Anmeldelse: Dogfight: How Apple and Google Went to War and Started a Revolution. Af Fred Vogelstein

Dogfight. How Apple And Google Went to War and Started a RevolutionDet gik langsomt op for Apples adm. direktør, Steve Jobs, hvad Google havde gang i med Android. Langsomt, fordi Jobs havde tillid til Google, når de sagde, at Android ikke var en konkurrent til iPhone. Googles adm. direktør, Eric Schmidt, sad i Apples bestyrelse, og Jobs så sig som mentor for Googles to unge stiftere, Larry Page og Sergei Brin. De to virksomheder samarbejde tæt, bragt sammen af konkurrencen mod Microsoft, så Jobs stolede på Google.

Da det omsider blev klart, at Android var en direkte konkurrent til iPhone, blev Jobs rasende. Han følte sig svigtet og mente, at Android var en ren kopi af Apples styresystem til iPhone, iOS. Venskabet var slut, og Apple begyndte at sagsøge alle, der producerede Android-telefoner.

Fred Vogelstein har fulgt kampen mellem Apple og Google siden den begyndte, blandt andet i tidsskriftet Wired. I bogen Dogfight udruller han det temmelig usædvanlige og ind imellem bizarre forløb.

I dag er Android installeret på op imod 80 procent af alle smartphones, mens iPhone er et nicheprodukt og ikke – hvad man håbede hos Apple – en dominerende markedsleder, som musikafspilleren iPod havde været.

Før iPhone og Android var Nokia, Microsoft og BlackBerry de store spillere, men de er nu stort set ude af billedet. Den historie kan du læse her: Historien om Nokias fald. Vogelsteins bog handler udelukkende om kampen mellem Apple og Google. De indtog telefonmarkedet af vidt forskellige årsager og med nærmest modsat tilgang. Apple kunne se, at telefoner med musikafspillere ville afløse iPod, mens Google var bekymret for, at deres lukrative søgemaskine ikke ville blive benyttet på telefoner med internetadgang.

Apple ville have et lukket system, som de havde fuld kontrol over, mens Google ville have et åbent – som det fri internet. Begge virksomheder ville beskytte deres eksisterende forretning, og begge virksomheder hører til blandt de meget få, der er i stand til at forny sig radikalt.

Vogelstein går kronologisk frem fra 2007, hvor iPhone så dagens lys, til i dag, hvor der stadig kæmpes på alle fronter. Det er elementært spændende, svært underholdende og ind imellem stressende. De arbejder ikke 9 til 5.

Køb Dogfight: How Apple and Google Went to War and Started a Revolution:

Historien om Nokias fald

Nokia LumiaMicrosoft køber Nokias mobilforretning, eller Devices & Services som den retteligt hedder, for 40 mia. kroner: Microsoft to buy Nokia’s mobile phone unit. Overtagelsen effektueres i begyndelsen af 2014, hvis handlen bliver godkendt af Nokias bestyrelse og myndighederne.

Salget er resultatet af tre års katastrofekurs under Nokias adm. direktør Stephen Elop, der tiltrådte i september 2010 og kom fra Microsoft. Ved udgangen af 2010 havde Nokia en markedsandel for smartphones på 29 procent. To år senere var markedsandelen 2 procent. I 2000 var Nokias aktiekurs knap 65 euro, i mandags var den under 3 euro.

Nokias nedtur begyndte i første kvartal 2011. Indtil da var salgstallene steget kvartal for kvartal, og Nokia var kongen af mobiltelefoner – det mest udbredte stykke forbrugerteknologi i verdenshistorien. Nokia var verdens mest kendte varemærke, og der var flere mennesker, der ejede en telefon fra Nokia, end noget andet. Ingen virksomheder kunne måle sig med Nokia, og markedet var i kraftig vækst. I dag er der flere aktiverede mobiltelefoner end der er mennesker på kloden.

Markedet er vokset hurtigere år for år i hele verden, alligevel har markedets absolutte leder for blot to år siden nu tabt det hele. Nokias kollaps er det største i historien. Aldrig før er en så stor virksomhed gået fra førerposition til nul på så kort tid.

Markedsandele for mobile styresystemer

World Wide Smartphone sales.

Scenen sættes

I 2005 så de to virksomheder, der i dag dominerer markedet – Apple og Google – at fremtidens personlige computere ville ligge i folks lommer. Hverken Apple eller Google skænkede Nokia en tanke, da de begyndte at tænke mobilt. Dels var Nokia ikke dominerende i USA, som begge virksomheder betragtede som deres vigtigste marked, dels handlede det ikke om telefoner. Apple og Google så telefoni som en funktion blandt mange – og bestemt ikke den vigtigste.

De havde fokus på deres fælles konkurrent, Microsoft, som var dominerende i Nordamerika med systemet Windows Mobile, som lå på telefoner fra fire af de fem største producenter – den største, Nokia, havde sit eget system, Symbian.

Apple udvikler afløseren for iPod

Apple så fremtidens telefon som en trussel mod virksomhedens store succes, musikafspilleren iPod, som blev overflødig, hvis telefonen kunne spille musik – på samme måde som lommekameraet var ved at blive overflødigt, fordi telefoner nu havde indbyggede kameraer. I 2005 solgte Apple 20. mio iPods, som stod for 46 procent af virksomhedens fortjeneste, så det var en alvorlig trussel.

Den trussel havde Apple allerede set året før, hvor de indgik et samarbejde med den amerikanske telefonproducent Motorola og annoncerede en kommende MP3-telefon. Der var ikke tale om en smartphone som Nokias Communicator-serie eller de mange telefoner med Windows Mobile.

Samarbejdet mellem Apple og Motorola resulterede i Motorola ROKR, en kombination af Motorolas RAZR og Apples iPod – to af tidens mest tjekkede produkter.

ROKR så dagens lys i september 2005 og blev ikke godt modtaget. Den var klodset, svær at betjene, havde en begrænsning på 100 sange, og disse skulle overføres fra Apples musiktjeneste, iTunes, via en computer, hvad der var kompliceret og tog lang tid. Det var ikke et produkt i Apples ånd, så samarbejdet med Motorola blev stoppet kort efter, tidsskriftet Wired i novembernummeret 2005 bragte artiklen Battle for the Soul of the MP3 Phone, som indledes med en gennemgang af præsentationen af ROKR måneden før, hvor Apples adm. direktør, Steve Jobs, havde vanskeligt ved at skifte fra musikafspiller til telefon. Steve Jobs blev rasende, og Apple besluttede at gøre det selv. Den nye plan var at videreudvikle iPod, og udgangspunktet for designet var da også iPod med det karakteristiske klikhjul.

Sideløbende var Apple ved at udvikle en tablet, den senere iPad. Det var langt fra en ny opfindelse, men de var aldrig slået igennem. Et af problemerne var den irriterende stylus – en slags pen, som man skulle klikke og skrive med. I mellemtiden var berøringsfølsomme skærme blevet bedre, og Apple arbejdede med multi touch og var klar til at udvikle en tablet.

Steve Jobs så, at den nye skærmtype med multi touch var velegnet til en telefon, og projektet med iPad blev sat i bero og alle kræfter sat ind på at udvikle en telefon. Udviklingen gik ad to spor med kodenavnene P1 og P2, hvor det første benyttede klikhjulet fra iPod, det andet en berøringsfølsom skærm med multi touch, som Apple endnu ikke var sikre på ville fungere.

