Anmeldelse: Udefra. Af Jacob Bøtter

Udefra, Jacob BøtterJacob Bøtter må være enhver kvindes drømmemand. En af disse halvguder, der kan fikse hverdagens små og store problemer i en håndevending. Vi kender dem fra film, ofte iført superheltekostumer og godt hjulpet af special effects, men Bøtter er the real thing.

– Har du glemt din jakke på museet, skat. Den fikser jeg, siger Superbøtter, trækker telefonen og aktiverer sit globale netværk på Fancy Hands, der kort efter lokaliserer jakken.

– Mangler vi en bryllupskage, skat, og alle gæsterne venter. Den fikser Superbøtter. Telefonen, WunWun, og 15 minutter efter er festen, som er på randen af katastrofe, beriget med en jordbær-cheesecake fra Eileen’s.

– Skal jeg være nærværende, skat, spørger Superbøtter kone og søn nytårsaftens dag på Lalandia, mens han forsøger at skrive denne bog. Han tøver ikke, aktiverer Freelancer, og vupti, så er der en bog helt uden familiekrise.

Bogen Udefra er en gennemgang af nogle af de mange tjenester og virksomheder, der i de senere år er sprunget op og på kreativ vis aktiverer de netværk, vi ikke ved, vi har.

Med en telefon og den rette app kan vi alle være Superbøtter. Vi kan ikke bare finde glemte jakker, få bryllupskager bragt i sidste øjeblik og skrive bøger, mens vi boltrer os i Aquadrome. Vi kan stort set alt, for vi har uanede ressourcer til vores rådighed. Overalt i verden sidder folk klar til at oversætte, produktudvikle, teste og tilmed finansiere.

Når Procter & Gamble gør det, når General Electric gør det, når NASA gør det – benytter det globale netværk – så burde du måske også forsøge bare en enkelt gang, inden du afskriver internets horde af trolle, identitetstyve og spammere.

Bogen er en kort, velskrevet, letlæst og begejstret opfordring til at give netværket – dem udefra – en chance for at vise, hvad de kan. Bøtter selv er solgt til ideen, og der er hverken kritisk tænkning eller konkrete anvisninger, men det er helt i orden. Det er en bog til inspiration, og den opgave er løst.

Bogens websted: udefrabog.dk.

Køb Udefra hos Saxo

Der er 11.335 verdenskendte mennesker. De 102 + 1 er danske

When and where were globally known individuals bornDer er 102 verdenskendte danskere – nulevende og afdøde – og H. C. Andersen er den mest kendte med en placering som nummer 289 på verdensranglisten. For at være verdenskendt skal man have biografier på mindst 25 sprog i Wikipedia, og det har 11.335 mennesker.

Projektet Pantheon på MIT har sat sig for at “kortlægge historisk kulturel produktion” for at forstå processen for global, kulturel udvikling, og det er både lærerigt og underholdende. Nedenstående video forklarer nærmere:

Vimeo: The Ghosts of Information.

Pantheon kan vise data med forskellige visualiseringer, hvor man kan sammenligne lande og fagområder, og man kan afgrænse tidsperioder.

Man kan for eksempel se, at der er 219 verdenskendte komponister, langt de fleste europæiske og to af dem danske; Carl Nielsen og Niels Gade:

Verdenskendte komponister

De tre mest kendte komponister er Mozart, Bach og Beethoven.

De tidligste verdenskendte er fra Mellemøsten og Østen. Fra middelalderen dominerede Europa og middelhavsområdet, og det tyvende århundrede var i høj grad det amerikanske århundrede. Her er udviklingen på 48 sekunder:

YouTube: Birthplace Of Globally Known Individuals.

De verdenskendtes fødeland er bestemt ud fra nuværende landegrænser, så Holberg er nordmand, selvom vi nok betragter ham som dansker, og Danmark er nummer 21 på listen over lande med flest verdenskendte.

