskussioner på andre blogs og sociale medier;
  7. Brug tid på at gøre blogindlægget lækkert, dvs. indsæt billeder, grafikker, video, links mm.;
  8. Bliver bloggen læst? Tjek statistikken. Hvis ikke, kan det skyldes, at indholdet ikke er interessant nok for andre end bloggeren selv, eller at folk ikke har opdaget bloggen. Justér ind, eller gør som Arla: Erkend at bloggen ikke fungerer;
  9. Gør op med dig selv, hvad bloggens formål er. Skriver du til de 10 andre, som sidder med samme ekspertise som dig, eller vil du gerne nå ud til mange brugere med dit indhold? Så skal man gøre stoffet tilgængeligt og fange læsernes interesse. Nedenfor er fem indledende tricks, og ellers er der masser tricks til det andre steder på nettet;
  10. Lav en indholdsplan for bloggen. Brug modellerne og tilgangen fra Sig du kan li’ mig til at få styr på dit indhold.

Indholdsstrategi i fem faser

Model fra Sig du kan li’ mig – proces for indholdsstrategi i fem faser.

Fem tricks til det gode blogindlæg:

  1. Hvilke spørgsmål får du oftest fra kunder og interessenter? Så er det måske dem, du kan give svarene på;
  2. Hvilken unik viden ligger du inde med på dit felt? Og hvordan kan du dele ud af den, uden at du sælger ud af kerneforretningen? Man kan ofte dele meget mere end man tror, uden at nogen stjæler ens forretningshemmeligheder;
  3. Tænk i top-lister: De tre største misforståelser om genmodificerede fødevarer, ti ting du skal vide inden du køber ny bil, fem eksempler på den ultimative kundeoplevelse. Overskriften kan godt være mere original end disse tænkte eksempler, men det giver dig en ramme for blogindlægget. Dette indlæg er fx skrevet ud fra rammen: Fordele og ulemper ved virksomhedsblogs, eksempler på danske virksomhedsblogs samt egne erfaringer;
  4. Hvad bliver du irriteret over, når andre taler om dit felt uden at have din fantastiske viden? Hvad fascinerer dig eller giver dig en aha-oplevelse? Del ud af den viden på bloggen, så vi andre kan blive klogere;
  5. Hvad taler folk om lige nu? Se hvilke hashtags, der trender i Danmark lige nu på overskrift.dk, eller hvad der er hot på Google, så du kan tale ind i en aktuel samtale.

Bloggen over alle blogs Huffington Post har lavet et indlæg med de bedste fly-sikkerhedsvideoer. Lyder det kedeligt? Så tjek den her fra New Zealand Air:

YouTube: The Most Epic Safety Video Ever Made.

PS.

Skriv gerne en kommentar nedenfor, hvis din virksomhed blogger, eller du kender til andre danske virksomhedsblogs.

PPS.

Sig du kan li' migHej Søren,

Mange tak for den fine anmeldelse af min bog. Dine kritikpunkter er som altid skarpe som et samuraisværd, og de fortjener et ordentligt svar.

Blogs fik ikke et selvstændigt afsnit i min bog. For det første er blogs allerede velbeskrevet i en række andre bøger (fx Dit omdømme på sociale medier). Blogs fylder en del i Anna Ebbesens og min bog, Lyt til elefanterne fra 2009. Og selvom der er sket en del på nettet siden, så er de grundlæggende præmisser for en blog de samme. Du skal have noget på hjerte, til gengæld er bloggen dit helt eget hjem på nettet, som du kan indrette og passe som du vil.

For det andet har sociale netværk som Facebook, Linkedin og Twitter overtaget en række af de funktioner, bloggen tidligere havde monopol på, så behovet hos virksomheder for at have sin egen blog er ikke særlig stort.

For det tredje overvejede jeg længe, hvorvidt og i så fald hvordan jeg skulle få det her med blogs til at passe ind i bogen, da jeg selv er ret stor fan af blogmediet, men jeg kunne ikke få det til at passe ind i bogen. Derfor er jeg superglad for, at Søren efter sin anmeldelse har inviteret mig til her på hans blog at skrive det afsnit om blogs, som han efterlyser i bogen.

Vejen til berømmelse: De 10 mest googlede svenskere er bloggere. 3 af de mest googlede danskere er

Mascha Vang, Sarah Louise og Fie LaursenHvorfor er Mascha Vang den mest googlede dansker i 2013? Og hvem pokker er Sarah Louise, som ligger nummer 4, og Fie Laursen på plads nummer 7 – lige over Medina, som alle ved, hvem er?

Mascha, Sarah og Fie har det til fælles, at de er bloggere, og hvis du synes, det er underligt, at tre bloggere er blandt de ti mest googlede personer i Danmark: Det søgte danskerne efter i 2013, så vent til du ser de ti mest googlede svenskere. Men danskerne først:

  1. Mascha Vang
  2. Rasmus Seebach
  3. Allan Simonsen
  4. Sarah Louise
  5. Marie Key
  6. Mette Blomsterberg
  7. Fie Laursen
  8. Medina
  9. Ibi Støvring
  10. Linse Kessler

De syv øvrige er næppe store overraskelser, men hvis de var svenskere, var de slet ikke kommet på listen. De ti mest googlede svenskere er – og hold nu fast – alle sammen bloggere. Google presenterar svenska söktrender 2013:

  1. Blondinbella
  2. Kissie
  3. Magdalena Graaf
  4. Kenza
  5. Dessie
  6. Carolina Gynning
  7. Ebba von Sydow
  8. Amanda Schulman
  9. Pernilla Wahlgren
  10. Sofi Fahrman

De er livsstils- og modebloggere, som de tre bloggere på den danske liste. Nogle begyndte karrieren andetsteds, som Mascha Vang, andre har skabt sig et navn med deres blog, som Fie Laursen.