Steve Jobs’ frygt for, at telefoner med musikafspillere ville udkonkurrere iPod, var velbegrundet. I 2007 annoncerede Nokia tjenesten “Nokia Comes With Music” i samarbejde med de store pladeselskaber Universal, Sony, Warner, EMI og mange mindre selskaber. Med tjenesten kunne man ubegrænset downloade musik med en abonnementsordning. Samtidig åbnede Nokia Ovi Store, hvor man kunne købe spil og programmer, som kunne downloades direkte til telefonen.

Google beskytter sin guldkalv, søgemaskinen

Da Google købte Android i 2005, var det en spontan indskydelse af Larry Page, den ene af Googles to stiftere. Android var etableret to år tidligere af Andy Rubin – tidligere medarbejder hos Apple og med et par startups i bagagen – med det formål at udvikle et styresystem til digitalkameraer.

Fokus var dog skiftet til telefoner, da Rubin bad om et møde med Page. De to havde mødt hinanden i 2002, da Rubin demonstrerede et tidligere projekt, Sidekick, for en klasse på Stanford University. Sidekick var var en mobil computer med fokus på instant messages og benyttede Google som søgemaskine. Larry Page havde overværet demonstrationen og efterfølgende rost Sidekick, og nu sad Rubin overfor Page for at få opbakning til det nye styresystem, som han havde svært ved at afsætte, selvom det var gratis. Han havde holdt møder med blandt andre Samsung, som ikke tog Android alvorligt. Larry Page tilbød i stedet, at Google købte Android.

Google ville ind på mobilmarkedet, fordi de var bekymret for, at deres hovedforretning, søgemaskinen, ikke blev tilgængelig på mobile enheder. I USA var det i vidt omfang teleselskaberne, der bestemte hvilke funktioner, telefoner havde, og telefonproducenter leverede efter teleselskabernes specifikationer. Google ville have en åben platform, ligesom internet var åben.

Microsoft fokuserer på erhvervslivet

Microsoft var mobile længe inden Apple og Google. Virksomheden lancerede Windows Mobile i 1997 med fokus på at synkronisere kalendere, adresselister og dokumenter mellem mobile enheder i marken og stationære på kontorerne.

Microsoft havde godt fat i erhvervslivet. Stort set alle virksomheder benyttede Windows og Microsoft Office på kontorernes computere, og de nye, mobile enheder skulle integreres i det eksisterende.

De mobile enheder var ikke telefoner men PDA’er – Personal Digital Assistant – som var større end en telefon og mindre end en laptop. Forretningsfolk kunne have dem med i marken og indtaste aftaler, slå op i manualer, kontrakter og andre dokumenter, og de kunne have deres adressebøger og telefonlister med sig.

Da mobiltelefoner begyndte at blive smarte, videreudviklede Microsoft Windows Mobile til et styresystem til telefoner.

Nokia opfandt smartphones

Nokia sendte den første smartphone, Nokia 9000 Communicator, på markedet i 1996. Året efter introducerede Microsoft deres nye styresystem til mobile enheder, Windows Mobile, og i 1998 etablerede Nokia i samarbejde med blandt andre Ericsson og Motorola projektet Symbian, som skulle være et åbent styresystem til mobile enheder. Baggrunden for Symbian var en frygt for at ende i lommen på Microsoft og blive tvunget til at betale licens for hver eneste telefon, som det var sket i pc-branchen. Ingen ønskede at gentage det forløb og give Microsoft samme magt over mobiltelefoner, som de i årevis havde haft over pc’er.

I 2005 var Nokia ganske klar over, at Symbian var ved at blive forældet. Det var to år før Apples iPhone med styresystemet iOS og Googles system Android så dagens lys, og de to virksomheder blev næppe betragtet som alvorlige konkurrenter på direktionsgangen i Nokias hovedsæde. Konkurrenten var Microsoft, og Nokia oprettede derfor et lille team, kaldet OSSO, Open Source Software Operations, som gik i gang med at udvikle et bedre styresystem, der senere fik navnet Meamo og var baseret på Linux. Der blev ikke afsat store ressourcer, et par dusin udviklere, og Nokia sendte modellen 770 på markedet i november 2005. Den havde berøringsfølsom skærm, som skulle betjenes med en stylus. Den havde derimod ingen telefon men kommunikerede via trådløst internet og Bluetooth. Det var ikke af tekniske eller praktisk grunde – men af politiske. Nokia var plaget af intern strid, og de magtfulde folk bag Symbian var bekymrede for deres fremtid og lagde hindringer i vejen for det nye Maemo.

År nul

Den 9. januar 2007 trådte Apples adm. direktør Steve Jobs ind på scenen ved den årlige Macworld og annoncerede et nyt produkt, der ville revolutionere mobiltelefoner. Apple havde gjort det før, sagde Jobs, med den oprindelige Macintosh, som revolutionerede computerindustrien, og med iPod, der revolutionerede musikindustrien. Nu gjorde de det igen. Det var en selvsikker Steve Jobs, som ikke lagde skjul på sin begejstring for det nye produkt, og publikum i salen delte hans begejstring.

YouTube: Steve Jobs Introducing The iPhone At MacWorld 2007.

Microsofts direktør, Steve Ballmer, slog en høj latter op, da han i et tv-program på msnbc blev spurgt til iPhone. Den var for dyr, 500 dollar, og den havde ikke noget tastatur, så den var ikke velegnet til email og derfor ikke til erhvervslivet.

YouTube: Ballmer Laughs at iPhone.

Steve Jobs fik ret, og iPhone blev Apples hidtil største succes. Den kom på markedet i USA i juli 2007, og folk stod i kø langt ned ad gaden for at få fat på en.

Google havde købt styresystemet Android, der som Nokias Maemo var baseret på Linux, og havde indtil Apples præsentation arbejdet på to udgaver; på kort sigt Sooner, der var meget traditionel, og den langsigtede Dream. Efter Steve Jobs præsentation af iPhone blev Sooner øjeblikket skrottet og alle kræfter sat ind på Dream, som mod alle odds var færdig i september 2007, og så var der krig mellem Apple og Google. Anmeldelse: How Apple and Google Went to War and Started a Revolution.

Hos Nokia gik der bureaukrati og intern konkurrence i den.

Apple havde med et slag taget førerrollen. Google så det øjeblikkeligt og indrettede sig, men hverken Nokia eller Microsoft tog iPhone alvorligt. Nokia regerede verden, og Microsoft havde godt fat i erhvervslivet – som Windows Mobile var udviklet til – og følte sig sikre på, at virksomhederne ville have samme styresystem på lommecomputere, som på bordcomputere.

I dag er Apple og Google absolut dominerende, mens Nokia og Microsoft er ude af spillet. Det lå ikke i kortene i 2007. Apples iPhone var et nicheprodukt, og Googles Android var der ingen, der forstod. De to virksomheder var ganske vist store på hver deres område, men her var de på udebane og ingen alvorlig trussel.

Apple og Google var bedste venner frem til 2007. Googles adm. direktør, Eric Schmidt, sad i Apples bestyrelse, og Apples adm.direktør, Steve Jobs så sig om mentor for Googles to unge stiftere, Sergei Brin og Larry Page. Den fælles fjende, Microsoft, havde bragt dem sammen.

Microsofts styresystem, Windows Mobile, så med ankomsten af iPhone pludselig meget gammeldags ud. Man skulle bruge en stylus til de berøringsfølsomme skærme, og systemet havde mere fokus på virksomheders behov for at synkronisere data mellem telefon og computer end på slutbrugeren. Der kom først gang i udviklingen af afløseren, Windows Phone, i 2008, som efter flere forsinkelser så dagens lys i november 2010. Det nye Windows Phone fik versionsnummer 7 og afløste Windows Mobile 6,5, men de to systemer var ikke kompatible. Og da Windows Phone 8 kom i oktober 2012, var det ikke kompatibelt med version 7. Microsoft havde svigtet deres ellers nidkære tradition med at være bagudkompatibel.