De tre mest kendte personer er Aristoteles, Platon og Jesus. Begrænser man til personer født i det tyvende århundrede, indtages de tre første pladser af Che Guevara, Martin Luther King Jr. og Elvis Presley. Rangordenen bestemmes af sidevisninger, hvor der er justeret for pludselige udsving, så personer med kortvarig popularitet ikke får uforholdsmæssig høj placering, og der justeres for biografier, der kun har sidevisninger på få sprog. Pantheon pointerer, at rangordenen ikke skal tages for højtideligt.

Wikipedia er skrevet af frivillige, har ingen redaktionel linje, og der er før stillet spørgsmål ved prioriteringen: Why are pornstars more notable than scientists on Wikipedia? Der er måske større fokus på populærkultur end i et traditionelt leksikon, men det udlignes nok af, at der skal være biografier på mindst 25 sprog, før Pantheon medtager personen – det begrænser antallet af pornostjerner til 11 – Ilona Staller indtager førstepladsen, og man kan tilsyneladende kun være opført under en enkelt kategori, for Ilona figurerer hverken som politiker eller sanger, selvom hun har udøvet begge fag. Videnskabsfolk er bedre repræsenteret med 1.372 personer i kategorien Science & Technology, hvor Leonardo Da Vinci, Arkimedes og Isaac Newton indtager de tre første pladser.

Pantheon er interessant i sig selv, men det bliver endnu sjovere, hvis man sammenligner med andre dataset, for eksempel referencer til kendte personer i film og tv-serier. Filmdatabasen IMDb giver brugerne mulighed for at tilføje nøgleord, blandt andet hvilke referencer filmen har, og dem har bloggen FiveThirtyEight gravet frem: The Beatles Aren’t Bigger Than Jesus (Or Even Moses) at the Movies.

De tre mest benyttede referencer til personer i IMDb er ifølge ovenstående artikel Jesus, Shakespeare og Hitler, som i Pantheon indtager pladserne 3, 18 og 15, så den er ikke helt ved siden af.

Et andet interessant dataset er Google Trends, hvor man kan se, hvad der søges på Google. Sammenligner man de tre mest populære danskere ifølge Pantheon – Hans Christian Andersen, Tycho Brahe og Søren Kierkegaard – ser det således ud i Google Trends:

Google Trends: Hans Christian Andersen, Tycho Brahe, Søren Kierkegaard.

Der er altså overensstemmelse mellem Pantheons rangorden og søgevolumen i Google i dette tilfælde – men Kevin Magnussen har dog overhalet både Brahe og Kierkegaard og nærmer sig Andersen. Han er også – Magnussen – verdenskendt, for han har netop fået en biografi på det 25. sprog, men Pantheons data er ikke helt aktuelle, så han fremgår ikke af listen, men Danmark har altså 103 og ikke 102 verdenskendte.

Har du ambitioner om at blive verdenskendt dansker, er fodbold din bedste mulighed – hvis du er mand og ikke for gammel til den karriere. Ellers bør du forsøge dig som politiker eller skuespiller. Her er de verdenskendte danskere født siden 1910 – og den mest kendte er ikke overraskende Margrethe II:

Verdenskendte danskere født siden 1910

Anmeldelse: The Data Journalism Handbook – How Journalists Can Use Data to Improve the News

The Data Journalism HandbookMediernes fokus er ved at skifte fra at levere nyhederne til at sætte dem i perspektiv. Danske medier opretter såkaldte gravergrupper, og der eksperimenteres med crowd sourcing, for eksempel Informations Kameraspotter. Det handler ikke om den hurtige nyhed men de mere eller mindre skjulte historier, der gemmer sig under overfladen.

Et af de nye begreber i denne tendens er data journalism, som går ud på at analysere store datamængder, der ofte findes på nettet men ikke giver megen mening i ubehandlet form. Det er vanskeligt og tidskrævende at grave historier ud af talrækker, hvad The Data Journalism Handbook bestemt ikke lægger skjul på.