Her på dSeneste har en døgnbemandet, specialuddannet graverredaktion fulgt de svenske bloggere siden maj 2008: Svenske piger blogger bedre. Samme år kom der gang i de danske: Gennembrud for danske modeblogs.

Trine KjærEn af dem var Trine Kjær, som skrev første indlæg på Trine’s Wardrobe 1. november 2008 og ikke kan smykke sig af at være blandt Danmarks ti mest googlede personer i 2013, men i 2012 lancerede en hårplejeserie navngivet efter bloggen, og som står på hylderne i samtlige Matas-butikker i landet: Det begynder med en blog, og så bliver man iværksætter.

Hvorfor afsætter Matas hyldeplads til et produkt navngivet efter en blog?

Google har vist givet svaret på det spørgsmål – man kan skabe sig et navn med en blog. Modebloggere er noget specielt, for de har et usædvanligt stort publikum – bare spørg Bloggers Delight, som huser temmelig mange, blandt andre Mascha, Sarah og Fie – men man kan blogge om alt, og selvom man nok ikke kan gøre det til en karriere i særlig mange nicher, så er blogs et temmelig overset medie, især blandt virksomheder.

Alle har travlt med Facebook, Twitter, Pinterest, Google+ og de øvrige sociale netværk, mens blogs er gået lidt i glemmebogen. Året toplister fra Google viser, at en blog bør stå på listen over muligheder i virksomhedens kommunikation – især hvis man vil på listen over mest googlede.

Rapporten Danskernes brug af internettet 2012 er baseret på forkerte tal

ThinkerForeningen Danske Medier har netop udgivet rapporten Danskernes brug af internettet 2012 (pdf) med en oversigt over, hvilke websteder danskerne besøgte flittigst i 2011. Listen er mangelfuld og formodentlig temmelig misvisende.

Rapporten afsluttes med en liste over de 1000 websteder, danskerne benyttede mest i 2011. Tallene kommer dels fra medlemmerne af FDIM, dels fra et panel af 6.500 danskere, som får registreret deres brug af nettet. Tallene fra FDIM er formodentlig temmelig korrekte, men tallene fra panelet, som bruges til at måle websteder, som ikke er medlemmer af FDIM, er ikke.

Listen omfatter stort set ingen bloggere, og hvis man har beskæftiget sig perifært med internet, bør man vide, at visse bloggere har besøgstal, der kvalificerer dem til placeringer på en liste over de 1000 mest besøgte websteder.

Jeg har bedt de to bloggernetværk Bloggers Delight og Looklab om deres tal. Disse netværk omfatter nogle af Danmarks største bloggere, og ingen af dem er med på listen.

Listen er stort set renset for bloggere. En af mine foretrukne madblogs, Grydeskeen, har listet sig ind på plads nummer 928, og der er et par andre, men de største bloggere, som er at finde indenfor mode og livsstil, er alle fraværende.

En del bloggere holder til på Googles platform, blogger.com, som er på listens plads nummer 364, og den anden store bloggerplatfom, wordpress.com, er nummer 116, men de største bloggere har egne domæner, og de er ikke med.

Jeg har endnu ikke fået tal fra Bloggers Delight og Looklab, men jeg ved, at de har bloggere, som er større end listens nummer 1000, og jeg vil opdatere dette indlæg, når jeg får tallene.

Danske Medier burde vide, at den er gal. Et hurtigt blik ned over listen burde få alarmklokkerne til at ringe.

Eller tager jeg helt fejl. Det vil vise sig, når tallene fra Bloggers Delight og Looklab tikker ind.

Stay tuned.

Opdatering 5. december

Nu har jeg fået et par tal fra Bloggers Delight for november 2011. Nedenstående bloggere har alle flere brugere end nummer 1000 på listen fra Danske Medier.

Udgivelse Brugere Sidevisninger Besøg
isabellathordsen.dk 47.094 363.260 202.589
emilysalomon.dk 45.161 481.225 148.112
katrinekrojby.dk 42.005 281.708 157.766
annegadegaard.com 37.751 687.776 176.864
ginajaqueline.com 34.598 183.331 109.119

Siden er der sket meget, oplyser Bloggers Delight, ikke mindst er der kommet teenagebloggere – som Henrik Bøgh også nævner i en kommentar herunder – så må vi se, om Danske Medier får dem med næste år.

Ellers tager vi en tur igen.

Til lærebogen i krise-kommunikation: Sådan går det, når man undervurderer internet

NeverSecondsI går, mandag, tog Martha Payne på 9 år et billede af sin skolemad – det fik hun ellers forbud mod i torsdags – og skrev et indlæg på sin blog NeverSeconds.

