Hvorfor gør alle som Kodak og ikke som Apple?

GuldkalvKodak var for få år siden et af verdens bedst kendte varemærker og nu reduceret til næsten ingenting af digitalkameraet, som de ironisk nok selv opfandt. Det første digitalkamera var en særpræget konstruktion med objektiv fra et aflagt smalfilmskamera og kasettebånd som lagermedie. Det tog 23 sekunder at gemme billedet.

Det var i 1975, og ingeniøren bag opfindelsen hed Steve Sasson. Den 16. oktober 2007 bekendte han på Kodaks blog, at de i sin tid ikke havde den fjerneste ide om, hvad de skulle med den nye opfindelse, We Had No Idea:

Efter at have taget et par billeder af deltagerne på mødet og vist dem på en tv-skærm begyndte spørgsmålene. Hvorfor ville nogen ønske at se deres biller på en tv-skærm? Hvordan skulle man gemme billeder? Hvordan ser et elektronisk fotoalbum ud? Hvornår ville dette blive tilgængeligt for forbrugeren? Selvom vi forsøgte at besvare det sidste spørgsmål med Moores lov (15 til 20 år om at nå forbrugeren), havde vi ingen ide om, hvordan vi skulle besvare disse og mange andre spørgsmål, digitalkameraet rejste.

Kodak var kongen af film. De havde en markedsandel på 90 procent i USA, man betegnede et særlig mindeværdigt øjeblik som et Kodak Moment, og selveste Simon og Garfunkel skrev i 1973 en hyldestsang til Kodaks diasfilm Kodachrome:

YouTube: Paul Simon 1991 Tokyo 01/14 Kodachrome.

Kodak havde ikke travlt med at få digitalkameraet på markedet, da digitalkameraet tydeligvis var en trussel mod filmkameraet.

I dag, onsdag den 12. september, er iPhone-dag. Apple præsenterer seneste inkarnation af sin smartphone, som har sat standarden for telefoner og er grunden til, at Apple i dag er den virksomhed i verden med størst markedsværdi.

iDevice revenue breakdownFør iPhone var Apples største salgssucces musikafspilleren iPod. Den var så stor en succes, at virksomheden skiftede navn fra Apple Computer til Apple, for nu producerede man ikke bare computere. Ingen var i tvivl om, at iPhone ville kannibalisere salget af iPod, og det er da også sket. Salget af virksomhedens største succes, iPod, er på få år reduceret til næsten ingenting. Virksomheden slagtede sin guldkalv men fik en større.

Hvorfor gjorde Kodak ikke det samme?

Det kræver mod at gøre som Apple, og det mod har de færreste, for det indebærer store risici. I disse år ser vi andre brancher stå i samme situation som Kodak, og de fleste reagerer som Kodak.

Aviserne har som Kodak produceret det samme produkt i 100 år eller mere. Herhjemme er Berlingske fra 1749, Jyllands-Posten fra 1871 og Politiken fra 1884. De har aldrig produceret andet end aviser og er nu udfordret af internet. Kodaks ledelse spurgte i 1975: Hvordan ser et elektronisk fotoalbum ud? og på aviserne spørger de i dag: Hvordan ser en elektronisk avis ud? Som Kodak har aviserne ingen kultur for forandringer. Avisen er deres eneste reference.

Bogbranchen er i en lignende situation. Ebogen vinder frem, og branchen spørger: Hvordan ser en elektronisk bog ud? Alle forlags moder, Gyldendal, blev etableret i 1787 og har aldrig produceret andet end bøger.

De stiller, som Kodak, det forkerte spørgsmål. Og de er, som Kodak, mest optagede af at beskytte deres guldkalve.

Vil det gå dem som Kodak?

Foto: indigo_jones.

Bøger er ikke produkter, de er tjenester

Buy NowVil vi eje ting eller bare bruge dem? Musik og film er på vej væk fra salg, og ebogen vil gå samme vej.

Bogen er så småt i gang med transformationen fra papir til digital, og skal man udlede noget af erfaringerne fra musik og film, vil næste skridt blive en overgang fra produkt til tjeneste.

Da Apple introducerede musikafspilleren iPod og den tilhørende iTunes, var direktør Steve Jobs ifølge biografien overbevist om, at vi ønsker at eje musikken, så iTunes blev en butik, hvor man køber musik.

Han tog fejl. Tjenester som Spotify, WIMP, Pandora og herhjemme TDC Play er med stor succes gået en anden vej og tilbyder musik som en tjeneste, og nu er Apple ifølge rygterne på vej i samme retning: Apple Seeks to Create Pandora Rival.