Systemfejl sinker Nokia

Mens Apple knoklede i døgndrift hele 2006 for at præsentere iPhone i januar 2007, og Google knoklede med Android, som var klar i version 1 den 5. november 2007, skete der ikke så meget hos Nokia. Udviklingen af fremtidens styresystem, Maemo, gik trægt. Udviklerholdet fik ikke mange ressourcer, og de blev modarbejdet af folkene omkring Symbian.

Nokia havde to styresystemer, det forældede Symbian og det ufærdige Maemo. Intern konkurrence kan være frugtbar, men hos Nokia var det destruktivt – måske fordi man ikke så nogen ydre fjende, man kunne samles om at bekæmpe.

Nokia præsenterede deres anden enhed med Maemo, N800, i januar 2007, et par uger før Steve Jobs annoncerede iPhone, men som forgængeren 770, havde N800 ingen telefon. Det samme gjaldt efterfølgeren, N810, som kom på markedet i september 2007. Årsagen var politisk. Lederne af Nokias andet styresystem, Symbian, var bange for, at det nye Maemo ville udkonkurrere Nokias Communicator, som var baseret på Symbian og havde domineret markedet siden 1996.

Først i november 2009 sendte Nokia den første og eneste telefon med Maemo på markedet, Nokia N900.

Kort efter blev Maemo til MeeGo, som var en sammensmeltning af Nokias Maemo og det lignende styresystem Moblin fra chipproducenten Intel, hvilket sinkede udviklingen yderligere. The story of Nokia MeeGo.

Androids sejrsgang

I august 2013 kunne analysefirmaet IDG fortælle, at Googles styresystem Android nu var installeret på 80 procent af alle smartphones og tablets på kloden.

Første version af Android var klar i 2007, og 6. november samme år stiftede Google Open Handset Alliance med 33 andre virksomheder, blandt andre telefonproducenterne Sony, Motorola og Samsung, chipproducenten Intel og teleselskaberne T-Mobile, Sprint Nextel og China Mobile – verdens største teleselskab.

Året efter, oktober 2008, sendte taiwanesiske HTC den første Android-telefon, HTC Dream, på markedet (på nogle markeder navngivet G1). Den blev modtaget med blandede anmeldelser. Telefonen var god nok; den var udstyret med en 3,2 tommer berøringsfølsom skærm, som kunne skydes til side og under den var et fysisk tastatur. Men Android virkede ufærdigt. Systemet var integreret med mange af Googles tjenester som Gmail, Maps, søgning og YouTube, hvilket blev anset for positivt, og man kunne købe apps på det nyoprettede Android Market. Som helhed var det dog langt fra så gennemført som Apples system til iPhone, iOS.

Androids gennembrud kom året efter med Motorola Droid, som i USA blev markedsført som et alternativ til iPhone, og man slog især på, at den kunne afvikle flere programmer på samme tid, hvad iPhone ikke kunne. Analysefirmaet Flurry estimerede, at der blev solgt 1,05 millioner Motorola Droid i de første 74 dage, en anelse mere end iPhone havde solgt i sine første 74 dage.

I januar 2010 kom det, alle ventede på – en ægte Google-telefon. Den var produceret af HTC men blev solgt under navnet Google Nexus. Den blev modtaget med gode anmeldelser, men kunderne svigtede, fordi Google i første omgang udelukkende solgte den på deres webshop til fuld pris, og kunder i USA var vant til at købe telefoner hos teleselskaber til kraftigt nedsatte priser og med en toårig kontrakt, hvor man betalte af på telefonen. Google Nexus virkede derfor meget dyr, og da den blev solgt på web, kunne man ikke have den i hånden og få en fornemmelse af den, inden man købte.

Alligevel blev 2010 et godt år for Android, fordi Samsung introducerede Galaxy S, den første af en serie, der i de følgende år skulle blive den dominerende Android-telefon. HTC svarede igen med modellen EVO, som blev betragtet som det hidtil bedste alternativ til iPhone, og 2010 blev året, hvor Android overgik iPhone i markedsandel i USA. BlackBerry var dog stadig størst – men blev overhalet af Android året efter – Microsoft sakkede også agterud, og Nokia var knap til stede i USA.

Android var et åbent system, som alle producenter kunne benytte i deres telefoner, modsat iOS og BlackBerry. Windows Mobile kunne også benyttes af alle, man skulle dog betale licens for hver enkelt telefon, hvad man ikke skulle med Android.

Nokia havde forsøgt det samme med Symbian men uden held. De øvrige telefonproducenter var ikke meget for at benytte et system, der var kontrolleret af verdens absolut dominerende telefonproducent, mens de ikke så noget problem i at benytte et system fra Google, som de ikke betragtede som en konkurrent.

Generalen tiltræder

Nokias første ikke-finske direktør, 49 årige Stephen Elop fra Ancaster lidt uden for Toronto i Canada, tiltrådte 21. september 2010. Hans forgænger, Olli-Pekka Kallasvuo, havde ikke formået at vinde det lukrative nordamerikanske marked, og med de to nye spillere, Apple og Google, mente Nokias bestyrelse, at det var på tide med fornyelse.

I sommeren 2010 havde Nokia oplevet de første tab, siden virksomheden var gået ind i telefonbranchen. Det var dog ikke telefonerne, der gav underskud, det var NokiaSiemens Networks. Der skulle ske noget drastisk, og Elop blev valgt fremfor den interne kandidat, Anssi Vanjoki, som havde været i Nokia siden 1991 og siddet i bestyrelsen siden 1998.

I fjerde kvartal 2010 blev der solgt 101 millioner smartphones, en stigning på 87 procent i forhold til samme periode året før. Nokia var klart førende med et salg på 28 millioner enheder, mens Apple solgte 16 millioner iPhones og RIM 15 millioner Blackberrys. Men Apple, RIM og producenterne af telefoner med Android, først og fremmest HTC og Samsung, havde større vækstrater – de havde dog ikke større vækst i absolutte tal, for markedet voksede meget hurtigt. Nokias markedsandel faldt til omkring 30 procent – et fald på mere end 10 procent – så selvom salget steg, skulle der gøres noget, hvis Nokia skulle fastholde sin førerposition.

Stephen Elop kom direkte fra en stilling som leder af Microsofts Business Division, som havde ansvaret for Microsoft Office, den ene af virksomhedens to guldkalve – den anden var og er Windows. Elops erfaringer som adm. direktør begrænsede sig til et par måneder i 2005 hos virksomheden Macromedia, som var en meget mindre virksomhed med 1.500 medarbejdere, hvor han fik sit øgenavn, generalen. Macromedia blev overtaget af Adobe i april 2005, og Elop fik en ledende stilling hos Adobe men fratrådte kort efter for at blive Chief Operating Officer – nummer to efter direktøren og ansvarlig for den daglige drift – hos Jupiter Networks. Der var han indtil januar 2008, hvor han tiltrådte hos Microsoft og stod for den succesfulde lancering af Microsoft Office 2010 og introduktion af onlineudgaver af Word, Outlook og Excel med tilhørende apps til Windows Phone.

Valget af Elop som ny direktør for Nokia var kontroversielt i Finland. Han havde ingen erfaring fra branchen og ingen erfaring med at lede så stor en virksomhed.

