Politiko – det blev endnu en avis

Politiko.dkBerlingske har fået et nyt barn, politiko.dk, og jeg var nok for tidligt ude med Forsigtig optimisme: Denne gang har medierne måske forstået, at internet ikke er en distributionsform, for Politiko er på væsentlige områder et skridt tilbage. Der er dog gode tegn, så måske kan det udvikle sig noget noget brugbart.

Blandt nyskabelserne er Politiko anbefaler, hvor redaktionen henviser til artikler i andre medier og efter et kort resume giver et link til den pågældende artikel. Det er et fint initiativ. I samme genre er I andre medier, som er links til andre medier uden en “anbefaling” – omend man må formode, at Politiko anbefaler artiklerne, når de linker til dem.

Politiko anbefaler

Profilsider er vist ikke en forretningsmodel

En anden nyskabelse er profilsider, hvor organisationer og virksomheder selv kan skrive:

På profilsiden kan partneren publicere artikler, pressemeddelelser, feeds fra de sociale medier døgnet rundt, jobopslag, kalenderoversigt samt eksponere egne relevante budskaber mod de mange brugere af politiko.dk.

Få direkte kontakt til de politisk interesserede danskere.

Region Hovedstaden og Region Sjælland er de første – og vist eneste – der har taget mod tilbudet. De får, ud over profilsiden, en markant placering på forsiden som “Sponsoreret indhold”. Det er ikke en flyvende start for konceptet. Jeg har hørt, at en profilside koster 25.000 kroner om måneden, og jeg har en mistanke om, at de to regioner har fået klækkelig rabat, så Politiko havde noget på åbningsdagen, men det ser ikke lovende ud. Det er synd, for det er et godt initiativ, og 25.000 er ikke meget, hvis man når sin målgruppe, men det er dog 25.000 mere end en side på Facebook. Det tyder ikke umiddelbart på, at profilsider bliver en succes, men jeg tror, det har en bedre chance end betalingsmur, som er afskaffet.

Politiko profilside

Betalingsmurens fald

Man kan ikke tegne abonnement på Politiko, og man bliver ikke stoppet af en betalingsmur efter 10 eller 20 besøg. Det skyldes nok, at Berlingske ikke har de bedste erfaringer med betalingsmuren på b.dk, og at de vil have mange besøgende til det sponsorerede indhold.

De kunne have tilbudt et abonnement med indhold, der var skræddersyet den enkelte bruger, men det lader til, at Politiko mener, at formen er det vigtigste, og det er der nok ikke mange abonnenter i.

Form over indhold

Politiko menuPolitiko er opdelt efter indholdets form; nyheder, analyser, tv og så videre. Man kan ikke umiddelbart følge et emne. Hver artikel har ganske vist tags – eller emneord – og når man klikker på dem, får man en oversigt over artikler med et pågældende emne. Det skal man så gøre hver gang, for der er ikke en måde at abonnere på emner. Der er ikke et RSS-feed, som på b.dk, og der er ikke emneopdelte nyhedsbreve eller andet. I menuen kan man vælge, hvilken form, man vil have; nyheder, analyser, tv, men jeg kan ikke forestille mig, at nogen ønser en bestemt form – vi er vel interesserede i et emne og mindre interesserede i formen.

Opdelingen i form, ikke indhold, er et stort skridt tilbage, og det ser ud, som om Politiko er organiseret efter de redaktioner, der står for indholdet, ikke brugernes behov.

Politisk mødested

Berlingske har markedsført Politiko som et politisk mødested, og jeg havde forestillet mig en nytænkning af debat på nettet, men det var vist naivt. Der er de sædvanlige kommentarer til artikler – som medier har kopieret fra blogs, hvor det fungerer, men det var aldrig ment til medier, hvor det ikke fungerer.

Der er intet “mødested” på Politiko – det er endnu en inkarnation af avisen.

Et skridt frem og to tilbage

Det er absolut positivt med links til andre medier – der kunne være links til andet end traditionelle medier, men det kommer måske. Det er også positivt med profilsider, selvom der ikke ser ud til at være den store interesse, men det kommer måske.

Men kategoriseringen – form, ikke indhold – er en katastrofe, og det bliver forhåbentlig ændret meget hurtigt. Det er heller ikke godt, at man ikke kan følge de emner, man interesserer sig for. Politiko handler om politik, men ingen interesserer sig for politik – vi skal have meget bedre muligheder for at sortere og filtrere.

Politiko er endnu et forsøg på at overføre avis til skærm. Da jeg havde samme kritik til relanceringen af berlingske.dk i 2011: B for bare det samme, svarede daværende onlinechef:

Søren Storm Hansen er skuffet over b.dk – så skuffet at han er blind for de klare forbedringer, det redesignede websted har. Der er faktisk sket en prioritering af stoffet. Man kan faktisk følge tags og feeds efter eget behov. Og der er altså mulighed for at debattere.

B for bedre

Min kritik i dag er den samme, men svaret er næppe det samme, for forbedringerne fra 2011 er skruet tilbage, og de yderligere tiltag, onlinechefen lovede, blev aldrig til noget. Det er avis med avis på – nu med links.

2 thoughts on “Politiko – det blev endnu en avis

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s