Samme udvikling er i fuld gang med film og tv-serier, hvor tjenester som Netflix, HBO og andre sjældent sælger noget.

Ejerforholdet til et digitalt produkt er et juridisk kompliceret forhold. I gamle dage ejede man en genstand, og man kunne gøre med den, hvad man ville. Nu ved man ikke rigtig, hvad man ejer. Må man kopiere den musik, man ejer, fra sin iPod til sin telefon eller computer? Må man forære sin musik væk? Når man spørger folk, ved de det ikke. Vi køber noget, men vi ved ikke, hvad vi ejer. iTunes Vilkår og betingelser er et dokument på 13.810 ord med en lang række begrænsninger og accept af at blive overvåget. Det er tydeligt, at man ikke “ejer” de produkter, man køber. I sidste uge blev det en stor historie, at filmstjernen Bruce Willis ville sagsøge Apple, fordi han ikke kunne give sin musiksamling på iPod til sine børn, når han døde: Bruce Willis ‘considering iTunes legal action’ against Apple. Historien var en and men problemet reelt.

I 2009 fjernede Amazon en udgave af romanen 1984 fra kundernes elæsere: Amazon Erases Orwell Books From Kindle. De havde købt bogen, og pludselig var den væk. Årsagen var, at bogens udgiver ikke havde rettighederne, men episoden gjorde det klart, at man ikke ejer noget, selvom man har købt det.

Der er ikke tale om et ejerforhold i gammeldags forstand, og nu er modellen på vej ud.

Ebogen opfattes stadig som et produkt, men det vil ikke vare ved, og jo hurtigere forlag indretter sig på at tilbyde tjenester i stedet for produkter, desto bedre.

Forbrugerne er klar og har været det i generationer. Vi er glade for bibliotekstjenesten, som vi har kendt hele vores liv, og dennes net-udgave eReolen er en ubetinget succes – for stor, mener forlagene, for den underminerer salget. Forlagene vil gerne, som de øvrige brancher, sælge noget.

Problemet er, at vi ikke ønsker at eje e-ting, fordi de ikke er “ting”, og fordi det er meningsløst at have sin egen samling, når man ikke kan vise den frem og det hele alligevel ligger i skyen.

Vi vil formodentlig se en kraftig vækst i antallet af ebøger. Danmarks største eboghandel, Saxo, annoncerede i sidste uge Saxo Publish, hvor alle kan udgive deres egen bog. Det er ikke den første af sin art, og der er stort potentiale. Forlagene afviser over 90 procent af de manuskripter, de modtager, så der skrives væsentlig mere, end der udkommer, og uden forlagene som filter vil meget af dette udkomme som selvudgivelser hos Saxo Publish og lignende.

De færreste vil nå et bredere publikum, mange fordi, de er dårlige, og en del fordi, de drukner i mængden. Tjenester i stedet for produkter kan være en fordel for ukendte selvudgivere. De har brug for meget mere end at udgive en ebog som et produkt.

Det er ikke længere et problem at blive udgivet, problemet er at blive opdaget. Her er købsmodellen en barriere, men det eneste alternativ er piratkopiering. Nogle forfattere piratkopierer sig selv for at få deres værker udbredt, og det kan betale sig. Forfatteren Gayla Drummond forsøgte:

The next day, I had 3 new sales on Amazon and had received a donation from someone from that forum.

That is the most action I’ve seen in a single day in regards to my ebooks since March, people.

Don’t get me wrong, I by no means think doing this is going to catapult me into fame and fortune. But file sharing is widespread, and may possibly be the most effective, least time consuming method of getting my work in front of eyeballs.

Arrr, Maties! I Be a Pirate

Når forfattere må piratkopiere deres egne værker for at finde et publikum, er der en uudnyttet mulighed, som tjenester, der er skruet rigtigt sammen, kan udnytte. Som med musik og film må bogbranchen se, hvad folk faktisk ønsker, og indrette tjenester derefter.

Se også:

Foto: edkohler.