Den brændende platform

Stephen Elop brugte de første fire måneder på at sætte sig ind i tingene, og 8. februar 2011 kunne tech-bloggen Engadget afsløre et lækket dokument, “The Burning Platform Memo”, hvor Elop gjorde det klart, at Nokia stod i en vanskelig situation: Nokia CEO Stephen Elop rallies troops in brutally honest ‘burning platform’ memo? (update: it’s real!) Han sammenlignede Nokia med en mand, der står på en brændende platform i Nordsøen med to muligheder; at blive opslugt af flammerne eller at springe.

Det handlede ikke om at have den bedste telefon eller det bedste styresystem. Den moderne smartphone var et økosystem som Apples App Store og Google Play med musik, spil, ebøger og apps til alle mulige og umulige formål.

Der opstod straks tvivl om, hvorvidt “The Burning Platform Memo” var ægte. Det var for ærligt og helt renset for floskler og tom pr-snak, man som regel hører fra direktører. Memoet blev dog bekræftet af Nokia, og ifølge den finske avis Helsingin Sanomat var “The Burning Platform Memo” en tale, Elop holdt til medarbejdere i Nokias hovedsæde og efterfølgende blev lagt på en intern blog, hvorfra den blev lækket til Engadget.

Da memoets ægthed blev bekræftet, blev Elop rost for sin ærlighed, og mange mente, at memoet var en stærk udmelding, som ville markere begyndelsen på vendingen for Nokia. Det skulle det ikke blive – tværtimod – og i de følgende år var den almindelige mening, at memoet skadede Nokia. Selv Stephen Elop mente dette.

Nokias position var langt fra håbløs i begyndelsen af 2011. De solgte stadig væsentlig flere smartphones end nogen af konkurrenterne, og de voksede hurtigere end konkurrenterne. De mistede ganske vist markedsandele, men markedet voksede så hurtigt, at Nokia kunne have vækst og samtidig miste markedsandele.

Elops pointe var, at Nokia manglede økosystemet og derfor på lang sigt ville tabe til konkurrenterne. Dette gjorde talen klart – og alle var enige – men talen manglede en vision, et håb, og efterlod medarbejdere frustrerede.

Ydmygelsen – Nokia vælger Windows

Stephen Elop havde Microsofts adm. direktør Steve Ballmer ved sin side på scenen, den skæbnesvangre dag, 11. februar 2011, hvor han annoncerede Nokias nye strategi: Nokia valgte Windows Phone som platform for fremtidige smartphones. Symbian skulle udfases, og MeeGo aldrig indfases.

Med dette træk gjorde Nokia det, de havde kæmpet i 15 år for at undgå – at komme i lommen på Microsoft: Nokia’s 15-year tango to avoid Microsoft. Tanken med Symbian som et åbent styresystem var at forhindre, at der skete det samme med telefoner, som der i 1980’erne var sket med computere; at Microsoft bestemte og producenter af hardware bare kunne rette ind. Nokia havde, ligesom Apple og Google, set Microsoft som den store konkurrent, men denne dag, den 11. februar 2011, skete det alligevel.

Mange medarbejdere hos Nokia var dybt skuffede og så det som en ydmygelse af Finlands stolthed. Alle mente noget om den nye strategi – nogle at man skulle fortsætte udviklingen af MeeGo, andre at Nokia skulle vælge Android.

Stephen Elop forsvarede valget af Windows Phone som den fremtidige platform for alle Nokias smartphones med, at Nokia skulle skille sig ud fra konkurrenterne, der alle benyttede Android. Han lovede en 1 til 1 migration fra Symbian til Windows Phone – han opnåede 1 ud af 10.

Alle hader Microsoft

I maj 2011, blot et par måneder efter Elop annoncerede, at alle Nokias smartphones ville køre Windows Phone, købte Microsoft Skype og gjorde sig dermed uvenner med samtlige teleselskaber i verden.

Skype er den største trussel mod teleselskabernes forretning – især den mest lukrative del, udlandstelefoni. Med Skype kan man ringe til hinanden via internet uden om teleselskaberne, så det var den sikreste måde at ødelægge mulighederne for Windows Phone. Teleselskaberne sælger telefonerne, og de vil ikke sælge telefoner fra den virksomhed, der ejer den største trussel mod deres forretning.

Fra det øjeblik var Windows Phone så godt som død. Skype har nu over 1 mia. registrerede brugere, og siden Microsoft købte Skype, er trafikken gennem Skype vokset med 44 procent og står nu for en tredjedel af al international telefontrafik målt på minutter.

Man kan benytte Skype på computeren og på Android, som ligger på 80 procent af verdens smartphones, og det bryder teleselskaberne sig ikke om, men de kan ikke gøre noget ved det. Hvad de kan gøre, er at straffe den virksomhed, der ejer Skype – Microsoft. Og så længe Microsoft ejer Skype, vil teleselskaberne ikke sælge telefoner med Windows Phone.

Faldet

Da Elop annoncerede den nye strategi, var Nokia den største producent af smartphones, langt større end Apple, Samsung, HTC, Blackberry, Sony og så videre. Men i det øjeblik Elop annoncerede, at Symbian ville blive afviklet, begyndte salget at falde – hvem vil købe et system, der var dødsdømt. Der skulle gå ni måneder fra annonceringen af de nye Nokia Lumia med Windows til den første model kom på markedet. Ni måneder, hvor Nokias kunder ikke kunne udskifte deres gamle Nokia med en ny. Ni måneder, hvor kunderne så sig om efter noget andet. Det var ikke klogt at annoncere udfasningen af Symbian, før Nokia havde erstatningen klar. Stephen Elop erkendte selv, at det fatale “burning platform memo” og annonceringen af den nye strategi, før der var modeller på markedet, skadede Nokia.

Da de nye Lumia-modeller endelig kom på markedet, skuffede salget. Windows Phone blev ikke det “tredje økosystem”. Konkurrenterne Samsung, HTC og andre var stort set holdt op med at producere Windows-telefoner, og verdens største teleselskab, China Mobile, fortalte Nokia, at de da gerne ville sælge Lumia, men den skulle være med Symbian, ikke Windows Phone.

Windows Phone er en fiasko og Ballmer fratræder

Microsofts stifter, tidligere adm. direktør og siden 2000 bestyrelsesformand, Bill Gates, erkendte offentligt i februar 2013, at Microsofts strategi med Windows Phone var en fiasko. Han sagde i et tv-interview med journalisten Charlie Rose, at Microsofts strategi med telefoner var slået fejl: “We didn’t miss cell phones. But the way that we went about it didn’t allow us to get the leadership, so it’s clearly a mistake”: Bill Gates: Windows Phone strategy was ‘a mistake’.

Den udtalelse vakte stor opmærksomhed. Bill Gates sagde, at strategien er en fejl – altså i nutid – ikke at den var en fejl, som de nu rettede op på. Det er en alvorlig sag, når en bestyrelsesformand kritiserer direktøren offentligt, og straks begyndte rygter om Steve Ballmers snarlige fratrædelse som adm. direktør for Microsoft at cirkulere. Det er sandsynligt, at Bill Gates omkring samme tidspunkt meddelte Steve Ballmer, at hans dage som adm. direktør var talte, og den 23. august 2013 meldte Ballmer, at han ville fratræde: Microsoft CEO Steve Ballmer to retire within 12 months.