Bogen er redigeret af Jonathan Gray, Lucy Chambers og Liliana Bounegru, men der er et halvt hundrede bidragydere fra førende medier, organisationer og universiteter verden over. De giver et indblik i deres arbejde med data og de historier, arbejdet har resulteret i. Og der er mange eksempler på fremragende journalistik:

Bogens første halvdel gennemgår ovenstående og flere eksempler på data journalism. De involverede journalister fortæller om arbejdet med at indsamle, behandle og præsentere data.

De sidste tre kapitler, Getting Data, Understanding Data og Delivering Data tager fat på det praktiske. Det er sine steder temmelig nørdet, og det bliver klart, at data journalism er tidskrævende, og at journalisterne skal alliere sig med andre faggrupper, der forstår sig på programmering, databaser, visualisering og meget andet.

Det er selvfølgelig ikke nyt at bruge data i journalistik, men nettet giver nye muligheder, som journalistikken langt fra udnytter i dag, og der er mange nye redskaber, som tidligere kostede en mindre formue men nu er stort set gratis. Journalistikken er i dag i konkurrence med virksomheder, der virkelig forstår big data – Google, Facebook, Amazon – og den konkurrence ser de datadrevne virksomheder ud til at vinde. Måske er data journalism et modeord, der som mange andre forsvinder efter en sæson, men kunsten af indsamle, analysere og præsentere data gør ikke. The Data Journalism Handbook er en yderst velkommen bog.

Se også: Ingeniører overtager nyhederne: hvad nu, journalister?

Køb The Data Journalism Handbook:

Crowdfunding er forbløffende effektivt

CrowdfundingKaren Klein er “bus monitor” i Greece, New York. Forleden blev hun mobbet af nogle børn i bussen, og det blev optaget på video, som blev lagt på YouTube. I sympati med Karen startede Max S i onsdags en indsamling: Lets Give Karen – The bus monitor – H Klein A Vacation! Målet var at indsamle 5.000 dollar. I dag er der indsamlet 352.357 dollar – lidt over 2 mio kroner. Det bliver lidt af en ferie. Karens årsløn er ifølge Max 15.506 dollar, så hun har næppe holdt mange extravagante ferier.

Her er videoen, som er ti minutter lang og temmelig ubehagelig:

Making The bus Monitor Cry.

Indsamlinger til stort og småt er blevet populært på nettet. Herhjemme kan man hos blandt andre Røde Kors starte sin egen indsamling. Max benytter Indiegogo til indsamlingen for Karen, og Martha på ni, som fik verdens opmærksomhed i sidste uge, har med Just Giving fået omkring 1 mio. kroner på en uge til et skolekøkken i Malawi.

Bidragene er forholdsvis beskedne. Det gennemsnitlige bidrag til Karen er omkring 100 kroner, mens Marthas indsamling til skolemad i fattige lande trækker 140 kroner i gennemsnit – men der er mange bidrag, så det løber op.

Folk giver tydeligvis helt spontant. De hører om en sag på Facebook eller for mit vedkommende Google Plus, og så er der ikke langt til kreditkortet. Videoen med Karen vækker stærke følelser, og de fleste kan undvære 100 kroner. Derefter hjælper man med at sprede historien yderligere og glæder sig over, at man har været med til at ændre Karens liv. Man ser den forbløffede og overvældede Karen for sig, og det er rart.

Indsamlingen til Karen er nem at forholde sig til, bare se videoen. Det er knap så nemt at forholde sig til skolemad i fattige lande.

Men Marthas indsamling har ikke succes, fordi det er en god sag – folk støtter slet ikke de fattige skolebørn, de støtter Martha. Hun blev uretfærdigt behandlet af de lokale myndigheder (se historien her), og folk støtter så Martha ved at støtte Marthas sag.