Bogbranchen er ved at gentage film- og musikbranchens fejl

Fremtidsvej spærretLars Boesgaard, administrerende direktør i forlaget Lindhardt og Ringhof, langer i Berlingske ud efter kulturminisiter Uffe Elbæk: Lovens lamme arm. Det handler om piratkopiering, som med ebogens udbredelse er ved at blive synlig i bogbranchen, og Lars Boesgaard klandrer ministeren for ikke at gøre noget. Det er for så vidt rigtigt: Kulturministeren gør det rigtige: Intet. Tidligere på året udgik der fra ministeriet Initiativer til at styrke udbuddet af lovligt kreativt indhold på internettet (word-dokument, men du kan læse dokumentet på linket ovenfor), som er lidt løs snak om at oprette innovationsforum og iværksætte en oplysningsindsats. Ingen skrappe lovforslag om store bøder eller lukning af piraters internetforbindelser.

Det er ikke godt nok, mener Lars Boesgaard:

Sporene skræmmer, når vi ser hvor alvorlige konsekvenser illegal kopiering har haft for både musik- og filmbranchen. Eksempelvis er salget af DVD film halveret på tre år pga. ulovlige downloads – og indtægten på lovlige downloads udgør kun en tiendedel af den tabte omsætning på DVD salg. Musikbranchen er endnu hårdere ramt og har været det i endnu flere år.

Lars Boesgaard overser, at film- og musikbranchens håndtering af piratkopiering er en medvirkende årsag. De har ensidigt fokuseret på at forhindre kopieringen og forsømt at udvikle alternativer. Det er de nu i fuld gang med, og resultaterne viser sig allerede: Musikindustrin återhämtar sig.

Folk vil gerne vil betale, hvis der er løsninger, som med ovenstående artikels ord, er enklare, bättre och rimligt prissatt. Den mest effektive måde at imødegå piratkopiering er gode alternativer, hvad kulturministeren da også har fundet ud af.

En minister skifter mening

Kulturministeren var tidligere tilhænger af skrap lovgivning og tilhørende håndhævelse for at begrænse piratkopiering. I forbindelse med debatten om ACTA, begik han sammen med to ministerkolleger teksten Fakta om ACTA, hvor de tre ministre mener, at:

På internettet bliver der hver dag foretaget ulovlige downloads af musik og film. Denne ulovlige downloading betyder, at kunstnerne går glip af muligheden for at få betaling for deres arbejde og medfører, at kunstnernes incitament og økonomiske mulighed for at lave ny kunst bliver forringet.

Det affødte et indlæg her på dSeneste, Ministre misinformerer om ACTA, som inspirerede til en artikel i Information: Uafhængig rapport: Kulturindustrien lever og har det godt – trods fildeling, hvor der henvises til rapporten The Sky Is Rising!

Kort efter var kulturministeren kommet på andre tanker: Krokodilletårer for ophavsretslobbyen, og i sit svar til Lars Boesgaard, Jeg var faktisk ved at få kaffen galt i halsen, mener ministeren, at der ikke er …

… brug for mere politi på nettet. Hvad vi derimod har brug for er flere legale tjenester der udbyder musik, film, litteratur etc der er lette og billige at bruge. Alle tal viser nemlig, at når disse legale tjenester kommer på markedet, bevæger borgerne sig væk fra ulovlig download til legal download.

Det har ministeren ret i. Rapporten The Sky Is Rising! er ikke enestående. I øvrigt låner den sin titel fra Is the Sky Falling on the Content Industries? (min oversættelse her: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?), som gennemgår de seneste 100 års teknologiske udvikling og branchernes konsekvente afvisning af det nye, som hver gang har vist sig at skabe større salg.

Hver gang har brancherne krævet lovindgreb, og når de ikke fik deres vilje, har de hver gang formået at tage det nye til sig og vinde på det. Forlangsbranchen var meget bekymrede for kopimaskinen, der gjorde det meget nemt at kopiere bøger, og inden da var det billigbogen: How Paperbacks Transformed the Way Americans Read.

Forlagsbranchen må ikke gentage andres fejl

Ebøger udgør stadig en meget lille del af bogsalget i Danmark, men det vil ændre sig. Hos verdens største boghandel, Amazon, har salget af ebøger overhalet salget af pbøger, og alt tyder på, at vi vil se samme udvikling her. Det vil også medføre mere piratkopiering – det har vist sig umuligt at undgå men muligt at begrænse med løsninger, der er enklare, bättre och rimligt prissatt.

Der er også en unik mulighed for at beskytte vores kulturarv. På Amazon kan man stort set ikke finde bøger, der er omfattet af ophavsretten, og det meste litteratur fra det 20. århundrede findes ganske enkelt ikke:

Amazon Public Domain

Professor Paul Heald fra University of Illinois har undersøgt, hvornår 2500 tilfældigt udvalgte skønlitterære titler på Amazon blev udgivet første gang: The Missing 20th Century: How Copyright Protection Makes Books Vanish.