Der har længe været rygter om, at Nokia ville blive solgt. I løbet af 2012 havde Samsung, Lenovo, Sony, Microsoft og måske andre overvejet at købe Nokia. Det blev altså Microsoft, som mandag den 2. september 2013 meddelte, at de havde indgået en aftale med Nokias bestyrelse om at overtage mobilforretningen for 40 mia. kroner. Nokias bestyrelsesformand og fungerende adm. direktør Risto Siilasmaa sagde ved et pressemøde tirsdag, at Steve Ballmer havde kontaktet ham i februar 2013 for at indlede forhandlinger om et opkøb. Nokias smartphones har ikke givet overskud, siden Stephen Elop annoncerede den nye strategi med Windows Phone, og hver eneste Nokia Lumia sælges med tab. Elop fratræder som adm. direktør for Nokia og tiltræder en stilling hos Microsoft som leder af “Devices”, hvor han skal videreføre den opkøbte del af Nokia. Han modtog en fratrædelsesgodtgørelse fra Nokia på 25,5 mio. dollar: Nokia’s Former Chief to Collect $25.5 Million From Microsoft Deal.

Se også:

Musikken missede internet, reddet af mobil

TromboneSalget af indspillet musik steg i 2012 for første gang siden 1999: Recorded Music Industry Posts First Revenue Growth in 13 Years. Stigningen var beskedne 0,3 procent, og det er for tidligt at sige, om det er en tendens, men for en branche, der har mistet 70 procent af omsætningen, er det en god nyhed.

Stigningen er sket på digitale tjenester som Spotify og Wimp, mens salget af cd’er fortsat falder, og det er nærliggende at give disse tjenester æren for stigningen, men de havde næppe haft samme succes uden den voksende udbredelse af smartphones.

Før smartphones skulle man downloade musik til sin computer og derfra kopiere til afspilleren, som regel en iPod. Det var besværligt uanset om man benyttede lovlige tjenester som iTunes, rippede vennernes cd’er eller downloadede fra The Pirate Bay.

De nye afspillere – telefonerne – har selv adgang til internet, og med tjenester som Spotify har man adgang til musikken fra computer, telefon og tablet uden download og kopiering. Det er altså meget nemmere fordi, afspillerne har internetadgang. Successen er en kombination af afspillere med internetadgang og brugervenlige tjenester som Spotify og Wimp.

Det mobile internet ændrer vores adfærd, og den tendens ser ud til at fortsætte: Tech Predictions for 2013: It’s All About Mobile.

The mobile transition is happening astonishingly quickly. Last year, smartphone penetration crossed 50 percent for the first time, led by Android phones. People spend 63 percent of their time online on desktop computers and 37 percent on mobile devices, including smartphones and tablets, according to comScore.

For musikken er det mobile internet en god ting; som skabt til deres produkt. Andre brancher mærker også udviklingen:

As mobile continues to take share from desktop, some industries have been particularly affected, and they are seeing significant declines in desktop use of their products as a result. They are newspapers, search engines, maps, weather, comparison shopping, directories and instant messenger services.

Ikke alle er lige gode til at omstille sig, og mange skal måske gennem en ligeså svær periode, blot begynder de hårde tider nu, hvor de ser ud til at ende for musikken.

Se også: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?

Foto: Derek Bridges.

Vi gider ikke medie-apps: The Daily skærer ned

The Daily18 måneder efter introduktionen af The Daily, den første avis til iPad, må hver tredje medarbejder fyres: The Daily Lays Off a Third of Its Staff.

The Daily har et underskud på 30 mio. dollar om året, og der er ingen tegn på, at man kan nå de 500.000 abonnenter, der er nødvendige for at få det til at løbe rundt. Efter seks måneder havde man 80.000 abonnenter, og nu 100.000 – altså en femtedel af, hvad man behøver. Moderselskabet News Corp gav The Daily fem år til at gå i plus, men nu er det vist tvivlsomt, om det holder så længe.

Da iPad kom på markedet i 2010, så medierne apps som en videreudvikling af papiravisen, men brugerne vil noget andet. Brugerne af iPad er glade for apps men ikke til traditionelt medieindhold – der foretrækker vi web. Business Insider har netop for tredje gang gennemført undersøgelsen: How People Actually Use The iPad, og tendensen er, at web-browseren på iPad i stigende grad er den foretrukne måde at læse nyheder på:

Sådan læses nyheder på iPad

I november 2010 foretrak 34,9 procent en app til nyheder, og i juni 2012 var det tal faldet til 29,4 procent. Brugen af web til nyheder steg fra 37,1 procent til 47,1 procent.

Et af de mange problemer med mediernes apps er, at de tager udgangspunkt i avisen. Det er en pakkeløsning efter den gode, gamle skabelon, hvor en redaktion bestemmer, hvad der er vigtigt i dag, men sådan konsumerer vi ikke længere nyheder.

Nettet vrimler med tjenester, der giver os mulighed for at udvælge og sortere nyheder efter vores præferencer. Mediernes løsninger – både apps og websteder – virker stadig mere gammeldags. Selv arbejdsformen er utidsvarende: Ingen venter på journalister.

Medierne forsøger stadig at overføre papiravisen til skærmen. Det vil ikke lykkes, og for hver dag, der går, kommer vi nærmere en verden, hvor Ingeniører overtager nyhederne.

Se også:

Det tredje økosystem til mobiler: Windows, Tizen eller …

Det er op ad bakke for et nyt økosystemDet mobile internet domineres af to økosystemer, iOS og Android, administreret af henholdsvis Apple og Google. Teleselskaberne vil meget gerne have et tredje – men vil forbrugerne?

I dag er mobile enheder opdelt i smartphones og tablets, men den skelnen vil nok forsvinde. Forskellen er primært skærmens størrelse, som traditionelt er 3 tommer for telefoner og knap 10 tommer for tablets (iPhone og iPad), men da smartphones bliver større, for eksempel Samsung Galaxy Note med en skærm på 5,3 tommer, og tablets bliver mindre, for eksempel Google Nexus 7 med 7 tommer, bliver det stadig sværere at skelne de to kategorier fra hinanden.

Under skærmene er det endnu sværere at skelne, for de benytter samme styresystemer, og der er to dominerende og et par stykker, der gerne vil være det tredje.

Nokias adm. direktør, Stephen Elop, introducerede begrebet det tredje økosystem, hvormed han mente Microsoft Windows Phone, som Nokia har erstattet sine to tidligere styresystemer med. Der er dog ingen tegn på, at Windows Phone bliver en alvorlig konkurrrent til Apples iOS og Googles Android, og Windows er ikke ene om at forsøge at blive det tredje økosystem. Her er alle spillerne:

Microsoft Windows Phone har en lang historie. Det begyndte i 1996 med en neddroslet udgave af Windows – kaldet Windows CE – til håndholdte computere, PDAer. Det udviklede sig til Pocket PC, Windows Mobile og nu Windows Phone. Ingen af disse inkarnationer har fået tilnærmelsesvis den markedsandel, som Windows til almindelige computere har.

I dag er det stort set kun Nokia, der producerer mobilenheder med Windows Phone. Samsung, HTC, Sony og mange andre har gjort, men alle fokuserer nu på Android.

Nokia meddelte i forbindelse med regnskabet for andet kvartal 2012, at de sendte 4 mio. Nokia Lumia med Windows Phone på markedet. Det betyder ikke, at de har solgt 4 mio. – de kan ligge på hylderne hos forhandlerne. Det er en fordobling i forhold til kvartalet før og blev annonceret som en succes og et tegn på, at Windows Phone er i fremgang. Mange medier hoppede på succes-vinklen, men sandheden er, at tallet er en katastrofe. Nokia og Microsoft har gennemført den dyreste reklamekampagne nogensinde for en ny telefonserie, og da markedet er i kraftig vækst, giver en fordobling af salgstallet en markedsandel omkring 2,5 procent mod 56 procent til Android og 24 til iOS (1. kvartal).