Hverken Karen eller Martha samler ind til sig selv – Karen samler slet ikke ind, det gør Max – men man kan godt samle ind til sig selv. Det gør Seth Godin: The Icarus Deception: Why Make Art? Han vil finansiere markedsføringen af sin nye bog, hvilket han ikke behøver, for han har udgivet mange bøger, som sælger godt. Det er et eksperiment. Målet var at indsamle 40.000 dollar på en måned – han nåede 43.538 dollar på tre en halv time og er nu oppe på 220.449 dollar, knap 1,3 mio. kroner.

Seth Godin bruger Kickstarter, og det er han ikke ene om. Tjenesten er blevet en populær måde at finansiere film, musik, teater og meget andet, og det går forbløffende ofte godt, men langt fra altid:

Kickstarter infographic

Se hele infografikken her: Kickstarter failures revealed! What can you learn from Kickstarter failures?

Man behøver altså ikke en god bankforbindelse eller en rig onkel. Crowdfunding er den nye måde at rejse penge til dit projekt eller den sag, du brænder for.

Foto: jojo nicdao.

Test: Sådan overvåger du nettet, to meget forskellige løsninger

Overvågning af internetDet kan næppe siges for ofte: hold øje med, hvad der siges om dig, din virksomhed og dine produkter. Du skal overvåge internet hele tiden, og det er for omstændeligt at gøre det manuelt, så der skal automatiske løsninger til, og de findes heldigvis.

Den fortrinlige tjeneste Overskrift.dk lancerede i sidste uge Overblik, som gør netop dette. Her får tjenesten en prøvetur og en sammenligning med min foretrukne metode, Google Læser.

Løsningen fra Overskrift.dk koster – efter 14 dages gratis prøveperiode – 1.800 kroner om måneden i minimum 3 måneder for overvågning af op til 10 ord eller vendinger (som kan udskiftes løbende). Man kan tilkøbe yderligere overvågning, og der er rabatordninger ved storkøb. Google Læser er gratis, og man kan overvåge alle de ord, man ønsker.

I denne test overvåger jeg tre ting, som har været aktuelle på det seneste: ACTA, piratkopiering og Pia Olsen Dyhr, som er handelsminister og en del af debatten om ACTA og piratkopiering.

Formålet er altså at holde øje med, hvad der bliver skrevet på nettet om disse emner. På Twitter er hashtags flittigt brugt, så jeg har tilføjet overvågning af #ACTAdk og Pia Olsen Dyhrs brugernavn på Twitter, @PiaOlsen.

Opsætning

Tjenesten Overblik vinder klart, når det gælder opsætning af overvågningen. Man logger ind på overskrift.dk og opretter et søgeord. Mere skal der ikke til.

Administration af søgeordTjenesten overvåger så websteder, blogs, Twitter, debatfora, kommentarer og Facebook. Kontoen har et Dashboard, som viser søgeresultaterne. Det sker dog ikke lige med det samme. Der gik over en halv time fra jeg oprettede de første søgeord, til de blev vist på oversigtssiden. Det er lidt forvirrende, og det ville være rart, hvis tjenesten i det mindste oplyste dette. Det gør de i den email, man modtager, når man opretter en konto (se kommentarer). Den email fik jeg ikke, fordi min konto blev oprettet lidt utraditionelt med henblik på denne anmeldelse.

Google Læser kræver mere arbejde. Jeg vil overvåge med Google Blogsøgning, Twitter og Microsofts søgemaskine Bing. Der er to grunde til at benytte Bing og ikke Googles søgemaskine; dels søger Bing også Facebook, hvad Google ikke gør, dels kan man få søgeresultater fra Bing som RSS, hvad Google ikke tilbyder, og det er nødvendigt for at få resultatene serveret i Google Læser.

Med de tre tjenester er man godt dækket ind. Det vil senere vise sig, om de opfanger mere eller mindre end overskrift.dk.

Overvågning af Google Blogsøgning og Twitter kan oprettes direkte i Google Læser:

  1. Udvid menupunktet “Søg” i venstre spalte ved at klikke på en lille pil;
  2. Klik på “Vis alle anbefalinger”;
  3. Klik på fanebladet “Søg”;
  4. Indtast søgeord i “Registrer søgeord og søgninger”, vælg “Google Blogsøgning” eller “Twitter” og klik “Abonner”.

Overvågning med Google Læser

Nu overvåger Google Læser blogs (og andre RSS-feeds) og Twitter. Det er lidt mere nørdet med Bing:

  1. Gå til bing.com, skriv søgeordet og søg;
  2. Føj “&format=rss” til URLen i browserens adresselinie og tryk Enter. Nu viser browseren søgeresultatet formateret som RSS;
  3. Kopier URLen;
  4. Gå til Google Læser, klik på den røde knap “Abonner” og indsæt URLen.

Så er overvågningen sat op. Det er væsentligt mere kompliceret end overskrift.dk, til gengæld kan man opsætte alle de overvågninger, man ønsker. På overskrift.dk er begrænsningen 10 søgeord – med mindre man køber sig til flere.

Desuden er overskrift.dk begrænset til overvågning i Danmark, hvilket selvfølgelig er en fordel, hvis man kun ønsker det. Overvågningen med Google Læser er sværere at begrænse til Danmark. Man kan med Bing men ikke med Google Blogsøgning og Twitter. Hvis man overvåger ord, der kun findes på dansk, betyder det ikke noget.

Overvågning

De to løsninger viser resultaterne meget forskelligt. Overskrift.dk har en oversigtsside med et lagkagediagram, som viser forholdet mellem søgeordene, og et skema med søgeordene og de seks kategorier:

Dashboard på overskrift.dk

Der er kun få resultater fra Facebook, hvor ordene uden tvivl er brugt langt mere. Årsagen er, at tjenesten kun søger offentlige opslag – på Facebook kan langt de fleste opslag kun ses af venner, og dem kan man ikke overvåge.

Man kan klikke på søgeordene og se detaljer, blandt andet aktiviteten over en uge, to uger eller en måned:

Aktivitet

Der er desuden et lagkagediagram som viser forekomsten i de forskellige medier, samt en oversigt over de seneste forekomster, som man kan klikke på for at gå til kilden.

Google Læser viser resultaterne på lister. Her har jeg samlet dem i en mappe, og jeg kan vælge at se hele mappen eller de enkelte søgninger:

Google Læser

Indlæg markeret med fed er ulæste. Man kan enten klikke på dem og læse dem eller klikke “Marker alle som læste”. Man kan derfor straks se, hvilke forekomster, man har læst, hvad der er svært på overskrift.dk.

Aktualitet

Overskrift.dk opdaterer ifølge ophavsmanden en gang i timen, men det holder ikke helt stik, formodentlig fordi der er lidt forsinkelse fra tjenesterne bag, hvorfra data hentes. Der kan altså være forsinkelser på adskillige timer.

Google Læser opdaterer løbende. Desuden kan man på Google Læser klikke “Opdater” for at hente friske resultater. Google Læser er altså mere aktuel end overskrift.dk, man skal dog ikke regne med helt friske resultater, for også her hentes data fra andre tjenester.

Kvalitet

Jeg har selv sagt valgt de samme søgeord på de to tjenester, men resultaterne er bestemt ikke ens. De to tjenester finder det samme på Twitter, men de øvrige steder er der stor forskel. Ingen af dem finder alt, men overskrift.dk finder mere end Google Læser, som jeg har brugt den her.

Kvaliteten af resultaterne afhænger i høj grad af dine evner til at vælge de rette søgeord. Hvis du søger “Pia Olsen Dyhr” men ikke @PiaOlsen, går du glip af mange resultater fra Twitter – det gælder begge løsninger. Hvis du undlader at sætte citationstegn om navne med flere ord, får du mange irrelevante resultater. Hvis du overvåger “Helle Thorning-Schmidt”, går du glip af resultater med “Helle Thorning” og “Statsministeren”.

Konklusion

Overskrift.dk er nem at bruge og leverer fine resultater på en overskuelig måde – som man kan få med email en gang i døgnet. De grafiske fremstillinger er gode men burde række længere tilbage end 30 dage – helst et år. Prisen på 1.800 kroner om måneden burde ikke skræmme, men det er lidt fedtet, at man kun kan overvåge 10 ord eller vendinger. Sæt det op til 25. Løsningen er ubetinget den bedste af de to, hvis man vil overvåge den danske del af nettet.

Google Læser giver et bedre overblik over, hvilke forekomster man har læst, resultaterne kommer løbende og som regel hurtigere. Og det er gratis. Men der er væsentligt mere støj, hvis man kun overvåger den danske del af nettet, og det grafiske overblik må man undvære. Løsningen er sværere at bruge, men hvis man i forvejen bruger Google Læser til den daglige nyhedsopdatering (hvad jeg kun kan anbefale), er det praktisk at få overvågningen med.

Foto: Bolshakov

Jeg er nu fan af undervisningsministeriet

TænkFor et år siden var der ballade, fordi elever “snød” ved at bruge Google Translate til oversættelser. Lærernes reaktion var at forbyde i stedet for at undervise i de nye muligheder: Elever snyder med Google Translate. Forbud er ikke vejen – undervis i korrekt brug.

Nu giver undervisningsministeriet lov til at benytte Google Translate: Danske elever må tage Google med til eksamen. Det er klogt. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen begrunder:

For det første har udviklingen på it-området betydet, at man med it-værktøjer i stadig stigende grad kan udforme autentiske prøver, som modsvarer de udfordringer, eleven vil møde i sit videre uddannelsesforløb og arbejdsliv.

For det andet vil en udvidet brug af digitale prøver indvirke på tilrettelæggelsen af undervisningen, som derved i højere grad kommer til at nærme sig den virkelighed, eleverne møder uden for undervisningslokalet.

Google Translate bliver stadig bedre – dog mest til oversættelse mellem sprog i samme sprogstamme. Forleden oversatte jeg et gæsteindlæg her på dSeneste fra engelsk til dansk: Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA. Det gik forbløffende godt med Google Translate, men oversættelsen var bestemt ikke korrekt. For eksempel oversatte Google a broader picture til et bredere billede, som nok er forståeligt men burde være et større perspektiv.

Det skal man undervise, og så skal man lære eleverne, hvordan de kan hjælpe Google Translate ved at foreslå bedre oversættelser.

Undervisningsministeriet er på rette spor. Eleverne skal bruge alle de muligheder, der er på nettet – og alle andre steder. De skal være kritiske og forstå, at Google, Wikipedia og alle websteder er fantastiske kilder, men de er ikke autoriserede og kanoniserede. Eleverne skal lære kildekritik.

Der skal slet ikke være autoriserede og kanoniserede kilder – for det er der ikke ude i virkeligheden. Der er kaos, misinformation og manipulation. Det skal man lære at navigere i.

Man skal afskaffe lærebøger og indføre kildekritik. Tak til Undervisningsministeriet, vi er på rette vej.

Foto: dSeneste.

Twitter som dagblad

ChristiansborgHvordan vil de daglige nyheder se ud, hvis de bliver redigeret af folketingsmedlemmer? Det kan du få en fornemmelse af på The Folketinget Daily, som samler links, der deles af folketingsmedlemmer på Twitter og præsenterer dem i en form, som ligner en avisside.

Paperli.PaperWidget.Show({
pid: ‘dSeneste/folketinget’,
width: 200,
background: ‘#FB0000’
})

Det drejer sig altså ikke om folketingsmedlemmernes tweets – som Twittertinget – men om de links til traditionelle medier, egne websteder eller andet, folketingsmedlemmerne deler på Twitter.