Disse bøger bliver ikke digitaliseret af forlagene og forsvinder for de flestes vedkommende, når første oplag er udsolgt. I Norge har man taget den udfordring op: Al norsk litteratur på nettet. Lad os gøre det samme i Danmark. 250.000 norske bøger udgivet mellem 1900 og 2000 bliver i de kommende år tilgængelige på Bokhylla. Herhjemme vil forlagene gå den modsatte vej og begrænse bibliotekernes udlån af ebøger på eReolen.

Nordmændene investerer i deres kulturarv, mens vi fremmer piratkopiering ved at begrænse adgangen til bøgerne. Jeg tror, at den norske tilgang er bedre for forfattere, forlag, læsere, kulturen og sproget. Den gamle måde at gøre tingene på er under opbrud, og der er ingen fremtid i at forsøge at beskytte de forretningsmodeller, der har fungeret i 100 år men nu er utidsvarende.

Film- og musikbranchen har klamret sig til fortiden og betalt en høj pris. Piratkopiering har kostet dem, men deres tilgang har bestemt været medvirkende årsag. Nu er det forlagenes tur, og hvis de ikke har andre bud end skrappere lovgivning og hård håndhævelse – som ikke har fungeret hidtil – skal de gennem samme forløb.

Se også: Bogforlag skal have nyhedsredaktører og udgive aktuelle ebøger fra bagkataloget.

Al norsk litteratur på nettet. Lad os gøre det samme i Danmark

BokhyllaNorks litteratur kommer på nettet – altså det hele: 250.000 bøker blir tilgjengelige i Norges digitale bibliotek. I løbet af de næste fem år vil Bokhylla omfatte stort set alt, hvad der er udgivet på norsk mellem år 1900 og 2000 til fri afbenyttelse for alle med en norsk ip-adresse.

Herhjemme diskuteres fremtiden for eReolen, bibliotekernes udlån af ebøger. Forlagene er ikke så glade for ordningen, fordi den koster omsætning: Forlag græder: E-bøger bliver revet væk på bibliotekerne. Aftalen skal genforhandles til november, og meldingerne tyder på, at forlagene vil stramme ordningen.

Bibliotekerne eller kulturministeriet bør tage en studietur til Norge og gøre dem kunsten efter. Få al dansk litteratur på eReolen, gerne i en søgbar database, så man ikke bare kan læse bøgerne men også søge på tværs. Mon ikke der kunne komme noget spændende litteraturforskning ud af det.

Se også: Johannes Riis, min jeremiade er bedre end din klagesang.

Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook

Gratis lydbøger om Apple, Facebook og GoogleRadioprogrammet Harddisken, som sendes på DR P1, fylder 18 år – tillykke – og i den anledning forærer de tre lydbøger til lytterne: Hent 3 lydbøger fra Harddisken.

De tre bøger er alle et par år gamle, og jeg har ikke læst dem, så jeg skal ikke kloge mig på kvaliteten, men de har fået gode anmeldelser. Titlerne er:

  • Steve Jobs – manden bag Apple. Kan downloades nu og frem til 24. januar;
  • Hvad ville Google gøre? Kan downloades fra 18. januar til 7. februar;
  • Facebook – fra kollegieværelse til børskandidat. Kan downloades fra 1. til 21. februar.

Førstnævnte skal ikke forveksles med den nye biografi om Steve Jobs, læs anmeldelsen her: Steve Jobs – en biografi om manden bag Apple.

Her er introduktionerne fra Harddiskens websted.

  • Steve Jobs – manden bag Apple. Hvordan tænkte Apples stifter Steve Jobs? Leander Kahney, tidligere skribent for Wired, definerer syv personlighedstræk ved Steve Jobs og hans måde at tænke design, markedsføring, innovation med mere på. Et velskrevet blik bag facaden på et af verdens mest succesrige firmaer.
  • Hvad ville Google gøre? Google har vendt op og ned ikke alene på internettet, men på alle brancher. Den amerikanske journalist Jeff Jarvis stiller i sin bog spørgsmålet: Hvad ville Google gøre, hvis de skulle erobre din branche? Og så gennemgår han udfordringerne for to håndfulde brancher, der bør kigge siger over skulderen og lære at overleve i googlealderen.
  • Facebook – fra kollegieværelse til børskandidat. Facebook er på mindre end fem år vokset fra ingenting på et kollegieværelse til en virksomhed med over 800 millioner brugere. Forfatteren David Kirkpatrick har haft uhindret adgang til den unge stifter Mark Zuckerberg og hans nøglemedarbejdere og har skrevet den mest indsigtsfulde bog om verdens største sociale netværk og folkene bag.