Markedsandele for styresystemer til mobile enheder

Det nuværende Windows Phone ligner ikke en konkurrent til iOS og Android. Microsoft håber nu, at den kommende udgave, Windows Phone 8, vil ændre det forhold. De vil satse på erhvervslivet, hvor Microsoft har sin styrke. Det kommende styresystem til telefoner vil passe godt til Microsofts kommende styresystem til computere, Windows 8. Virksomhederne kan meget nemmere udvikle programmer til medarbejdernes computere og mobilenheder, når det underliggende styresystem er det samme. Problemet er, at virksomhederne er meget længe om at tage nye versioner af Windows til sig. De er glade for Windows 7, og der vil formodentlig gå nogle år, før de opgraderer i stort tal.

De første modeller med Windows Phone 8 ventes at komme på markedet i november. Ud over Nokia vil Huawei, HTC, Samsung, Acer, ZTE og Lenovo tilbyde enheder med Windows Phone 8.

Microsoft har selv annonceret enheden Surface med en skærm på 10,6 tommer. Den benytter dog ikke Windows Phone 8 men Windows 8 – altså det kommende styresystem til computere. De to systemer har dog samme kerne, ligesom Apples iOS har samme kerne som OS X – Apples styresystem til Mac.

Symbian/Belle var Nokias primære styresystem, før de i februar 2011 annoncerede, at de udelukkende ville benytte Windows Phone. Symbian er dog ikke helt død. Faktisk solgte Nokia flere enheder med Symbian end med Windows Phone i andet kvartal 2012. Ud af virksomhedens samlede salg på 10,4 mio. enheder var de 4 mio. Lumia med Windows, resten var Symbian og MeeGo, som begge er under udfasning. Symbian anvendes blandt andet i den meget omtalte Pureview 808, som Nokia sælger på nogle få markeder og vandt “Best New Mobile Handset, Device or Tablet” på Mobile World Congress 2012.

Nokia solgte 2,9 mio. smartphones i Kina i andet kvartal 2012 mod 2,3 mio. i første kvartal – altså vækst. Kina er Nokias næststørste marked – Europa er det største – og Kina er det absolut største marked for smartphones: China’s Internet population reaches 537 million, as smartphones drive 11% annual growth.

Kinas to største operatører har afvist at sælge Nokia Lumia med Windows. Den største operatør, China Mobile, ville dog gerne have Nokia Lumia 800 – men med Symbian, ikke Windows. Modellen hedder 801T og står for en stor del af Nokias salg i Kina.

Det gamle Symbian, som er under udfasning og nu omdøbt til Belle, sælger altså bedre end Windows Phone, men selvom Nokia stadig sælger flere telefoner med Symbian – og kineserne tilsyneladende elsker det – er der ingen planer om at genoplive systemet.

MeeGo blev til i et samarbejde mellem Nokia og chipproducenten Intel. Det er en sammenlægning af Nokias Maemo og Intels Moblin, begge baseret på Linux, og skulle konkurrere med iOS og Android. Nokia skrottede MeeGo sammen med Symbian for at fokusere på Windows Phone men sendte i 2011 Nokia N9 med MeeGo ud på nogle få markeder. Modellen blev godt modtaget og solgte bedre end Lumia med Windows.

MeeGo er dog ikke død. En række tidligere ansatte fra Nokia startede i 2011 virksomheden Jolla for at producere telefoner med MeeGo. De har for nylig indledt et samarbejde i Kina med forhandleren D.Phone Group, som har 2000 butikker: MeeGo-mobil til 2000 kinesiske butikker. Jolla har omkring 50 ansatte, som alle kommer fra Nokia og var med til at udvikle N9. Jolla er finsk for jolle og almindelig betegnelse for optimistjolle. Ikke et ambitiøst navn, men man skal nok ikke afskrive Jolla på forhånd. Nokia N9 var efter alles mening et fremragende produkt, der blev svigtet af Nokia, og hvis ingeniørerne bag kan gøre det igen, er der måske en fremtid for Jolla og MeeGo.

Meltemi er endnu et styresystem fra Nokia, omend Nokia aldrig officielt har bekræftet dets eksistens og det kun er med i denne oversigt for fuldstændighedens skyld. Meltemi er baseret på Linux og var beregnet til markeder som Kina, Indien, Afrika og Sydamerika, hvor man også gerne vil have mobiler med internetadgang men ikke har råd til iPhone og de dyrere Android.

I Afrika har Nokia med Symbian en markedsandel på 40 procent: Mobile OS share by African country, May 2012, så der er behov for en erstatning. Nokia adm. direktør Stephen Elop siger, at man arbejder med Microsoft på at få Windows på billigere modeller: Nokia to End “Meltemi” Effort for Low-End Smartphones.

Tizen er et samarbejde mellem Samsung og Intel og en videreudvikling af MeeGo – samarbejdet mellem Nokia og Intel, som Nokia afsluttede for at fokusere på Windows Phone – og nogle elementer fra Samsung Linux Platform, som var under udvikling, da samarbejdet om Tizen blev indledt. Tizen forventes at komme på markedet i efteråret 2012, først og fremmest på modeller fra Samsung, men det er meningen at alle producenter kan benytte systemet, der er open source som Android. Tizen vil desuden understøtte apps til Android, så systemet vil fra fødslen have mange tusinde apps.

Rygterne siger, at HTC, Panasonic, NEC, Acer og ASUS alle har modeller med Tizen under udvikling.

Bada er Samsungs styresystem til smartphones i den billige ende. Alle ovennævnte styresystemer – bortset fra Nokias Symbian og skrinlagte Meltemi – kræver temmelig kraftig og dermed dyrt hardware. Det har vi kun råd til i den rige del af verden, og markedet for mobiltelefoner vokser kraftigt i knap så rige lande, og det marked vil Samsung nå med Bada.

BlackBerry fra RIM har været erhvervslivets yndling, blandt andet på grund af BlackBerry Messenger, som er en krypteret og meget sikker måde at sende meddelelser. Salget er dog faldet i de senere år, og RIM er i krise. Det blev for nylig annonceret, at den kommende version af styresystemet først er klar i begyndelsen af 2013. Der har allerede været flere forsinkelser, og da både Windows Phone 8 og Tizen kommer på markedet i efteråret 2012, efterlader det BlackBerry i en vanskelig situation.

WebOS er udviklet af Palm, som havde stor succes med deres håndholdte computere, Palm Pilot, men efter alvorlig krise blev opkøbt af HP i 2010. HP lancerede et par produkter med WebOS, men de blev ikke den store succes. Systemet er nu open source, men der er vist ikke nye produkter på vej.

Det er bestemt ikke sikkert, at der kommer et tredje økosystem. Teleselskaberne vil gerne have mere konkurrence, fordi det stiller dem bedre i forhandlinger med producenterne, hvor især Apple og Samsung har fået stadig mere magt, men i sidste ende bestemmer forbrugerne, og de lader til at være glade for iOS og Android.

Se også: Hvem slog Nokia ihjel: Jobs, Elop, Ballmer eller Nokias bestyrelse?.

Foto: dSeneste på Flickr.

Hvem slog Nokia ihjel: Jobs, Elop, Ballmer eller Nokias bestyrelse?

Sidste udkald for NokiaDet er måske for tidligt at erklære Nokia død, men det er ved at være sidste udkald. Nokia har netop annonceret, at der skal fyres 10.000 medarbejdere, og forventningerne til årets resultat nedskrives. Aktiekursen er faldet til et niveau, hvor det kan betale sig at købe virksomheden og sælge den i smådele. Aktien koster nu 2,35 dollar. Et fald fra 39 dollar i 2007: NOK Interactive Stock Chart.

Nokia sælger stadig mange telefoner – 83 millioner i første kvartal af 2012 – men ikke så mange smartphones, og det er fremtiden. Nedturen er gået uhyggeligt stærkt. I begyndelsen af 2011 var Nokia den ubetinget største producent af smartphones – en kategori, de selv opfandt i 1996 med Nokia 9000 Communicator.

Hvad gik galt og hvem bærer skylden?

Vor hjemlige gadget-guru, Nicolaj Sonne, siger til Ritzau, at Apples afdøde direktør, Steve Jobs, kan tilskrives æren for Nokias deroute:

“Det, der skete med Nokia, var – populært sagt – at der kom en mand i turtleneck og runde briller ned fra bjerget med den hellige telefon”.

Nokia har overladt førersædet til Apple og Samsung

Den vurdering stemmer ikke helt overens med salgstallene for smartphones. Nokia mistede ganske vist markedsandele, men det gør man, når man kommer fra en markedsandel på 100 procent. Markedet var i kraftig vækst, så salget steg, og Nokia havde et stort forspring frem til foråret 2011:

Smartphone Market Worldwide

Recent Smartphone Shipments show Gainers & Losers.

I første kvartal af 2012 var Nokias salg af smartphones faldet yderligere – til 12 millioner, mens Samsungs var steget til 44 millioner. Til forskel fra Samsung og Apple tjener Nokia dog ikke noget på deres smartphones, fordi det svigtende salg har tvunget dem til at sænke priserne.

Som figuren tydeligt viser, faldt Nokias salgstal drastisk i første kvartal af 2011. Det skete efter ansættelsen af Stephen Elop som ny adm. direktør. Han erklærede kort efter sin tiltræden i det, der siden er døbt The Burning Platform Memo, at:

Nokia, our platform is burning.

We are working on a path forward – a path to rebuild our market leadership. When we share the new strategy on February 11, it will be a huge effort to transform our company. But I believe that together, we can face the challenges ahead of us. Together, we can choose to define our future.

Stephen Elop’s memo in full.

Den nye strategi var at droppe Nokias to styresystemer til smartphones, Symbian og MeeGo, og udelukkende satse på Microsoft Windows Phone – et nyt styresystem og afløseren for Windows Mobile, som ikke klarede sig godt i konkurrencen mod Apples iPhone og Googles styresystem, Android, som andre producenter havde taget til sig.

Det er nærliggende at konkludere, at Elops udmelding var den direkte årsag til det bratte fald i salgstal. Ingen ville købe smartphones fra Nokia, fordi direktøren havde dødsdømt styresystemerne, og Nokia havde endnu igen modeller med Windows – der skulle gå over et halvt år.

Da Nokia endelig i fjerde kvartal 2011 var klar med de første modeller med Windows Phone, Lumia, svigtede salget, og i dag er salgstallene stadig meget ringe. Det kan skyldes, at telefonerne ikke er gode nok, men en del af forklaringen kan også være, at teleselskaberne boykotter Windows. Det gør de primært, fordi Microsoft købte Skype – verdens mest udbredte tjeneste til gratis telefoni over internet. Teleselskaber er selvsagt ikke begejstrede for Skype, og med købet af Skype gjorde Microsofts direktør, Steve Ballmer, sig uvenner med alle verdens teleselskaber – og det er primært dem, der sælger telefoner.

Skype er ikke integreret i Windows Phone, og der er ikke Skype på Nokia Lumia, men teleselskaberne ser ikke med milde øjne på Microsofts køb af Skype, som efter sigende bliver en integreret del af Microsofts kommende styresystem til computere, Windows 8. Steve Ballmer har gjort det svært for Windows Phone og dermed Nokia.

Steve Jobs og hans iPhone kan nok tilskrives en del af årsagen til Nokias fald, men som salgstallene viser, var der rigelig plads til begge i et hastigt voksende marked. Stephen Elop har uden tvivl sin del af skylden for nedturen med sin fatale udmelding, som kom alt for tidligt. Og Steve Ballmers køb af Skype har ihvertfald ikke hjulpet.

Det var en fejl at satse entydigt på Windows. Nokias største konkurrent, Samsung, spillede på flere heste og er i dag verdens størte på markedet. Samsung benyttede tre styresystemer; Windows, Android og deres eget Bada – som i dag er større end Windows. Siden har Samsung – og alle andre producenter – fravalgt Windows, og Samsung introducerer i år et nyt styresystem, Tizan, som ironisk nok er en videreudvikling af Nokias skrinlagte MeeGo. Nokia havde et samarbejde med chipproducenten Intel om MeeGo og afsluttede samarbejdet, da Windows-strategien blev annonceret, hvorefter Intel indledte et samarbejde med Samsung og omdøbte MeeGo til Tizan.

Samsung spillede på flere heste og vandt. Nokia spillede på én hest – taberen. Denne fejlvurdering må tilskrives Nokias bestyrelse. De ansatte Stephen Elop – tidligere ansat hos Microsoft – og har formodentlig besluttet den ensidige satsning på Windows, inden de ansatte Elop til at føre beslutningen ud i livet.

Så mon ikke historiebøgerne vil konkludere, at Steve Jobs lagde kimen ved at redefinere produktkategorien, Nokias bestyrelse ventede for længe, valgte så den forkerte strategi og den forkerte direktør, Stephen Elop svigtede, og Steve Ballmer gjorde arbejdet færdigt.

Uanset hvordan det går, er Nokias bratte fald dramatisk erhvervshistorie, og mon ikke vi kan se frem til et par hyldemeter bøger om denne temmelig enestående deroute.

Se også: Windows Phone er død.

Foto: dSeneste.

Anmeldelse: Byens digitale liv. Red. Martin Brynskov, Kim Halskov og Lars Kabel

Byens digitale livInternet er ikke længere en parallelverden men et digitalt lag på den fysiske verden, og fokus flyttes fra webstedet til brugerens situation.

Computeren er flyttet fra skrivebordet til lommen, bilen og helt ud i byrummet – nogle gange meget synligt, fx. som installationer og storskærme, andre gange skjult, fx. monitorering af trafik og indsamling af information. Byplanlæggere taler om smart cities, som ikke bare regulerer trafiklys og viser vej til ledige parkeringspladser men kan indrette sig efter skiftende forhold, og hvor bygninger er interaktive langt ud over automatiske skydedøre.

Forskningscentret Digital Urban Living har fra 2008 til 2012 undersøgt og medvirket i en række projekter om det digitale byrum. Centret er tværfagligt med forskere fra Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Handelshøjskolen i Aarhus, og bogen er en gennemgang af centrets virke.

Bogen tager udgangspunkt i konkrete projekter og er altså ikke en vision eller gætterier. Efter en introduktion til den digitale by giver bogen eksempler på interaktive miljøer som mediefacaderne klimavæggen og Aarhus by light og digitale rum som Multimediehuset, der er under opførelse.

Man skal ikke opholde sig længe i en by, før man bemærker en udstrakt brug af mobiltelefoner, som bliver brugt til meget andet end at tale i. Det er nærmest blevet en refleks at trække telefonen, når man skal finde vej eller søge oplysninger, og der er ved at opstå digitale lag mellem den fysiske virkelighed og mennesker, der bevæger sig rundt i den. En stor del af bogen behandler dette nye rum, hvordan vi agerer i det, og hvad det kan bruges til.

Vi kan kommunikere med hinanden, med et rum, en bygning eller hele byen. Det kan bruges på mange måder af myndigheder, organisationer og erhvervsdrivende. Bogen udforsker nogle af mulighederne og er en god kilde til inspiration.

Har man fulgt godt med, er der meget kendt stof i bogen. Forskerne har i projektets fire år skrevet videnskabelige artikler og holdt foredrag, men dette er en samlet gennemgang af centrets virke holdt i et lettilgængeligt sprog og rigt illustreret.

Bogen er et godt sted at begynde, hvis man har opdaget, at et websted og en tilhørende mobil-app ikke rækker. Man skal bogstavelig talt møde brugerne der, hvor de er.

Læs indholdsfortegnelsen (pdf).

Windows Phone er død

Windows Phone er dødMicrosoft og Nokia indledte for et års tid siden et tæt samarbejde for at etablere “det tredje økosystem” på smartphones. I årene inden havde Apples iPhone og Googles Android overtaget det meste af markedet, som Nokia ellers sad tungt på.

Det er ikke lykkedes. Nokias nye serie Lumia med Microsofts nye styresystem Windows Phone har fejlet fatalt viser en ny undersøgelse af markedet i England.

Nyhedsbureauet Reuters skriver: Windows Phone surpasses Symbian in Britain: survey, og det lyder jo som en succes. Symbian er Nokias tidligere styresystem til smartphones, som bliver udfaset til fordel for Windows, og det er næppe overraskende, at et nyt styresystem på et eller andet tidspunkt får større markedsandel end et under udfasning.

Tallene er mere interssante. For et år siden havde Symbian en markedsandel på 12,4 procent. I dag har Windows en markedsandel på 2,5 procent og Symbian 2,4. Android har en markedsandel på 48,5 procent og iPhone sidder på 28,7 af det engelske marked.

Markedsandelen for telefonens styresystem er vigtigt for forbrugeren: jo større markedsandel, desto flere apps. Det betyder ikke så meget, hvis man kun bruger telefonen til samtaler, sms og Facebook, men hvis man vil have de bedste spil, netbank og andre fikse apps, skal man vælge et styresystem med stor udbredelse, og det vil sige iPhone eller Android.

Det samme gælder for virksomheder, der tilbyder apps. Det koster penge at udvikle en app, og der er ingen grund til at investere i apps til Windows, hvis ingen bruger det.

Windows Phone er død, med mindre der sker et mirakel, og Nokia er ligeså død på markedet for smartphones, med mindre de sadler om. Den finske analytiker og tidligere ansat hos Nokia, Tomi T. Ahonen, dissekerer tallene: Brutal Truth about Lumia – cannot sustain even 1 to 1 replacement of Symbian: Windows Phone strategy doomed for Nokia.

Det er en skam. Det ville være godt med et stærkt alternativ til Apple og Google, men nu er det svært at se, hvor det skal komme fra.

Foto: Newtown grafitti

Rapport: svenskerne og internet 2011

Svenskerne og internet 2011Svenskerne begynder at bruge internet som 3-årige, og det mobile internet har for alvor taget fart. Desuden er musikstreaming i kraftig vækst, mens det går mere trægt med TV og video. Det fremgår af rapporten Svenskarna och Internet 2011, som er baseret på 2.700 telefoninterviews.

Broderfolket plejer at være lidt foran os, men så vidt jeg kan se, er tendenserne de samme. Her er rapportens sammenfatning:

Spil er for unge mænd

Frem til 10-års alderen er spil populært for både drenge og piger. Derefter begynder pigerne at interessere sig for mere for blogs og sociale netværk. De spiller mindre, mens drengene fortsætter frem til 20-års alderen. 90 procent af de unge mænd spiller og halvdelen gør det dagligt.

Blogverdenen er for unge kvinder

Det er først og fremmest de meget unge kvinder, 12 til 15 år, som er blevet entusiatiske bloglæsere i løbet af det seneste år. 85 procent læser andres blogs og for over halvdelen (52 procent) af de unge kvinder indgår bloglæsning i den daglige aktivitet. En tredjedel (33 procent) skriver også egen blog.

Begrænset antal anvender Twitter

Twitter er en netværkstjeneste, hvor man kan skrive egne og læse andres korte tekstmeddelelser. 7 procent af befolkningen anvender Twitter. Det er først og fremmest de yngre (17 procent) som udnytter disse muligheder.

Gennembrud for musikstreaming

Godt halvdelen (57 procent) af den svenske befolkning lytter til og downloader musik via internet. Andelen som fildeler (21 procent) har aldrig været større, samtidig er andelen der lytter til streamet musik via musiktjenesten Spotify endnu større. I alderen 16 til 25 år lytter næsten 9 af 10 (85 procent) til Spotify og halvdelen (55 procent) lytter dagligt. Jo mere man lytter og jo ældre man er, desto mere almindeligt er det, at man betaler for et abonnement.

Mere TV og video

At anvende internet til at se TV og video er øget stærkt de seneste to år. Mange flere har opdaget, at det går fint at se video og TV på internet. 8 af 10 har besøgt YouTube. Men ser vi på den daglige brug, er det stadig begrænset.

Intet gennembrud men øget rolle for politik på internet

I dag siger næsten halvdelen af befolkningen, at de ind imellem søger efter politisk information på internet, og op til valget i 2010 diskuterede 14 procent politik på Facebook, 10 procent havde kommentret eller udtrykt holdninger om politik på internet, og 8 procent havde søgt en politiker på internet. I centrum er en andel politisk aktive på 11 procent som har gjort mindst 2 af disse 3 politiske aktiviteter.

Otte brugsmønstre

En analyse af brugsmønstre viser, at der findes to ekstremgrupper: De avancerede entusiaster, som anvender alle internettets muligheder mere end alle andre og de forsigtige, som er meget restriktive og forsigtige i deres brug. Der imellem er de traditionelle, som først og fremmest benytter internettets informative sider og modernisterne som interesserer sig mere for internets kommunikative, underholdende og sociale sider.

Mobil internet i sverige 2011

Det mobile internet er i kraftig vækst i Sverige, især blandt unge.

Kære supermarked, giv mig en app

rakuten android appMit lokale supermarked har en stregkodelæser i butikken, hvor jeg kan scanne varer, der af en eller anden grund ikke er prismærket. Det er fint, men hvorfor har de ikke en app til min telefon?

Med en app kunne jeg scanne stregkoder på varer i mit køleskab, så min telefon kan huske, hvad jeg skal købe. Jeg kunne scanne varer i konkurrerende supermarkeder og sammenligne priser.

Supermarkedet har en altid opdateret database med alle oplysninger, så der er ikke meget arbejde med at vedligeholde oplysningerne til en app.

Og hvis den bliver en succes, kan de udvikle den, så jeg for eksempel kan bestille varer online. Det findes selvfølgelig allerede i Japan: Rakuten Android App.

Visitkort med QR-kodeI Japan er QR-koder også helt almindelige. De har meget mere information end en almindelig stregkode, for eksempel adressen på et websted. De kan læses med en app som Google Goggles, som så åbner webstedet. Jeg har en QR-kode på mit visitkort, og folk spørger næsten altid, hvad det er, så kendskabet er vist ikke stort i Danmark.

Det kommer dog nok, for det er smart, at man lige kan svinge telefonen og få svar på alt muligt. Det er nemt at generere en QR-kode, for eksempel på Kaywa QR Code.

Via Asiajin: Rakuten Releases Android App.