Siden opdateres en gang i døgnet, og kilden er en liste på Twitter, der omfatter folketingsmedlemmers og partiers twitterkonti.

Alle kan oprette den slags dagblade på paper.li. Man kan tage udgangspunkt i @list, #tag, en søgning eller dem, man følger på Twitter.

Links er en væsentlig del af Twitter og som regel mere værdifulde end de enkelte tweets (Who’s Pooping on Twitter). Paper.li er et godt bud på en måde at organisere og vise links og er kommet godt fra start: Paper.li Raises $2.1 Million For Social News Curation, Hits 2 Million Users.

Der er bestemt plads til forbedringer, men det kunne godt blive en af mine foretrukne nyhedskilder.

Links er blevet lidt smartere

Wide Wet WebLinks er smarte, og de er lige blevet lidt smartere. Nu kan du ikke bare linke til en hvilken som helst side på web, du kan også linke til et bestemt sted på siden og tilmed fremhæve et afsnit eller en sætning.

Det er praktisk, hvis du vil henlede opmærksomheden på en del af teksten, som befinder sig flere skærmbilleder nede på siden. Når læseren klikker på dit link, åbner siden på det sted, du ønsker.

Desværre gælder det kun på The New York Times, men ideen breder sig forhåbentlig.

Her er en historie om Tycho Brahe, hvis grav netop er blevet åbnet: http://www.nytimes.com/2010/11/30/science/30tierney.html.

Ovenstående er et link til toppen af historien, men jeg vil linke til 11. afsnit, og tilføjer derfor “#p11” efter det sædvanlige link (p for paragraph): http://www.nytimes.com/2010/11/30/science/30tierney.html#p11.

Når du klikker på dette, vil du ikke komme til toppen af historien men til det afsnit, jeg har valgt.

Jeg kan også fremhæve det ønskede afsnit i stedet ved at udskifte “p” med “h” (for highlight). Her har jeg valgt 2. afsnit, som så er markeret med en farve: http://www.nytimes.com/2010/11/30/science/30tierney.html#h2.

Og jeg kan gå et skridt videre og fremhæve en sætning ved at tilføje “s” (for sentence) og sætningens nummer i afsnittet: http://www.nytimes.com/2010/11/30/science/30tierney.html#h2s2

Ganske fikst, og hvis du ikke orker at tælle afsnit, trykker du to gange på skift-tasten, så vises et lille mærke ud for hvert afsnit, og når du klikker på det, får du et link til det pågældende afsnit.

Bemærk i øvrigt, hvor flinke The New York Times er til at linke til uddybende information andre steder. I denne artikel er der blandt andet links til Tycho Brahes biografi på Encyclopedia Britannica og det relevante projekt på Aahus Universitet.

Og det er ikke helt rigtigt, at The New York Times er de første med denne funktion. Den findes på et par blogs, og der er tilmed en plug-in til WordPress: WinerLinks, som er opkaldt efter Dave Winer, som dog ikke har opfundet det men til gengæld heller ikke har opfundet RSS – ihvertfald ikke alene, men det er en helt anden historie.

Via The Next Web: The New York Times Introduces The Evolution of the Hyperlink.

Foto: David McDermott.

Få nyhedsbreve som RSS-feed

Feed meNyhedsbreve er en pestilens i mailboksen, men du kan konvertere dem til RSS-feeds, læse dem med fx. Google Reader sammen med alle de andre feeds og aldrig mere få din mailboks spammet.

Det er selvfølgelig bedre, hvis afsenderen tilbyder et feed, og det gør alle medier og bloggere men kun de færreste virksomheder. Det er nyhedsbrev eller ingenting, og ingenting er som regel bedre, for der skal ikke mange nyhedsbreve til, før det bliver irriterende.

Men du kan abonnere på 50 eller 100 eller 1000 nyhedsbreve og aldrig se dem i din mailboks.