De er vist meget gode at have på sin telefon eller iPod til ledige stunder eller den daglige pendling.

Anmeldelse: Forfatter A/S – Sådan udgiver du en bog og opbygger en "business" omkring den, af Jan B. Felland

Forfatter a/s, Jan B. FellandDet er ikke nyt, at forfattere selv udgiver deres bøger. Søren Kierkegaard gjorde – og formøblede hele sin arvede formue. Det er dog blevet nemmere og billigere med e-bøger, og distributionen er klaret med internet. For de fleste forfattere er det også eneste mulighed, for forlagene afviser langt de fleste manuskripter – op imod 95 procent fortalte en forlagsredaktør mig for nogle år siden.

At manuskriptet bliver afvist af et forlag eller to betyder dog ikke, at bogen er usælgelig, bare spørg J. K. Rowling. På den anden side er det nok tvivlsomt, om Harry Potter var blevet samme succes, hvis Rowling ikke havde fundet et forlag og i stedet havde udgivet selv.

Uanset om man selv udgiver af lyst eller nød, er der en del overvejelser og praktiske ting, og her er bogen Forfatter A/S en stor hjælp. Bogen fortæller, hvordan man gør. Det gør den så konkret og detaljeret, at man roligt kan kalde den en brugsanvisning til selvudgivelse.

Den begynder dog et andet sted, nemlig med en gennemgang af verdens tilstand, hvordan forlagsverdenen fungerer og hele økosystemet omkring bogudgivelse. Det er lærerig og interessant læsning, uanset hvordan man udgiver. Det er rart at vide, hvad man sætter i gang, når man afleverer manuskriptet til forlaget og kontrakten er underskrevet.

Her slutter hjælpen dog til forfattere, der udgiver på den traditionelle måde. Der står ikke noget om, hvad det indebærer at underskrive en kontrakt med et forlag, og der er ingen gode råd til forfattere, som bliver uenige med forlaget undervejs.

Bogens fokus er selvudgivelse, og bogens anden del er helliget denne proces. Kort sagt skal man oprette sit eget forlag, helst momsregistreres, få et ISBN-nummer til sine udgivelse, få sin bog produceret, enten som e-bog eller p-bog eller begge dele. Endelig skal bogen distribueres. Det lyder besværligt, og det er da også langt mere besværligt end at underskrive en kontrakt og overlade det hele til et forlag. Det er dog ikke uoverkommeligt og altså nemmere og billigere end nogen sinde.

Tredje del af bogen handler om at gøre sin udgivelse til en forretning. Den skal markedsføres, og måske skal man opbygge en forretning omkring bogen, for eksempel foredragsvirksomhed.

Forfatter A/S henvender sig primært til fagbogsforfattere, og Jan Felland har selv udgivet flere fagbøger både gennem traditionelle forlag og, som denne, på eget forlag. Der er bestemt også nyttig viden til skønlitterære forfattere, men også mange ubesvarede spørgsmål. Det er fair nok, man skal ikke skrive om noget, man ikke har forstand på, og jeg skal ikke kritisere bogen for, hvad den ikke er.

Jan Felland argumenterer for selvudgivelse med, at man får en større del af kagen end de 15 procent, man normalt får ved traditionel udgivelse. Man skal dog være opmærksom på, at kagen sandsynligvis er mindre. Min første udgivelse var en roman. Den blev anmeldt i stort set alle aviser, og alene bibliotekerne købte 1000 eksemplarer. Sådan var det næppe gået, hvis jeg havde udgivet selv og ikke på landets største forlag. Desuden blev det en bedre bog, fordi jeg havde en kompetent forlagsredaktør. Selvudgivelse er ikke nødvendigvis den bedste løsning, og jeg savner lidt mere diskussion af fordele og ulemper.

Det ændrer dog ikke ved, at Forfatter A/S er nærmest uundværlig – ihvertfald en meget stor hjælp – for forfattere, der vil udgive selv. Jan Felland deler rundhåndet ud af egne erfaringer, og læseren er væsentlig bedre rustet til opgaven som forlægger.

Besøg bogens websted: forfatter-as.dk eller læs indledningen (PDF).

Køb Forfatter A/S hos Saxo som p-bog eller e-bog.

