Du har en Facebook-politik. Sådan afskaffer du den, og alle bliver gladere

Færre regler, mere sund fornuftVirksomheden har fået en mere eller mindre restriktiv politik for medarbejdernes brug af Facebook og andre netværk. Formålet med politikken er sandsynligvis at minimere spildtid eller forhindre medarbejderne i at sige noget dumt – sådan lyder det oftest fra virksomhederne.

Nu er det på tide at arbejde for en afskaffelse af denne politik. Det er længe siden, I afskaffede politikken for brug af internet, politikken for brug af e-mail, politikken for brug af telefon.

Det gjorde I, da de blev overflødige, fordi det viste sig, at medarbejderne er fornuftige mennesker, som godt kan administrere den slags – og de, der ikke kunne, er for længst fratrådt, formodentlig af helt andre grunde.

Det vil gå på samme måde med Facebook-politikken, og da enhver virksomhed bør minimere antallet af regler og fremme sund fornuft, bør din første prioritering, når der kommer en ny regel, være at afskaffe den – ikke at håndhæve den.

Hvis den nye Facebook-politik er skruet rigtigt sammen, afspejler den sund fornuft og bør kun tages i anvendelse, når den sunde fornuft svigter. Hvis politikken er skruet forkert sammen, vil den kun skabe problemer.

Men lad os antage, at den er skruet rigtigt sammen og forelagt medarbejderne, som alle har bedyret, at de vil overholde den.

Fremover vil nye medarbejdere blive præsenteret for Facebook-politikken, og de har temmelig mange andre ting, de skal sætte sig ind i – især hvis virksomheden har fjollede regler for alt muligt. Jo flere regler, desto længere tid før nye medarbejdere falder til og bliver effektive.

Du skal altså af med Facebook-politikken, og helst inden den bliver for komisk. Arbejdet med at afskaffe en regel begynder i det øjeblik, den træder i kraft.

Her er et par måder at afskaffe Facebook-politikken:

  • Afskaf det hele med det samme. Nu har I indført reglerne, diskuteret dem, og medarbejderne har forstået dem. De er klar over, at det er dumt at skrive, at kunderne, leverandørerne, cheferne, kollegerne er nogle idioter, selvom man gør det på en privat profil. Du kan roligt afskaffe det hele igen og indføre én regel: “Brug din sunde fornuft”.
  • Afskaf politikken en paragraf ad gangen. Din nye politik består formodentlig af 7 – 10 paragraffer. Nu afskaffer du en hver mandag, og når de 7 – 10 uger er gået, har alle forstået.
  • Erstat en negativ paragraf med en positiv. Hvis du for eksempel har en paragraf, som lyder “Du må ikke opdatere Facebook i arbejdstiden”, kan du erstatte den med “Du skal opdatere Facebook en gang om ugen i arbejdstiden”. På samme måde ændrer du løbende alle paragraffer for til sidst at afskaffe dem;
  • Tilbyd kurser i brug af Facebook og afskaf reglerne for de medarbejdere, der har gennemført kurset.

Hvis din Facebook-politik er et totalforbud, eller du ligefrem har blokeret adgangen til Facebook fra virksomhedens computere, så er det dig, der skal på kursus. Og du har travlt.

Se også:

Foto: Tripp.

Facebook erstatter virksomheders intranet

Glade medarbejdereVirksomheder burde nedlægge deres håbløse intranet og bruge Facebook, LinkedIn og lignende tjenester i stedet.

Hvad skal virksomhederne med disse tunge, interne systemer, når der er langt bedre tjenester på nettet? De forsøger på den ene side at få medarbejderne til at bruge intranettet, på den anden at forhindre dem i at bruge Facebook. Det giver ingen mening.

Det vil uden tvivl ende med, at virksomheders intranet bliver udfaset til fordel for tjenesterne på nettet, og det vil ske, fordi medarbejderne rykker på nettet med eller uden ledelsens velsignelse.

Så hvad med at erkende det uafvendelige, skrotte intranettet, spare en masse penge og gøre medarbejderne gladere.

Via Networkworld: Facebook, Twitter, LinkedIn will win out in enterprise, investor says

Foto: flickrohit.