Du skal gøre 3 ting:

  1. Opret en ny mailkonto på Gmail, som du kun bruger til nyhedsbreve. Hvis du allerede har en Google-konto, skal du logge ud, inden du opretter en ny konto. Benyt et brugernavn og en adgangkode, som du ikke bruger andre steder;
  2. Gå til FreeMyFeed. Her skal du indtaste denne URL: “https://mail.google.com/mail/feed/atom” samt det nye brugernavn og adgangkode. Vælg Google Reader som din feed-reader.
  3. Gå til Google Reader, klik på “Tilføj nyt abonnement” øverst til venstre og indsæt den URL, du fik fra FreeMyFeed.

Nu kan du abonnere på et utal af nyhedsbreve med din nye konto. De vil blive sendt til Google Reader, og du vil aldrig mere se et nyhedsbrev i din mailboks.

Vær opmærksom på, at du giver dit brugernavn og adgangskode til FreeMyFeed, så du bør ikke benytte den nye mail-konto til noget, du ikke ønsker, andre skal se, men så længe du kun bruger den til nyhedsbreve, er der ikke noget at være bange for.

Du modtager ikke hele nyhedsbrevet i Google Reader – kun overskriften og en linje eller to. Når du klikker på overskriften, åbner Gmail og viser hele nyhedsbrevet. Dette er ikke optimalt, men så vidt jeg ved den bedste løsning, når man ikke ønsker nyhedsbreve i sin mailboks.

Nogle feedreadere kan håndtere feeds med brugernavn og adgangkode. Så behøver du ikke at benytte FreeMyFeed. Men hvis du benytter Google Reader, er det nødvendigt.

Se også: Derfor skal pressemeddelelser ud med RSS.

Illustration: Chesi – Fotos CC.

Der sker spændende ting, når data slippes løs

Smoothie med kiwi og bananDer kommer stadig flere tjenester på nettet, som med udtræk fra databaser og mashup kan beregne det ene og det andet og vise det på nye måder.

En af disse tjenester er Sourcemap, som har en simpel mission: “Vi mener, at folk har ret til at vide, hvor tingene kommer fra og hvad de er lavet af”.

Jeg ved godt, hvad smoothies med kiwi og banan er lavet af, men jeg var ikke klar over, at et par stykker samtidig giver et udslip på 5,86 kilo CO2.

Det har jeg fundet ud af på Sourcemap, hvor jeg har angivet ingredienserne og deres oprindelsesland, hvorefter jeg får denne beregning:

http://www.sourcemap.org/map/embed/smoothie-med-kiwi-og-banan

Sourcemap: Smoothie med kiwi og banan.

Tjenesten er skruet sammen på MIT Media Lab og er endnu temmelig rå. Det kunne for eksempel være interessant med direkte sammenligninger, og jeg kan ikke omlaste fra skib til lastbil undervejs, hvad kiwifrugter fra New Zealand nok bliver.

Sourcemap kan ikke bare kan bruges til mad, man kan også beregne miljøkonsekvenserne af en laptop, et par jeans og mange andre ting. Alle kan oprette sourcemaps, og man kan vælge mellem en lang række råvarer eller oprette sine egne.

Datagrundlaget er en række databaser: Sourcemap Data References, som for lægmand ser temmelig pålidelige ud, men man skal altid være skeptisk. Kan det virkelig være rigtigt, at et par smoothies giver et udslip på 5,86 kilo CO2?

Forudsætningen for tjenester som Sourcemap er pålidelige kilder.

Her i landet har initiativet Offentlige Data i Spil (ODIS) til formål at stille data til rådighed, så alle kan oprette tjenester i stil med Sourcemap. Se mere på Digitaliser.dk. DSB er en af de virksomheder, som har taget skridtet: DSB Labs. Det kan der komme noget interessant ud af.

Og her er så en præsentation af Sourcemap:

YouTube: Introducing Sourcemap 0.8.

Via The Business of Fashion: Fashion 2.0 | Provenance? There’s an App for That.

Foto: Vi skal spise.