Mørkemændene er gamle, har deres på det tørre og står i vejen for udviklingen

Her hviler Dansk Litteratur svigtet af sine nærmesteForfatteren Leif Davidsen har i en kronik meldt sig ud: E-bøger – nej tak. Han vil forhindre, at hans bøger udkommer som e-bøger – så længe han kan – og han tror ikke, der er en fremtid for forfattere. Danmark er et lille land med for få læsere til de beskedne honorarer der i en fremtid med billige e-bøger bliver dem til gode.

Han glæder sig over, at han er så gammel, at udviklingen ikke vil påvirke ham så meget og at han dør eller lader sig pensionere inden den store digitalisering. Han ser ingen løsning og ønsker ikke at bidrage til at finde en.

Som bekendt er bøger ikke det eneste, der digitaliseres i disse år – også musik, film, aviser og tidsskrifter er under forvandling.

Hvor mange gamle mørkemænd som Leif Davidsen sidder der i disse brancher og modarbejder udviklingen i håb om, at verden består, indtil de selv trækker sig tilbage?

Se også:

Vil du anmelde bøger, så bliv medlem af Fritgående anmeldere

Fritgående anmelderDer må være andre end mig, som synes, det er sjovt, udfordrende og ind imellem vigtigt at anmelde bøger. Hører du til dem, kan du på LinkedIn tilmelde dig gruppen Fritgående anmeldere og blive en del af et anmelderkorps, der har den ambition at blive Danmarks bedste.

Du skal angive dit fag- eller interesseområde, så bliver du informeret om nye udgivelser og modtager anmeldereksemplarer af de udgivelser, du og forlaget mener er relevante.

Du behøver ikke at være blogger. Du er velkommen til at anmelde på saxo.com eller g.dk. Du kan også anmelde på fagfora som Kommunikationsforum, HiFi4all eller hvad der nu er i din niche.

Du får ikke løn for at anmelde, så du skal gøre det af interesse. Hvis du har en blog, kan du regne med en del trafik ved jeg af erfaring.

Jeg har oprettet gruppen, som er Vibeke Hastrups ide. Hun er uafhængig PR-konsulent og har alle de nødvendige kontakter i forlagsbranchen.

Det er en rigtig god ide, synes jeg. Forlag har svært ved at finde rundt i junglen af blogs og andre nichemedier, men det er ofte her, deres målgruppe er. Der mangler et led, som kan formidle kontakten.

Fritgående anmeldere har fokus på fagbøger og skal gerne bestå af fagfolk. Vi håber, at vi kan opbygge et bredt netværk, som dels kan vurdere en bog kritisk og indsigtsfuldt, dels formidle bogens indhold og en nuanceret, velargumenteret anbefaling. Det er ikke altid nemt, men mon ikke, der er nogle stykker derude.

Vi har valgt LinkedIn som klubhus, fordi vi der kan have en dialog, udveksle erfaringer og tips, stille spørgsmål, give hinanden respons og kritik for at fastholde et højt niveau. Du skal have en profil på LinkedIn, før du kan søge medlemsskab.

Optagelseskravet er, at du har skrevet mindst en anmeldelse, som er offentliggjort et sted på nettet inden for de seneste tre måneder og som et flertal af gruppens medlemmer mener, kvalificerer dig.

Foto: phil wood photo.

Slipper vi for lort, hvis der ikke er toiletpapir?

ToiletpapirDigtet forsvinder, hvis der ikke trykkes digtsamlinger. Betyder det, at ordet forsvinder, hvis der ikke trykkes ordbøger? Og kan man bruge oversvømmelserne i Pakistan som argument for statsstøtte til danske forlag?

Oxford English Dictionary omfatter 20 solide bind i sin trykte form og er den mest omfattende ordbog over det engelske sprog. Den findes også på nettet.

Tredje udgave er på vej. 80 mand har arbejdet på den i 21 år, og de mangler to tredjedele, så der går nok en halv snes år endnu. Den kommer dog næppe på papir, skriver Daily Telegraph: Oxford English Dictionary ‘will not be printed again’.

Markedet for den trykte udgave svinder med over ti procent om året, siger lederen af OED, Nigel Portwood, som selv har to eksemplarer af den trykte udgave men aldrig bruger dem – han går også på nettet.

Denne udvikling kommer næppe bag på nogen i forlagsbranchen. Ordbøger, leksika og andre opslagsbøger vil ikke længere udkomme på papir. Referenceværker hører til på nettet, og andre fagbøger skal have noget helt specielt, hvis de skal klare sig på papir.