I samme blogindlæg fortalte hun, at hendes indsamling til Mary’s Meals har rundet £85,429.63, mod £2.000 i torsdags. Det er nok til at bygge et skolekøkken Lirangwe Primary School i Blantyre, Malawi, som bliver døbt Friends of NeverSeconds og giver flere tusinde elever skolemad.

Dette er historien om, hvordan en tåbelig rubrik i en avis skaber (endnu) mere lede ved journalister, hvordan lokalmyndigheder overreagerer på en ligegyldig avisartikel, undervurderer en blog og slet ikke har forstået, hvad internet kan. Det er også historien om 1.000.000 kroner på en weekend til en god sag.

Historien begynder i torsdags med artiklen “Time to fire the dinner ladies” i den skotske avis The Daily Record. De omtalte “dinner ladies” tilbereder skolemad på Marthas skole Lochgilphead Primary i Argyll, Skotland, og de var ikke begejstrede for en artikel, der anbefaler, at de fyres.

Det anbefaler artiklen dog heller ikke – kun rubrikken. En redaktionssekretær på The Daily Record har muntret sig med at spille på artiklens billede af Martha og kokken Nick Nairn, der sammen flamberer. Og så er det åbenbart sjovt at antyde, at de to futter medarbejdere af.

Martha Payne og Nick Nairn

The Daily Record bragte ikke artiklen på nettet torsdag, men det gjorde de fredag, da historien eksplodererde: Read the Martha Payne article that made council bosses overreact and ban her blog photos.

De lokale myndigheder, Argyll and Bute Council kunne ikke se det sjove, og torsdag formiddag bliver Martha kaldt ud midt i matematiktimen og får at vide, at det nu er slut med at tage billeder af skolemaden.

Martha bruger billederne som dokumentation på sin blog, og uden billeder kan hun ikke blogge. Torsdag eftermiddag skriver hun derfor sit, tror hun, sidste indlæg på bloggen, Goodbye.

Og så tager begivenhederne fart.

Men lad os lige gå lidt tilbage. Martha har blogget om sin skolemad i knap to måneder. Hendes blog er blevet populær, og skolebørn fra hele verden sender billeder af deres skolemad, som Martha viser på bloggen. Jamie Oliver har sendt hende en af hans kogebøger med dedikation og opmuntring. Hun har sikret, at børnene på hendes skole kan få alt det frugt og grønt, de ønsker (hvad der tilsyneladende var reglen, den blev blot ikke efterlevet), og skolemaden er faktisk blevet bedre.

Martha ville have bedre skolemad, hun var kritisk, ingen forsøgte at stoppe hende, og hun opnåede tilmed resultater.

Så kom avisartiklen med den tåbelige rubrik. Avisen kalder det efterfølgende en “light-hearted headline”. De burde øjeblikkeligt have undskyldt, det er ikke pænt at afbrænde mennesker.

De lokale myndigheder reagerer som sagt ved at forbyde Martha at tage billeder – og dermed lukker de hendes blog, som er baseret på disse billeder. Hvorfor gik de efter Martha og ikke avisen? Måske har de hele tiden ønsket at lukke bloggen og ventede på en lejlighed. Måske er de bange for at konfrontere avisen. Det finder vi nok aldrig ud af, men de skulle nok have gået efter avisen, for de fandt hurtigt ud af, at Martha har langt mere indflydelse.

Martha skrev sit afskedsindlæg torsdag aften. Da havde hendes blog i sine to måneders levetid haft 2 mio. besøg (i dag har tallet rundet 6,2 mio.). I løbet af fredag formiddag bredte historien sig på nettet. Alle skrev om det, også mig: Nej Martha, du må ikke fotografere din skolemad og blogge om det (hvor du kan følge historien, som den udvikler sig i løbet af fredag).

Argyll and Bute Council mærkede presset og udsendte et meget defensivt “Statement”, som indledes således:

Argyll and Bute Council wholly refutes the unwarranted attacks on its schools catering service which culminated in national press headlines which have led catering staff to fear for their jobs. The Council has directly avoided any criticism of anyone involved in the ‘never seconds’ blog for obvious reasons despite a strongly held view that the information presented in it misrepresented the options and choices available to pupils however this escalation means we had to act to protect staff from the distress and harm it was causing.

Det var dumt, internet fyrede yderligere op, og der gik ikke mange timer, før de fjernede meddelelsen (som du kan læse på ovenstående link) og erstattede den med en, der indledes med: “There is no place for censorship in this Council and never will be whilst I am leader”: Statement on school meals from Argyll and Bute Council.

Dermed kunne Martha igen tage billeder af sin skolemad. I mellemtiden havde chefen for Argyll and Bute Council, Roddy McCuish, været på BBC Radio 4 og sige:

I have just instructed senior officials to withdraw the ban on photos from the school dining hall.

It is a good thing to do, to change your mind and I have certainly done that.

Manden skiftede mening, da han fandt ud af – på den hårde måde – at Martha har langt større indflydelse, end han i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, og hun er langt vigtigere end den lokale avis, hvor en tåbelig redaktionssekretær leger med ord uden den mindste tanke for konsekvenserne.

En af konsekvenserne er, at Martha nu har indsamlet knap 1.000.000 kroner til Mary’s Meals, som sørger for skolemad til børn henne i de fattige lande. Den indsamling startede hun inden al balladen, og hun havde skrabet 2.000 pund sammen, da den lokale avis gjorde hende til talsmand for at afbrænde mennesker, og de lokale myndigheder overreagerede. Derefter fik hun sympati – og hendes sag penge – fra hele verden.

Avisen The Daily Record kan rose sig af, at den har sat det hele igang, men søndag vælger avisen at ignorere sin egen rolle: Online storm over council ban on Martha Payne’s food blog results in donations rocketing to £67k. Det samme skete i går, mandag, hvor avisen fortæller om det nye køkken i Malawi: Martha Payne to have school kitchen in Africa named in her honour after raising £80k for charity.

I dag, tirsdag, skriver de igen om sagen med en enkelt sætning om deres egen rolle:

Humourless council chiefs reacted angrily to a light-hearted headline in the Daily Record accompanying the story of her visit and banned her from taking any more photos, only to quickly reverse the decision amid a furious backlash.

African kids thank school meals blogger Martha Payne after she raises £85k

Intet tyder på, at The Daily Record har lært noget. Avisen burde have undskyldt rubrikken overfor Martha og “the dinner ladies” og givet et bidrag til Marthas indsamling.

De lokale myndigheder tog den forkerte beslutning ved at forbyde Martha at tage billeder, men de vendte hurtigt. Det var klogt.

Historien fulgte et efterhånden velkendt mønster: en myndighed, virksomhed eller organisation forsøger at lukke en dårlig historie og opnår det modsatte. Det lykkes formodentlig ofte at lukke den slags historier, men det viser sig stadig oftere, at det er en farlig strategi.

Nej Martha, du må ikke fotografere din skolemad og blogge om det

NeverSecondsDen 9-årige Martha Payne i Argyll, Skotland, blogger om sin skolemad, som hun ikke synes er sund og god nok: NeverSeconds. Bloggen bliver et øjeblikkeligt hit, får opmærksomhed fra skolebørn verden over, der sender billeder af deres skolemad, og selveste superkok Jamie Oliver fatter interesse.

Der går syv uger, så får de lokale myndigheder nok og forbyder Martha at tage billeder på skolen. Det var i går, og nu er det gået amok.

Myndighederne får det glatte lag på Twitter, hvor de går under navnet @argyllandbute. Mange sender vrede emails til Argyll and Bute Council (øverst til højre). Der er 272 425 585 732 kommentarer på Marthas farvel-indlæg: Goodbye, og antallet af sidevisninger på bloggen runder snart 2,5 mio., mod omkring 2 mio. i går.

De britiske medier dækker sagen:

Og i går havde Wired en gennemgang af forløbet: 9-Year-Old Who Changed School Lunches Silenced By Politicians.

Der er endnu ingen reaktion fra Argyll and Bute Council, og forklaringen på fotoforbudet skal nok være temmelig god.

Opdatering 12.58

Argyll and Bute Council har nu reageret: Statement on school meals from Argyll and Bute Council. [Opdatering 17.50: Teksten er nu fjernet, men se den fulde ordlyd længere nede]. Kritikken er uberettiget, og på grund af den megen opmærksomhed frygter medarbejderne nu for deres job:

Argyll and Bute Council wholly refutes the unwarranted attacks on its schools catering service which culminated in national press headlines which have led catering staff to fear for their jobs.

Først forsøger de at lægge låg på kritikken ved at forhindre Martha i at dokumentere sin kritik med billeder – i øvrigt er hun bestemt ikke altid kritik – derefter, når deres taktik giver bagslag, skubber de medarbejderne foran sig med “the distress and harm it was causing”.

Dette kunne blive et skoleeksempel på, hvad der går galt, når man håndterer kritik forkert. Fortsættelse følger.

Opdatering 15.00

De lokale myndigheder ophæver nu Martha Paynes fotoforbud. Council leader Roddy McCuish siger til BBC:

I have just instructed senior officials to withdraw the ban on photos from the school dining hall.

It is a good thing to do, to change your mind and I have certainly done that.

BBC News: NeverSeconds blogger Martha Payne school dinner photo ban lifted
.

Hør indslaget fra BBC Radio 4.

Antallet af kommentarer på Marthas farvel-indlæg er nu 1193, og antallet af sidevisninger på bloggen nærmer sig 2,8 mio.

Opdatering 15.22

Martha har i et par uger haft en indsamling til fordel Mary’s Meals:

Mary’s Meals is an international movement that sets up school feeding projects in communities where poverty and hunger prevent children from gaining an education.

I går var Martha i tvivl, om hun kunne rejse de 7.000 pund, der var målet, når hun måtte lukke bloggen – hun havde rejst 2.000. Indsamlingen har nu nået 23.596,60 pund.

Opdatering 16.50

  • Besøgstal: 3.110.230
  • Indsamling: 30.213,97 pund

Og stadig massiv opbakning på Twitter, hvor der tweetes til #NeverSeconds flere gange i sekundet.

Dagen har udviklet sig efter et velkendt mønster. Se historien om sangen United Breaks Guitars.

Opdatering 17.50

Argyll and Bute Council har nu udskiftet teksten i den pressemeddelse, de udsendte klokken 10:53 lokal tid. Den nye tekst findes på samme url: Statement on school meals from Argyll and Bute Council. og indleder med at erklære:

There is no place for censorship in this Council and never will be whilst I am leader.

Den originale pressemeddelse er dermed væk, men jeg har da teksten, så den følger herunder:

Argyll AndBute Council

Statement on school meals from Argyll and Bute Council

Published Date: 15 Jun 2012 – 10:53

Argyll and Bute Council wholly refutes the unwarranted attacks on its schools catering service which culminated in national press headlines which have led catering staff to fear for their jobs. The Council has directly avoided any criticism of anyone involved in the ‘never seconds’ blog for obvious reasons despite a strongly held view that the information presented in it misrepresented the options and choices available to pupils however this escalation means we had to act to protect staff from the distress and harm it was causing. In particular, the photographic images uploaded appear to only represent a fraction of the choices available to pupils, so a decision has been made by the council to stop photos being taken in the school canteen.

There have been discussions between senior council staff and Martha’s father however, despite an acknowledgement that the media coverage has produced these unwarranted attacks, he intimated that he would continue with the blog.

The council has had no complaints for the last two years about the quality of school meals other than one from the Payne family received on 6 June and there have been no changes to the service on offer since the introduction of the blog.

Pupils have a daily choice of two meals from a menu which is designed with pupils, parents and teachers. Our summer menu is about to be launched and includes main course choices like meat or vegetarian lasagne served with carrots and garlic bread or chicken pie with puff pastry, mashed potato and mixed vegetables.

Pupils can choose from at least two meals every day. They pay £2 for two courses and this could be a starter and a main or a main and a desert. Each meal comes with milk or water. Pupils can have as much salad and bread as they want. Salad, vegetables, fruit, yoghurt and cheese options are available every day. These are standing options and are not a result of any changes in response to the blog site.

As part of the curriculum for excellence, pupils in all our schools are regularly taught about healthy eating and at lunch breaks staff encourage pupils to make good choices from what is on offer. We use a system called ‘Nutmeg’ to make sure everything is nutritionally balanced. Our staff also get nutrition awareness training so they know how to provide a good healthy meal. There is portion sized guidance which we adhere to and it is matched to the age of the child so they get the right amount of food. Second portions would mean too many calories for pupils.

In Lochgilphead Primary School we are piloting a new pre-ordering scheme which is designed to encourage class discussion around meal choices and also improves the accuracy of meal choices. The pupils use a touch screen to select their lunch option and the data is downloaded in the kitchen so they know how many portions of each meal are required. As they place their order, the pupils are given a coloured band which relates to their meal choice that day. They wear it during the morning, and at lunchtime they hand it to the catering assistant, who will give them the corresponding meal.

The council’s focus is now on supporting the school in the education of young people in Argyll and Bute.

Opdatering 18.20

  • Besøgstal: 3.383.280
  • Kommentarer: 1.712
  • Indsamling: 35.849,40 pund

Opdatering 19.50

  • Besøgstal: 3.646.410
  • Kommentarer: 1.940
  • Indsamling: 41.507,50 pund

Opdatering 21.30

  • Besøgstal: 3.878.927
  • Kommentarer: 1.940
  • Indsamling: 45.719,46 pund

Opdatering 22.55

Tid til lidt baggrund. Argyll and Bute Council forbød Martha at tage billeder efter en artikel i går i den skotske avis The Daily Record. Artiklens rubrik var Time to fire the dinner ladies. Artiklen var ikke på nettet, men det er den siden kommet: Read the Martha Payne article that made council bosses overreact and ban her blog photos.

“Dinner ladies” er de kvinder, der tilbereder skolemaden på Marthas skole, Lochgilphead Primary. Artiklen viser Martha, der sammen med en kok – som havde opdaget Marthas blog – tilbereder et sundt måltid for halvdelen af den pris, forældrene betaler for skolens madordning.

Forbudet mod fotografering var altså ikke en konsekvens af bloggen men af en artikel i en avis, hvor rubrikken, Time to fire the dinner ladies, ifølge den meddelelse, myndighederne udsendte i formiddags (og nu er fjernet men findes herover), gjorde medarbejderne, “the dinner ladies”, nervøse for at miste deres jobs. Myndighederne valgte så at gå efter bloggeren, ikke avisen.

Det lyder ualmindelig tåbeligt, men jeg tror, jeg har forstået forløbet rigtigt.

Skolemyndighederne lærer en pige på 9 år, at kritik medfører forbud. De lærer en pige på 9 år, at de går efter de svageste (de er bange for avisen). De lærer en pige på 9 år, at hun ikke skal stikke næsen frem eller tage initiativer.

Mon ikke de selv har fået en lektie i dag.

Og mon ikke, Martha i kraft af internet i dag har fået styrke, selvtillid og mod på at sige sin mening en anden gang – noget skolen burde lære hende.

Hun har netop skrevet et nyt indlæg på bloggen – det første siden “Goodbye” i går, og første sætning lyder: “I think you know why I don’t have a picture today but I will have on Monday!”

Og dagens sidste tal:

  • Besøgstal: 4.027.102
  • Kommentarer: 2.238
  • Indsamling: 48.602,56 pund

Det begynder med en blog, og så bliver man iværksætter. Case: Trine Kjær

Trine KjærFra 1. juli kan du i din lokale Matas købe hårplejeserien Trine’s Wardrobe, som er opkaldt efter modebloggen Trine’s Wardrobe, som er opkaldt efter Trine Kjær – blogger og iværksætter, og det er som bekendt iværksættere, vi skal leve af i fremtiden, så du må hellere høre godt efter.

Altså: Man opretter en blog, skriver om sin passion mindst en gang om dagen, og 3,5 år efter kan man sætte sit navn på en produktserie, som en landsdækkende butikskæde med glæde sætter på hylderne i samtlige afdelinger. Det er opskriften, så kan du godt gå i gang.

Trine's Wardrobe hårplejeserie i Matas

Trine vidste fra hun skrev det første indlæg på bloggen den 1. november 2008, at hun ville noget med den. Det var ikke et hobbyprojekt. Bloggen skulle være grundlaget for et eller andet, men først skulle hun have et publikum og skabe sig et navn. Inspirationen kom fra Sverige, blandt andre Elin Kling.

Det gik forbløffende godt. Der indløb snart tilbud om samarbejde, jobtilbud, og læsertallet bare voksede. I 2010 indtrådte Trine’s Wardrobe i bloggernetværket Looklab, og med nu 10.000 unikke besøgende om dagen er annonceindtægterne fra bloggen et solidt tilskud til huslejen. Det er længe siden, Trine havde et job, og hun ser ikke ud som om, hun har tænkt sig at søge et foreløbig. Jobs er ikke noget man søger, det er noget, man skaber.

Trine er ikke den første modeblogger going iværksætter. Svenske Isabella Löwengrip var 15, da hun åbnede sin blog Blondinbella, og i dag er hun blandt andet publicist med tidsskriftet Egoboost Magazine, hvis erklærede mål er at give unge kvinder større selvtillid og hjælpe dem til en karriere. Amerikanske Tavi Gavinson var blot 13, da hun åbnede bloggen Style Rookie, og i dag, to år senere, sidder hun på første række ved de store modeshows og har sit eget webmagasin for teenagere, Rookie Mag.

Der er flere eksempler. Ikke så mange, at man kan tale om en tendens, men det sker: Teenagepiger bliver iværksættere med en modeblog som springbræt.

Jeg møder Trine en kølig tirsdag eftermiddag i slutningen af maj på Tjili Pop. Vi drikker kaffe, og jeg får bekræftet min mistanke om, at Trine har et ganske professionelt forhold til sin blog. Stilen er personlig men aldrig privat. Familien, kæresten og vennerne hører vi ikke meget om, men hun fortæller gerne, at hun flytter fra Aarhus til København eller at hun er på ferie i Frankrig. Hun skriver hver eneste dag, ofte flere indlæg, så der er ingen fridage, og det har der ikke været i 1.305 dage. I begyndelsen tog det op til fire timer dagligt, i dag kan det ofte klares på en time, hvortil kommer modeshows, virksomhedsbesøg for at se nye kollektioner og andre arrangementer.

Som alle gode publicister er Trine opmærksom på, hvad der er populært hos læserne og indretter sig efter det. Der er mange indlæg om H&M, for det kan læserne lide, og der sniger sig stadig oftere indlæg ind om boligindretning, for det har vist sig populært. Og så er der altid et referat på engelsk, for op imod en fjerdel af læserne er i udlandet.

Men, spørger jeg, bliver du ikke træt af det ind imellem. Er der ikke kriser, skriveblokering og dage, hvor det bare er for meget. Hvornår bliver sidste punktum sat på Trine’s Wardrobe?

Ikke foreløbig. Det er stadig sjovt, og læserne er søde. Der er altid mange kommentarer, og de er stort set altid positive. Det slutter selvfølgelig en dag, men der er ikke sat kryds i kalenderen.

Trine lever af sin blog og afledte indtægter. Uden bloggen ingen hårplejeserie i Matas og ingen sko. Jo, Trine designer også sko. Jeg spørger selvfølgelig: Hvad bliver det næste. Jeg får ikke et klart svar – flere produkter i hårplejeserien, måske en webshop, og lidt mumlen om andre projekter – og jeg får næppe et klart svar, hvis jeg spørger igen, så det undlader jeg.

Måske sælger Matas ikke en eneste flaske Trine’s Wardrobe Argan Oil Shampoo 250 ml, altså bortset fra den, jeg køber, fordi jeg er så meget nørd, at jeg vil elske at have en shampoo, der er navngivet efter en blog. Måske er de penge, Trine har investeret i produktudvikling og fremstillling, tabt. Måske går Trine på røven om et par måneder. Det vil dog ikke bekymre mig så meget, for hun finder uden tvivl på noget.

Det var en opløftende eftermiddag på Tjili Pop, og jeg glemte formodentlig at stille de vigtige spørgsmål, men det kan du gøre. Trine har lovet at følge med her de kommende dage, så spørg løs.

Se også: Blogs vokser eksplosivt. De forventede træthedstegn udebliver.

Blogs vokser eksplosivt. De forventede træthedstegn udebliver

Modebloggernes vækstrateEn ny rapport afslører, at Onlinemedier taber som nyhedskilde. På nettet får vi ikke vores nyheder på journalistisk producerede websteder, og på mindst et område, mode, er journalisterne nærmest blevet udkonkurreret i de seneste par år.

Konkurrencen kommer fra teenagepigers modeblogs, som bestemt ikke blev taget alvorligt, da de blomstrede op for 3, 4 år siden. Udgiveren af tidsskriftet Cover, Malene Malling, sagde i august 2010 til DR:

“Det kan være, det er smart lige nu. Men de bloggere, der gør det, bliver helt sikkert trætte af det om nogle år (…) og så er spørgsmålet om den nye generation, som kommer bagefter, også synes, det er sjovt, og det synes de sjældent, de vil som regel noget andet. Så jeg er ret sikker på, at det er noget, vi har nu, og det er totalt væk om ti år”.

Malene Malling så ikke bloggerne som alvorlig konkurrence, men det gjorde bloggerne selv, for eksempel Acie, som i et gæsteindlæg her på dSeneste i 2009 skrev: Modebloggerne kommer – om I vil det eller ej.

Nu er der næsten gået “nogle år”. Fik Malene Malling ret?

Nej. Modebloggerne er vokset, og de er nu langt større end den etablerede modepresse. Kort efter Malene Mallings udtalelse organiserede en del af Danmarks største bloggere sig i to netværk; Looklab, hvor Acie er medlem, og Bloggers Delight. Sidstnævnte er det største og begyndte med syv bloggere, som alle stadig er aktive. De syv bloggere havde i december 2010 tilsammen 40.000 unikke besøgende om måneden. I april 2012 havde de samme syv 242.000 unikke besøgende.

De syv bloggere er:

Disse bloggere er alle større end Malene Mallings cover.dk, som ifølge FDIM havde 26.273 unikke besøgende i marts 2012.

Og de syv bloggere har siden fået selskab af blandt andre Passions for fashion, Isabella Thordsen og Gina Jacqueline, der har besøgstal i samme størrelsesorden.

Kia, som er en af netværkets oprindelige syv bloggere og projektleder hos Bloggers Delight, skriver i en email:

“Modebloggernes tal er eksploderet over det sidste år, det samme er kommercialiseringen og indtjeningen. Bloggers Delight har 10 mio. sidevisninger fordelt på 120 premiumbloggere (dem der tjener penge). En stor modeblog har nemt 50.000 + unikke besøgende om måneden.”

Dertil kommer det andet netværk, Looklab, hvis syv bloggere, der ud over Acie tæller Clamour for Glamour, Trines Wardrobe, Sofies Blog, YouBlush, Spotding og Charlotte D, alle hører til i den tunge ende og bestemt ikke har skruet ned.

Malene Mallings analyse var ønsketænkning. Det er gået stik modsat.

Men hvad med den nye generation – modebloggernes lillesøstre. De vil ifølge Malene Malling “noget andet”. Den yngste blogger på Bloggers Delight er Fie Laursen, som er 15, og også Fie er større end Malene Mallings cover.dk. Altså meget større. Rigtig meget.

Det kan godt være, at modebloggerne er væk om ti år – det vil vise sig. Men lige nu sidder de tungt på en lukrativ niche, og det er mere sandsynligt, at cover.dk er væk om ti år.

Og læserne har lært, at nyheder ikke nødvendigvis kommer fra gammelmedierne.

Læs også:

Foto: CEBImagery.com.

IOC afskrækker sportsfolk fra at bruge nettet ved OL i London. De burde opmuntre

Tony MartinMan skal være varsom på tasterne, hvis man deltager i OL i London og plejer virtuel omgang med verden udenfor den olympiske landsby. Man kan ikke sige, hvad man vil, men skal følge IOC Social Media, Blogging and Internet Guidelines for participants and other accredited persons at the London 2012 Olympic Games, hvor der blandt andet står:

… blogs or tweets must be in a first-person, diary-type format and should not be in the role of a journalist – i.e. they must not report on competition or comment on the activities of other participants or accredited persons.

Deltagerne skal begrænse sig til “førsteperson dagbogslignende formater” og de må ikke have en “rolle som journalist”. De må gerne tage billeder til privat brug men må ikke “kommercialisere, sælge eller på anden måde distribuere disse billeder” Det samme gælder video og audio. Man må godt distribuere billeder men ikke video og audio fra den olympiske landsby – alstå boligområdet – hvis man har sikret sig tilladelse fra alle, der optræder på billedet.

IOC, Den internationale olympiske komité tillod modstræbende sportsfolk at blogge ved OL i Beijing i 2008. Det havde politiske undertoner, da Kina jo ikke er kendt som forkæmper for ytringsfriheden, men i London handler det udelukkende om penge.

IOC er bekymrede for, at sportsfolkene underminerer medierne og dermed de lukrative aftaler, IOC har med store medievirksomheder. IOC forbyder sportsfolk at bedrive “journalistik”, så hvad vil der ske, hvis Caroline Wozniacki under OL møder op til en pressekonference og stiller spørgsmål, som her:

YouTube: Novak Djokovic interviewed by Caroline Wozniacki.

Er det journalistik eller er det en parodi? Hvem afgør det? Vil Wozniacki blive udelukket fra OL, hvis hun gør noget tilsvarende i London og sender det ud via Bambuser samtidig?

Sportsfolkene må heller ikke blogge eller twitte kommercielt, men hvad vil det sige? @CaroWozniacki er på Twitter, og hun nævner gerne sine sponsorer for sine over 338.000 forfølgere:

Vil hun blive udelukket fra OL eller få en bøde, hvis hun gør noget tilsvarende under legene?

IOC kan næppe fastholde disse regler. Sportsfolk kan ikke skelne journalistik fra dagbogsligende optegnelser – hvem kan det – og de tør næppe udelukke en guldkandidat fra legene på grund af et tweet. Det er meget sandsynligt, at vi vil se nogle tvivlsomme eksempler i London.

Tværtimod bør IOC opfordre sportsfolk til at twitte og blogge, for det er uvurderlig markedsføring. Medierne bør også være glade for sportsfolks kommunikationslyst. Det er ikke konkurrence til den journalistiske dækning men væsentlige kilder.

Og Danmarks Olympiske Komité bør afholde nogle workshops, hvor de ikke afskrækker men opmuntrer de udtagne sportsfolk til at bruge nettet i det omfang, de har lyst og overskud op til og under legene.

Foto fra VM i enkeltstart, København 2011: dSeneste på Flickr.

Spotify overflødiggør KODAs nye regler for musikblogs

PianoDer gik ikke længe, før KODAs nye regler for brug af musik på musikblogs skulle vise sig helt overflødige. Reglerne siger, at man skal være en dedikeret musikblog, ikke-kommerciel og have tilladelse fra komponisten, så kan man tilbyde bloggens læsere prøver på den musik, man skriver om: KODA giver musikbloggere musik.

I dag tilbyder musiktjenesten Spotify en Play Button, så man på et par sekunder kan indsætte musik på sin blog.

Når musikbloggen diskant.dk i dag anmelder From Sarah: Are We OK?, kunne de altså lade læserne høre et nummer, fx. titelnummeret (det kræver dog, at brugeren har installeret Spotify):

Og jeg kan også, selvom jeg ikke er en musikblog, er kommerciel og ikke har tilladelse fra nogen.

KODA og musikbloggere har i snart et år ligget i strid om brug af musik på blogs. Oprindeligt forlangte KODA, at bloggerne skulle betale, men for et par uger siden meldte organisationen, at bloggerne kunne bruge musik uden at betale, hvis de overholdt nogle retningslinjer. Man skal sende en mail til KODA for at blive godkendt.

I reglerne står, at “du behøver ikke indhente samtykke for musik, som rettighedshaverne i forvejen har uploaded på SoundCloud eller YouTube”. Med den nye “Play Button” hos Spotify, er der vist ingen, der vil gøre sig den ulejlighed at indhente tilladelser.

Via BBC: Spotify web buttons aim to extend music service’s reach.

Se også: KODA skal støtte eksperimenter. Principrytteri gavner næppe dansk musik.

Foto: woodleywonderworks.

KODA giver musikbloggere musik

GuitaristKomponisternes organisation, Koda, har fraveget et fundamentalt princip: at offentlig fremførelse af musik koster penge. Koda tillader, nu at musikblogs kan tilbyde musik og musikvideoer uden beregning, skriver musikbloggen Wonders Make Joy i indlægget Koda-kampen er slut. Det gælder kun dedikerede musikblogs, og de skal følge tre regler, som ifølge Wonders Make Joy er:

  1. Vi skal skrive om musik, og den musik, vi lægger ud, skal være et supplement til den tekst, vi har skrevet;
  2. Vi må ikke må være kommercielle. Det betyder, at vi ikke må tjene penge på bannerannoncer eller gøre reklame for events, som vi selv har en økonomisk interesse i;
  3. Vi skal have tilladelse fra komponister og sangskrivere, hver gang vi lægger et nummer eller en video ud.

Jeg kan ikke finde information om den nye ordning på Kodas websteded. Der er ganske vist en side med regler for musikblogs, men i skrivende stund står der ikke noget. Nu gør der.

Koda har hidtil insisteret på, at al offentlig fremførelse af musik koster penge, ikke nødvendigvis mange, men hvis man indfører gratis, er det en glidebane, sagde Kodas kommunikationschef Nicolaj Hyltén-Cavallius ved et dialogmøde i efteråret 2011. Han tilføjede, at bloggere skal indstille sig på at have udgifter, og en jurist fra Koda forklarede ved samme møde, at det handler om værdi – hvis musikken tilfører bloggen værdi, skal bloggeren betale.

Ved et dabatmøde et par måneder senere sagde Kodas direktør, Anders Lassen, at bloggerne bør organisere sig, så de kan forhandle med organisationer som Koda. Det har de ikke gjort – og jeg mener stadig, det er en god ide.

Nu har Koda altså skiftet mening og påbegyndt turen ned ad glidebanen. Det var klogt. Mange musikere og andre kunstnere udforsker nettet for at finde nye indtægtskilder, som erstatning for det dalende salg af fysiske medier som CDer og DVDer. Komikeren Louis C. K. har fået stor opmærksomhed efter sin succes med at sælge sit seneste show på nettet: Louis C.K.’s DRM-free $5 comedy special earns $1 million in 12 days. Den dansk/irske rapper L.O.C, eller Liam O’Connor, har skrottet pladeselskabet for i stedet at samarbejde med TDC og tilbyder sit nye album gratis:

Musikbloggerne er en vigtig kanal for små navne, og Kodas rigide holdning stod i vejen for medlemmernes muligheder for at eksperimentere med nye forretningsmodeller, hvad der er helt nødvendigt.

Foto: Jim Sneddon.