Nej, virksomheder skal ikke have en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk

Employer Perspectives on Social NetworkingManpower Research Center har udgivet en rapport, som viser, at de færreste virksomheder har en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk som Facebook, Twitter og LinkedIn: Employer Perspectives on Social Networking (PDF).

De forudser – og anbefaler – at flere virksomheder vil formulere en sådan politik.

Inden du gør det, bør du måske lige overveje, om det er nødvendigt. En politik for medarbejdernes brug af sociale netværk er en løsning, der leder efter et problem, mener forlagsdirektøren Michael Hyatt: Five reasons why your company doesn’t need a social media policy.

Han giver 5 grunde til ikke af have en politik på området:

  1. Du kan have tillid til dine medarbejdere;
  2. Sociale medier er bare endnu en kommunikationsform;
  3. Flere regler gør bare din virksomhed mere bureaukratisk;
  4. Formelle regler fratager folk lysten til at deltage;
  5. Du har formodentlig allerede regler for upassende opførsel.

Han uddyber hvert punkt i sit indlæg, og hvis du insisterer på at have en politik, foreslår han følgende ordlyd:

Brug de sociale netværk du ønsker, og gør det bare i arbejdstiden. Brug din sunde fornuft og husk, at hvis du benytter virksomhedens navn, så opfør dig på en måde, der passer til virksomhedens værdier. Det er i vores fælles interesse.

Rapporten fra Manpower sammenfatter svar fra 34.000 arbejdsgivere i 35 lande. 20 procent af de adspurgte har en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk (11 procent for europæiske virksomheder), og disse blev spurgt, hvor deres politik havde været mest effektiv, hvortil de svarede, at den først og fremmest havde forhindret produktivitetstab.

Arbejdsgiverne er altså bange for, at medarbejderne sløser tiden væk med at opdatere deres profil på Facebook og mener, at en politik på området forhindrer dette, hvad de næppe kan dokumentere.

Det minder om bekymringen i sidste halvdel af 90erne, hvor web bredte sig. Arbejdsgiverne var bange for, at medarbejderne surfede rundt på nettet i stedet for at arbejde og opstillede alle mulige regler. Hvor mange af disse regler gælder stadig?

Manpower beder også arbejdsgiverne vælge to områder, hvor sociale netværk kan være en fordel i fremtiden. De tre mest almindelige svar fra europæiske virksomheder er:

  • Fostering collaboration and communication
  • Building your brand
  • Continuing professional developement of employees

De svar hænger ikke særlig godt sammen med restriktive regler.

Endelig spørger Manpower, om virksomhedens omdømme nogen sinde er blevet negativt påvirket som følge af medarbejdernes brug af sociale netværk.

Hertil svarer stort set alle nej, og så kan man jo spørge, om det er nødvendigt med en politik på området.

Employer Perspectives on Social Networking

jks.dk er plattenslagere

JKS A/S behandler ledige som svinJobbureauet JKS A/S holder jobansøgere for nar ved at indrykke falske jobannoncer, og det er de ifølge borsen.dk ikke ene om: Læserstorm: Jobmarkedet er pilråddent. Op mod 90 procent af stillingsannoncerne på jobnet.dk fra JKS er falske.

Med jobportalerne på internet er det blevet billigt eller helt gratis at opslå ledige stillinger. Det betyder, at rekrutterings- og vikarbureauer opslår fiktive stillinger, så det ser ud, som om de har mange kunder og er meget effektive. Det er noget svineri, og det skal de ikke slippe godt fra.

Man skal holde sig langt fra opslag med en ordlyd som denne:

Til kunde i København søger JKS dygtige, kvalitetsbevidste og engagerede elektrikere til længerevarende vikariat

Der er formodentlig ikke nogen “kunde i København”. Man skal kun søge stillinger, hvor arbejdsgiverens navn fremgår tydeligt. Så enkelt er det.

Og arbejdsgiveren skal selvfølgelig sørge for, at stillingsopslaget indeholder virksomhedens navn, logo og en kort præsentation. En stillingsannonce er nemlig også en profileringsannonce – det er derfor, rekrutteringsfirmaerne indrykker de falske.

Desuden skal jobportalerne sørge for at holde lidt justits. Det kan ikke være svært at afsløre plattenslagere som JKS, hvis op imod 90 procent af deres stillingsopslag er fiktive.

Det såkaldte internet er meget smart, men det styrer ikke sig selv.

Foto: spcoon

Employer branding: nu på internet

Employer BrandingJobansøgere får ofte at vide, at arbejdsgivere googler dem, så de skal pleje deres personlige image på nettet. Men det omvendte er selvfølgelig også tilfældet. Jobansøgere undersøger virksomhedernes image på nettet, inden de søger et job:

En længere artikel i Kommunikationsforum gennemgår begrebet employer branding uden at nævne betydningen af virksomhedens image på nettet: Employer Branding – DIY, og der er forbløffende mange virksomheder, som ikke har den fjerneste ide om, hvad der bliver sagt om dem derude.

Se også:

Foto: WhiskeyTangoFoxtrot

Er virksomhedens ry på nettet vigtig for jobansøgere? Aner det ikke, for det spørger vi ikke om

Lego MindstormComputerworld offentliggjorde i sidste uge en undersøgelse, som viser, hvilke arbejdspladser, der er mest attraktive blandt studerende på it-universitetet: Danmarks bedste brand – i de it-studerendes øjne.

De studerende bliver blandt andet spurgt, hvor de har hørt om virksomhederne, og får en række svarmuligheder, blandt andet avisartikler og virksomhedernes egne websteder.

Blandt svarmulighederne er ikke virksomhedernes tilstedeværelse på nettet – ud over virksomhedernes egne websteder og reklamer. Det er da lidt underligt. Det er en kendt sag, at virksomheder undersøger jobansøgeres ry på nettet, og mon ikke det omvendte er tilfældet.

Når Lego og Bang & Olufsen kommer ind på første- og andenpladsen som Danmarks mest attrative it-arbejdspladser, kan en del af forklaringen være, at der er stor begejstring for disse virksomheders produkter på de populære nørd-steder:

Lego på:

Bang & Olufsen på:

45 procent af de adspurgte i undersøgelsen siger, at en vigtig faktor for valg af arbejdsplads er, at virksomheden har spændende produkter, så mon ikke begejstringen for produkterne på de hotteste websteder har indflydelse.

Hvorfor inddrager sådan en undersøgelse ikke virksomhedernes ry på nettet og omtale i net-medier som en faktor for valg af arbejdsplads. Tror man ikke, det spiller en rolle?

Svaret er nok, at man slet ikke har tænkt tanken.

Foto: jopemoro.

Sociale netværk er arbejdsredskaber på linje med telefon og e-mail

Man skal arbejde i arbejdstiden. Derfor er længere private telefonsamtaler ikke velsete på arbejdspladserne, og private e-mails skal også holdes på et minimum. Men det betyder ikke, at arbejdsgiverne lukker medarbejdernes telefoner eller afskaffer e-mail, for begge kommunikationsformer er nødvendige arbejdsredskaber.

Anderledes forholder det sig med sociale netværk som Facebook, LinkedIn og MySpace – mener arbejdsgiverne. Det er noget pjat, som medarbejderne ikke skal bruge (arbejds)tid på, så arbejdsgiverne spærrer adgangen til sociale netværk fra arbejdspladsens computere. Over 70 procent af britiske firmaer blokerer adgangen til Facebook ifølge e-consultancy.

Social Networking

Men arbejdsgiverne har ikke forstået de sociale netværk. Det er arbejdsredskaber, og de er vigtige for online-generationen. Her udveksler de erfaringer og spørger hinanden til råds – også om faglige ting. Online-generationen benytter sociale netværk til at holde kontakt med tidligere studiekammarater og kolleger. De udbygger deres netværk, og dette netværk bruger de i deres arbejde.

Online-generationen benytter også i vidt omfang IM (Instant Messenging), for eksempel Jaiku, i stedet for at ringe eller e-maile. Det har arbejdsgiverne vist ikke rigtigt fundet ud af, for så var det nok også forbudt.

Der er dog tegn på, at erhvervslivet er ved at få øjnene op for, at der er sket noget siden indførsel af e-mail. Ifølge en rapport fra Forrester er større amerikanske virksomheder ved at få øjnene op for især IM, RSS og podcasting.

Illustration: mojosaurus