Men der er åbenbart et stykke vej, før arbejdsformen ændrer sig. Som jeg forstår artiklen i Daily Telegraph vil man vente med at udgive næste udgave af OED på nettet til den er færdig. Man vil have et helt værk. Men hvorfor? Hvorfor opdaterer man ikke udgaven på nettet ord for ord. Hvis holdet bag næste udgave har færdiggjort en tredjedel, hvorfor lægger de den så ikke på nettet? Ideen med et samlet værk virker lidt absurd. Styrken ved nettet er netop, at man kan opdatere løbende.

Den største danske ordbog er Den danske ordbog, som udkom i seks bind mellem 2003 og 2005 men findes også på nettet, hvor de skriver, at:

DDO på nettet skal ikke blot være en kopi af den trykte ordbogs artikler, men den opdateres løbende med nye artikler og forsynes med faciliteter der gør det muligt at søge i ordbogens data på nye måder.

Fra papir til skærm.

Sådan skal det være, og du kan tilmed hjælpe: Savner du et ord? Send forslag til nye ord.

Det er tilsyneladende svært at løsrive sig fra den gamle (papir)verden. En kronik i Berlingske forleden er et meget godt – men bestemt ikke enestående – eksempel: Det usynlige digt.

Her skriver kronikøren, at digterkunsten i dag er usynlig, og som belæg for sin påstand giver han to eksempler:

  • Digteren Peter Poulsens nye digtsamling udkommer kun som Print On Demand;
  • Forlaget Anbliks er lukningstruet.

Og så kommer der et par sjove bemærkninger:

Mange lyrikere har taget det til efterretning. De er ikke holdt op med at skrive, men de distribuerer det over Facebook og andre, lukkede kanaler, hvor man skal vide, hvor man går hen og finder det.

Jeg har svært ved at se, hvordan Facebook er en mere lukket kanal end en bog. Og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er for “andre lukkede kanaler” kronikøren henviser til.

Det er rigtigt, at det kan være svært at finde rundt på det der internet. Det kan man se som et problem eller en mulighed. Og det er rigtigt, at det kan være svært at skille skidt fra snot – men det er endnu en mulighed.

Eftersom lyrik ikke længere udkommer på papir, konkluderer kronikøren:

Lyrik, der ikke udkommer i bogform, bliver heller ikke anmeldt. Og med de helt sorte briller: Menneskets ældste og stadig mest betydningsfulde udtryksform er i dag ausradiert i den gamle kulturnation Danmark.

Det skal nok passe, at det ikke bliver anmeldt (af papiraviserne), hvis det ikke udkommer på papir, men papiranmelderne afgår nok ved samme død som papirlyrikerne. Face it.

Og er det bare mig eller har germanismen igen fundet indpas i det danske sprog, hvis man vil lyde dannet, mens anglicismen er for proletariatet?

Og så kommer pointen:

Digtet formulerer det for os, som vi har brug for i svære – eller lykkelige – timer. Og det er kun til stede, fordi nogen har skrevet det, sunget det, bedt det – og trykt samt distribueret det.

Jeg hæfter mig ved ordene “trykt” og “distribueret”. Det er altså forudsætningen for udbredelse, hvilket selvfølgelig er noget vås. Trykning og distribution er en begrænsning. Jeg kender ikke kronikøren – han hedder Flemming Andersen, og dem er der mange af på Google – men jeg gætter på, at han er (papir)forlægger.

Han slutter med at opfordre kulturministeren til at udskrive checks (endnu mere papir – hvem skriver checks nu om dage?) til betrængte (papir)forlag. Og det bliver lidt usmageligt, da han flere steder benytter oversvømmelserne i Pakistan i sin argumentation. Det kan godt være, at de druknende pakistanere trøster sig med digte, men deres bønner omfatter nok ikke statsstøtte til danske forlag, ihvertfald ikke ifølge Røde Kors: Støt de overlevende i Pakistan.

Men det bliver yndigt – en hel branche på støtten.

Der er vist ingen tvivl om, at der bliver færre papirbøger – omend salget går meget godt i Danmark i disse år. Det betyder ikke, at lyrikken eller andre litterære former forsvinder, for de er ikke bundet til papir.

De første digte var ikke skrevet på papir. De sidste bliver nok heller ikke.

Fra anden side hører vi, at folk læser mere, når de skifter fra p-bøger til e-bøger: Why E-readers Are Good for Books: People Read More.

Via Teleread: Oxford English Dictionary will not be printed again og Bohemian Rhapsody; med forlov: et udtryk som bruges til at opnå accept af noget, fx. at tage en kage el. passere nogen som står i vejen.

Foto: Urban Woodswalker.

Anmeldelse: Cognitive Surplus, af Clay Shirky

Cognitive Surplus, Clay ShirkyVi vil skabe store ting – du og jeg. Vi vil gøre det i fællesskab i den fritid, vi får stadig mere af. Vi vil gøre det, fordi vi er kreative og generøse, og fordi vi gennem internettet kan.

Vi er ikke mere kreative eller generøse end tidligere generationer, men vi har mere tid og flere muligheder.

Derfor har organisationer skabt omkring generøsitet stort potentiale, siger Clay Shirky i bogen Cognitive Surplus og forklarer, hvad der driver os, og hvilke muligheder fremtiden byder på.

Clay Shirky underviser og forsker på “Interactive Telecommunications Program” ved New York University og har fungeret som konsulent for en lang række store virksomheder og organisationer. Han har tidligere udgivet bogen Here Comes Everybody. Her på dSeneste har han bidraget med indlægget Aviser og at tænke det utænkelige.

Det kan godt være, at vi bruger en stor del af vores kreativitet på ligegyldige ting som lolcats (billeder af katte, der siger fjollede ting), men vi skriver også Wikipedia og Ushahidi, og nørderne iblandt os har skabt projekter som styresystemet Linux.

Måske bruger vi det meste af vores kreativitet på lolcats og andre ting, der næppe gør verden til et bedre sted, men det er væsentlig bedre at skabe noget dumt eller ligegyldigt end at sidde passivt foran tv. Shirky er ikke en fan af tv.

Bogen handler om at forstå, hvad der motiverer os, dele videoer på YouTube, billeder på Flickr, vores liv på Facebook.

Vi gør det gratis og de fleste af os uden motiver om egen vinding. Vi skaber værdien af disse tjenester, men vi får ikke del af indtægterne. Vi er gratis arbejdskraft.

Det er faktisk ikke nyt, og Clay Shirky illustrerer det meget godt med et eksempel: stamværtshuset.

På et værtshus koster en øl tre gange mere end hos købmanden, men vi går alligevel på værtshus. Vi betaler ekstra for det sociale miljø, værtshuset stiller til rådighed. Værtshusets egentlige værdi er os selv. Vi burde forlange penge af værtshusholderen, for uden vores værditilvækst kunne værtshuset ikke tage tre gange så meget for en øl.

Det er samme mekanisme på sociale netværk. Vi har ikke noget imod, at ejerne af netværket tjener penge på den værdi, vi skaber. Vi er værdien, men vi forventer ikke penge for det.

Man skal altså ikke spørge, hvorfor vi gør det gratis – men hvorfor vi gør det.

Og man skal heller ikke spørge, hvor vi får tiden fra, for vi har masser af tid. Clay Shirky regner sig frem til, at den tid, amerikanere årligt bruger på at se TV, svarer til at skrive Wikipedia 2000 gange. Hvis man forestiller sig, at vi alle flytter bare 1 procent af vores tid fra passiv tv-seening til aktiv deltagelse på nettet, kan vi skabe det mest utrolige.

Det kommer vi også til, mener Shirky. Vi har kun set begyndelsen.

Det kræver dog de rigtige rammer. Wikipedia er en ramme, som vi udfylder. Vi har tiden, vi har overskuddet, og vi er generøse med vores viden. Vi skal bare organiseres rigtigt, derfor har organisationer skabt omkring generøsitet stort potentiale.

For at skabe disse rammer, skal man forstå os og indrette systemerne, så de understøtter den sociale, kreative og generøse adfærd, vi hellere end gerne udviser. Her er et kort foredrag baseret på bogens eksempler:

http://video.ted.com/assets/player/swf/EmbedPlayer.swf

Clay Shirky: How cognitive surplus will change the world.

Shirkys bog minder om Morten Bays Homo Conexus (læs anmeldelsen her), da de begge forsøger at forstå og forklare, hvad der sker i disse år; hvad der driver os; hvem vi er. Der holder ligheden dog også op. Morten Bay mener, at en helt ny type menneske er på vej. Shirky mener ikke, at vi adskiller os stort fra tidligere generationer – vores muligheder gør. Tidligere generationer havde gjort nøjagtig det samme. De gjorde faktisk det samme, men de havde ikke noget internet, så det kunne ikke skalere.

Køb Cognitive Surplus hos:

Se også: