Vil YouTube-generationen købe en tv-pakke, når de flytter hjemmefra?

Bob's television dreamI lørdags inviterede Jon Stewart fra Comedy Central og Bill O’Reilly fra Fox News til The Rumble 2012, en semiseriøs debat om det forestående præsidentvalg i USA. Det foregik på George Washington University og på nettet – ikke på tv. Man kunne registere sig på forhånd og for 5 dollar streame den 1,5 time lange debat live. Siden kunne man for samme beløb downloade debatten.

Teknikken drillede på grund af overbelastning – et problem tv ikke har – men arrangementet var et eksempel på en ny slags tv. Man behøver ikke en broadcaster, blot et produktionshold. Man kan sende live og tilbyde download.

Digitaliseringen og nettet har ændret forholdene radikalt for en rækker brancher, og nu, hvor båndbredden er ved at være bred nok, står tv for tur. Det vrimler med eksperimenter, der vil udfordre den gammeldags model med broadcastere, sendeplaner og irriterende begrænsninger. Nu kan alle være med, og der kræves ingen sendetilladelser.

Det er ikke helt nyt. Her i landet fik vi tilbage i 2008 jyskebank.tv, nykredit.tv og Carlsbergs fodboldkanal, partofthegame.tv, som ikke var særlig god og siden flyttede til YouTube og ikke er opdateret i to år.

De nye kanaler suppleres med et stort udbud af film og serier, Sådan lejer du film online – 9 steder du kan streame video, og der er meget mere på vej.

Nicherne bliver smallere

Googles videotjeneste YouTube har introduceret kanaler med forskellige emner som mad, wellness, sport, nyheder, animation og meget andet, som skal tiltrække mere professionelt indhold og gøre tjenesten mere tv-agtig. Der er gamle kendinge som BBC, BBC Worldwide expands partnership with YouTube, og der er nye aktører, som prøver sig frem: How to Build “Entertainment Tonight” for YouTube: Young Hollywood Learns on the Job.

YouTubes kanaler henvender sig til meget smalle nicher, noget traditionelt tv har svært ved, omend det forsøges: Dansk tv-satsning vil sende julemusik 24 timer i døgnet. TV 2 har netop annonceret en ny kanal: TV 2 præsenterer TV 2 FRI, som “Danmarks første fritids- og friluftskanal med fokus på have, hobby, mad, gør-det-selv, bolig, vejr og meget mere til seernes nære liv”. Det er nok en smal niche for traditionelt tv, men alt for bredt på YouTube, hvor hver af disse emner har sin egen kanal uden sendeplaner, og hvor man kan abonnere og få besked, når der er nye programmer. Langt mere brugervenligt og tilpasset individuelle behov.

De 4 skærme

Google går også efter den traditionelle tv-skærm med Google TV. Det kræver en boks eller et tv, der er forberedt, men så kan man ud over YouTube leje film og serier via Google Play, hvor man – hvis man har en telefon eller tablet med Android – i forvejen køber apps. Kanalerne på Google TV er også apps, og man har adgang til dem fra alle sine apparater. Denne løsning er endnu ikke tilgængelig i Danmark.

Så er der Apple TV, der som Google TV er en boks. Den giver adgang til Apples iTunes, YouTube og meget andet.

Hjemmets fire skærme; tv, tablet, computer og telefon, er alle knyttet til samme tjenester, Google Play eller iTunes, og de har alle adgang til samme indhold, som ikke bare er traditionelt tv og film men også musik og e-bøger.

Med disse løsninger er tanken om en sendeplan absurd, og det er de traditionelle broadcastere selvfølgelig klar over. Stort set alt, hvad DR sender, kan ses på dr.dk. Magasinprogrammerne på TV 2 News ligger også på nettet, og mon ikke begge kanaler, som BBC, vil samarbejde med Google og Apple.

Fremover gælder det om at være på alle skærme, ikke bare tv-skærmen, og stille programmerne til rådighed, når seerne ønsker det.

Kampen om opmærksomhed

Den store udfordring bliver at skille sig ud i mængden. De store tv-kanaler, DR 1 og TV 2, har i de senere år mistet seere til deres egne nichekanaler og til konkurrenterne. Denne konkurrence bliver større – meget større, og de traditionelle måder at markedsføre på rækker næppe. Nu skal man have mere direkte kontakt med publikum og få dem til at sprede interessen.

På YouTube har hver uge sin virale succes. Man opdager videoer gennem sit netværk på Facebook, Google+ og Twitter, og man siger det videre. Sådan har det været med reklamefilm i årevis. Grundlaget for den virale effekt er at have et godt netværk, der kan begynde spredningen, og det er tv-stationer gode til, når det gælder direkte udsendelser og især game shows. Læs Johan Winbladhs gennemgang i seks dele om erfaringerne med cross media for TV 2’s Voice: Case: Vision og kickoff på et innovativt crossmedia projekt (Voice del 1).

På samme måde skal der skabes interesser for andre programtyper, og selve udsendelserne vil kun være en del af konceptet, hvor den store opgave er at opbygge netværk og skabe relationer.

Den lange hale

Den virale effekt er som regel kortvarig, og der er mindre fokus på den lange hale, som kan give endnu mere. På traditionelt tv bliver en udsendelse om beskæring af roser vist en eller to gange, men på nettet kan den leve i årevis og give visninger hver gang, det er sæson for beskæring. Det gælder mange typer indhold, og det har tv-stationer og andre medier ikke haft så meget fokus på. Blomsterbeskæring, opskrifter på kartoffelsalat og et utal af andre ting ændrer sig ikke meget fra år til år, og man behøver ikke at producere nyt indhold hver gang, hvis man producerer med den lange hale i tankerne eller klipper udsendelserne til nettet.

På traditionelt tv vil en haveudsendelse på 30 minutter handle om mere end rosenbeskæring, men på nettet kan den klippes i mindre bidder, der er fokuserede og besvarer et konkret spørgsmål i stedet for at underholde i en halv time. Den slags småfilm er der masser af på nettet, men de er sjældent fra traditionelle tv-stationer, der producerer til tv-skærmen og måske lægger udsendelserne på nettet men ikke i et format, der passer til nettet.

Cord cutters

Monopolet på tv blev brudt for 30 år siden, og nu bliver det brudt igen, hvor sendetilladelser forsvinder. Desuden forsvinder tv-skærmen, for der er tv på alle skærme – tv er en app, ikke et apparat. Om få år vil vi vise børnene gamle tv-programmer, som de vil stirre måbende på; skulle man virkelig tænde på et bestemt tidspunkt for at se en udsendelse? Nej da, man kunne optage den, hvis man huskede det.

Det ser i øjeblikket temmelig kaotisk ud med et utal af streaming-tjenester, nichekanaler, og nye, store spillere som Google og Apple. Vi ser endnu ikke den store bevægelse af cord cutters, der opsiger tv-pakkerne, men som med aviser, der ikke kan tiltrække nye abonnenter, bliver det nok svært for tv-udbydere at lokke de unge til at købe tv på den gammeldags måde, når de flytter hjemmefra og selv skal betale.

Illustration: Robert Couse-Baker.

Donnie er tilbage, og du sutter stadig til Photoshop

You Suck At PhotoshopDonnie Hoyle er tilbage efter fire år. Han forsvandt sporløst i afsnit 20 af You Suck At Photoshop, og siden har ingen hørt fra ham.

Nu er han her med nye instruktionsvideoer til billedbehandlingsprogrammet Photoshop og den velkendte introduktion: “My name is Donnie and you suck at Photoshop”.

De to første sæsoner er fra 2007 og 2008, og hvis du ikke kender serien, så begynd med Anne Sofie Donskovs indlæg: Web-tv leger med genrer og fortælleteknikker. Analyse af serien You Suck at Photoshop eller seriens første afsnit: Distort, Warp, & Layer Effects.

Dette 21. afsnit giver næppe mening, hvis du ikke har set de foregående 20, men hvis du – som jeg – har ventet med længsel på fortsættelsen, vil du hurtigt føle dig hjemme:

YouTube: You Suck at Photoshop #21: Puppet Warp & Content-Aware Fill.

Der sker ikke så meget – bortset fra, at du lærer at bruge funktionerne Puppet Warp og Content-Aware Fill men det handler selvfølgelig om noget helt andet – Donnies miserable liv – og der lægges op til en konfrontation, som formodentlig vil gå frygtelig galt for den stakkels mand.

Se Formel 1 på 3 skærme, hvis du vil have det hele med

Formel 1Det kræver hele tre skærme at følge Formel 1 i denne sæson. På tv-skærmen overværer man løbet, på computeren holder man øje med stilling og omgangstider, og på telefon eller tablet følger man den bil, man holder med.

Formel 1 er nok verdens mest højteknogiske sport. Bilerne er udstyret med et utal af måleinstrumenter, som under løbet sender data til holdet, så de ved, hvor bilen befinder sig, hastighed, og en lang række tekniske data, der fortæller holdet, hvordan bilen har det. Disse data er helt uundværlige for holdet, og nu stilles de til rådighed for seerne.

De fleste seere har en særlig interesse i en bestemt kører eller hold – der er to biler på hvert hold – men på tv-skærmen kan man kun følge løbets overordnede udvikling med særlig fokus på de førende biler. Hvis man holder med en kører længere nede i feltet – og det gør man måske som dansker fra næste sæson, fordi Kevin Magnussen på vej mod Formel 1 – er tv-transmissionen ikke god nok.

Formel 1 har i flere år tilbudt placering og omgangtider på formula1.com, og det er et godt supplement til tv.

formula1.com
Skærmbillede fra kvalifikationen til årets første løb i Australien. Løbet afvikles søndag den 18. marts og kan ses på TV3+ med optakt fra klokken 5.30.

Opdateringen sker med få sekunders forsinkelse og giver et bedre overblik end de sparsomme informationer, der er på tv-skærmen. Det er en stor hjælp, men i år tager Formel 1 den tredje skærm i brug.

Sidste år introducerede Formel 1 en app til iPhone og Android, som viste samme informationer, som webstedet, men i år er de gået et skridt videre med F1 2012 Timing App.

Den nye app har et interaktivt 3D kort, som i realtid viser placeringen af alle kørere på banen. Man kan panorere, zoome og dreje kortet for at fokusere på en specifik kører, eller zoome ud for at se hele feltet. Desuden er der en lang række oplysninger, som hidtil har været forbeholdt holdene, og man kan følge en bestemt kører.

F1 2012 Timing App

Skærmbillede fra F1 2012 Timing App, som koster 176,74 til Android og 112,84 til iPhone.

Vi er mange, der ser tv med et halvt øje mens vi foretager os noget andet – ofte med computeren eller telefonen. Det har fået mange tv-stationer til at tilbyde supplementer til direkte udsendelser på deres websteder eller Facebook og Twitter, ofte med stor succes.

Formel 1 går udenom tv-stationerne og direkte til seerne. De giver ikke tv-stationerne de ekstra informationer og lader dem formidle dem videre på deres websteder eller apps. Perspektivet kan være, at Formel 1 – og andre sportsgrene – slet ikke behøver tv-stationerne. Der går dog nok et par år, for indtægterne fra tv er betragtelige, og der skal sælges mange apps for at erstatte den indtægt.

I denne sæson er konsekvensen for tv først og fremmest, at vi slet ikke ser de irriterende reklamepauser – vi vender straks blikket mod de to andre skærme og følger løbet der.

TV2 slår DR stort på Twitter

Voice DigitalTraditionen tro præges forårets tv-flade af de store underholdningssatsninger, der også i år står i talentshowenes tegn, idet DR1 for femte gang sender X Factor, mens TV2 i år har taget hul på det internationale tv-koncept Voice. Kendetegnende for begge shows er, at deltagerne, efter en række forberedende castingudsendelser, udskilles direkte via liveprogrammer, hvor seerne afgør de enkelte personers fortsatte medvirken. Disse udskillelsesprocesser giver altid anledning til heftig diskussion såvel hjemme i stuerne som på de sociale medier, og sidstnævnte tendens har begge tv-kanaler valgt at omfavne ved at være til stede på Twitter. Udsendelserne har således fået egne Twitterkonti (hhv. @XFactorDR og @vtv2dk), samt hashtags (hhv. #xfactordk og #vtv2dk), så tweets angående udsendelserne katalogiseres, og man nemt kan følge med i befolkningens respons.

Så langt så godt, men herefter hører lighederne også op. På trods af det fælles udgangspunkt, er der nemlig markant forskel på, hvorledes responsstrømmen bliver administreret.

DR1 satser – stadig – på sms’er

Hvad angår såvel eksponering i medierne som seertal sidder DR1 og X Factor stadig trygt på talentshow-tronen, men udsendelsens social media-strategi har ikke ændret sig stort siden første show blev sendt i 2008. Tv-programmet og Twitter bliver holdt som to separate kanaler, hvor showet godt nok kommenteres flittigt på den officielle Twitterkonto, men seernes respons aldrig når tilbage til selve programmet. Hermed fungerer kommunikationsstrømmen i X Factors mediestrategi én vej: fra tv-program til social media.

Administratoren af Twitterkontoen stiller jævnligt spørgsmål til programmets godt 1400 followers og kommenterer nu og da på de tendenser, der kan spores ved såvel direkte respons til Twitterkontoens spørgsmål som hashtag-aktivitet. Disse tendenser forbliver dog fuldkommen skjult fra programmet, hvor seerne kun kommer ”til orde” som upersonlige sms-stemmer. Ligeledes er det udelukkende sms-koderne, der eksponeres i programmet, mens såvel den officielle Twitterkanal som deltagernes eventuelle profiler på Facebook eller Twitter er fraværende.

TV2 bringer Twitter ind i stuerne

Her adskiller TV2 og Voice sig markant fra DR1, idet TV2 har satset på en særdeles synlig social media-strategi. Først og fremmest har samtlige deltagere og coaches oprettet en Twitterprofil eller Facebookside (ofte begge dele), der figurerer i en faktaboks, hver gang deltageren er eksponeret på skærmen. Herved bliver det selvsagt nemt at finde og følge de forskellige profiler på de sociale medier, ligesom såvel deltagere som coaches jævnligt tweeter under programmerne, hvilket fungerer som et supplerende kommentarspor til begivenhederne på tv-skærmene.

Hvad der dog især adskiller Voice fra X Factor i social media-sammenhæng er, at specielt Twittermediet har fået en markant rolle i selve programmet. I deltagernes obligatoriske backstagerum hænger en storskærm, der konstant viser relevante tweets, og dermed gør de tendenser fra seerne, der ikke har plads i X Factor, til en faktor i programmet; ligesom dommerne bedømmer deltagernes performances, vises altså også reaktioner direkte fra seerne. Herved tales der ikke kun fra programmet til de sociale medier – de sociale medier får lov at svare igen og får taletid direkte på skærmen.

Denne åbne approach giver pote på nettet. På trods af, at Voice har færre seere end X Factor, har programmets officielle kanal tæt på tre gange så mange followers på Twitter.

Illustration: TV2.

Broen mellem TV og web. DR satser på gamification

BroenI onsdags sendte DR1 tredje afsnit af den dansk/svenske krimisatsning Broen. Kort efter afsnittets afslutning opdateredes seriens officielle homepage med de nye spor, personer og destinationer, der var fremkommet i aftenens afsnit. Ydermere fik seerne nu mulighed for selv at deltage i opklaringen af mordet, idet en ny affordance blev tilgængelig på siden, hvor brugerne, parallelt med efterforskningen i serien, kan lave deres egen psykologiske profil af gerningsmanden. Den profil, der kommer tættest på seriens gerningsmand, vinder en præmie.

Valget af denne strategi for hjemmesiden er næppe tilfældig.

Det anerkendte informationsteknologiske analyse- og rådgivningsinstitut Gartner udsendte i april en pressemeddelelse, hvori det vurderes at over 50 % af alle innovationsbaserede organisationer i 2015 vil bruge computerspilsteknologiske virkemidler til at fremme disse processer. Indenfor marketing og branding vil tallet være endnu højere, og applikationer som Foursquare bringer allerede computerspilsvirkemidler ind i andre sammenhænge end de typisk spilteknologiske. Denne proces kaldes i fagsprog Gamification, og tendensen er i høj grad tilstedeværende i den digitale markedsføring af Broen.

Først og fremmest er dette synligt i brugen af computerspilsæstetik på hjemmesiden. I 2000 udgav Vision Park Mistænkt – Nogen lyver …, der var et undersøgelsesorienteret adventure game, hvor spilleren skulle påtage sig efterforskerens rolle i opklaringen af et mord. Til sin rådighed havde man et kort, et persongalleri og et “morderboard”, hvor ens beviser blev listet op som man afdækkede dem via forhør, tekniske undersøgelser og tip fra offentligheden.

Mistænkt - Nogen lyver...

Screenshot af kort fra “Mistænkt – Nogen lyver…” Billede fra Adventure Review.

Designet er mere raffineret til Broens hjemmeside, men grundtanken er den samme; ved hjælp af kort, ledetråde og sund fornuft skal brugeren finde ud af hvem morderen er. I Mistænkt – Nogen lyver … var det muligt at spille hele spillet fra ende til anden på en enkelt dag, mens Broen hver onsdag lægger nye ledetråde ud således at spilleren aldrig kan overhale serien. Til gengæld giver dette seerne grund til ugentligt at besøge hjemmesiden for at undersøge de nye funktioner.

Broen

Screenshot af kort fra dr.dk/broen. Bemærk at oplistningen af “Kortet, Personer, Morderen” svarer til “Kort, Relationskort, Mordgåde” på forrige screenshot.

Brugen af computerspilsæstetik er dog ikke afgørende i forhold til at klassificere Broens hjemmeside som et eksempel på gamification. Craig Ferrara, der er ekspert indenfor computerspil, oplister nemlig fem muligheder for brug af computerspilsvirkemidler på en given hjemmeside. Hovedpointen er at brugerne bliver nærmere knyttet til sitet ved muligheden for selv at generere materiale, samt interaktion med andre både udenfor (Sharing) og på hjemmesiden (Feedback). Samtidig motiverer en form for konkurrenceelement brugerne til at engagere sig nærmere i sitet.

Med en social funktion som Gæt med opererer Broens hjemmeside med såvel User Generated Content som Feedback. Seerne kan i dette forum dele deres egne teorier om morderens identitet med andre brugere, og en individuel kommentarfunktion muliggør hurtig feedback på teorierne. Konkurrenceelementet er til stede i den tidligere nævnte profilgenerator. Funktionen er opbygget som en quiz (endnu et computerspilsvirkemiddel), hvor man mellem flere valgmuligheder skal vurdere morderens alder, personlighed og motiv. Den person, der i sidste ende står bag den mest rammende profil af morderen, bliver, som nævnt i artiklens indledning, udråbt som vinder på siden. Herved motiveres brugerne til dels at gøre deres bedste og dels at vende løbende tilbage til siden for at holde øje med konkurrenternes bidrag.

I de senere år har DR arbejdet aktivt for at fordre interaktion med seerne, og her er Broens computerspilsvirkemidler blot det nyeste skud på stammen. Af tidligere satsninger kan nævnes krimiserien Forbrydelsen, hvor seerne ligeledes blev opfordret til at gætte på morderens identitet og motiv på en dertil indrettet. Teorierne herfra er stadig tilgængelige på hjemmesiden.

Næste afsnit af Broen sendes onsdag kl. 20 på DR1. Med stor sandsynlighed opdateres hjemmesiden nogle timer senere.

Web-tv leger med genrer og fortælleteknikker. Analyse af serien You Suck at Photoshop

Anne Sofie DonskovWeb-tv går sin sejrsgang verden over og byder på helt nye genrer. Et markant eksempel er serien You Suck at Photoshop, som umiddelbart er vejledninger til programmet Photoshop men viser sig at være en mands mentale nedsmeltning. Serien løb over to sæsoner på hver ti afsnit og er et eksempel på de nye muligheder med web-tv. Her er en analyse af første sæson og indsigt i nogle af de nye virkemidler.

Dette er et gæsteindlæg af Anne Sofie Donskov, som for tiden skriver BA i litteraturvidenskab og følger tilvalgsfaget Digital teori og analyse på Københavns Universitet. Anne Sofie var desuden den ene halvdel af den markante og nu nedlagte bloggerduo SidneyLise, som på et hektisk år formåede at trænge igennem til både et stort publikum og de traditionelle medier.

Nu er Anne Sofie her på dSeneste, hvor hun vil bidrage regelmæssigt med en mere akademisk tilgang til det såkaldte internet og uden tvivl hæve niveauet. Tag godt imod Anne Sofie, som lægger ud med en analyse af You Suck at Photoshop, og hvis du ikke kender serien, kan du begynde med at se første afsnit:

YouTube: Distort, Warp, & Layer Effects – You Suck at Photoshop.

Webserien You Suck at Photoshop (2007-2008) blev aldrig et gigantisk viralt hit. Til gengæld er det ved brug af internetmediets virkemidler lykkedes at skabe en mørk komedieserie så autentisk at flere Youtube-brugere aldrig opdagede dens fiktive karakter.

Baggrund

Serien er skabt af Troy Hitch og Matt Bledsoe, og oprindeligt hosted på sitet My Damn Channel, der står bag andre populære webserier som Wainy Days og Horrible People. Ifølge et interview med Hitch og Bledsoe i Time Magazine er seriens fiktive hovedperson, den evigt miserable Donnie Hoyle (stemmelagt af Hitch), baseret på reklamebranchearketypen “the Angry Photoshop Guy”, hvis dårlige sociale færdigheder og frustrerende privatliv bliver kompenseret af indehavelsen af fortræffelige Photoshop-evner. Ydermere fungerer serien åbenlyst som en parodi på selve genren af Photoshop-tutorials på Youtube.

En medieret virkelighed

I første sæson følger samtlige ti afsnit samme model: Videoen indledes med et sort/hvidt introshot med teksten “You Suck at Photoshop”, suppleret af en kort beskrivelse af effekterne benyttet i dette tutorial, eksempelvis “Paths and Masks”. Som en lille gimmick indeholder samtlige introer, med undtagelse af afsnittene 2 og 10, en indlagt stavefejl i introbilledet som et nik mod den manglende professionalitet, der ofte er kendetegnende for Youtube-videoer. Herefter præsenterer seriens fortæller sig selv med ordene: “My name is Donnie and you suck at Photoshop”, hvorefter det egentlige tutorial begynder.

Afsnittets fokus er altid baseret på problemer i Donnies eget liv, hvilket han lader skinne tydeligt igennem. I første afsnit, “You Sucjk at Photoshop – Distort, Warp and Layer Effects”, har fortælleren fået kendskab til sin kones utroskab, der fandt sted gentagne fredage i en minibus. Da Donnie grundet et polititilhold ikke har mulighed for at nærme sig minibussen in real life, bruger han i stedet Photoshop til at afreagere ved at sætte sit og konens bryllupscertifikat ind i forruden på et billede af bilen. På denne måde danner hans eget mindreværd baggrunden for hans tutorials, idet han formår at skabe en medieret virkelighed via manipulationen af problemfelterne i hans liv.

Visuelle og auditive virkemidler

Netop Donnies frustration bliver såvel omdrejningspunktet som drivkraften for hele serien. Karakteristisk er, som det er tilfældet med lignende tutorials i virkeligheden, at tilskuerne udelukkende ser en optagelse af brugerens computerskærm. Da vi aldrig får et visuelt indtryk af Donnie in persona, kommer skærmen og hans stemme altså til at være de altoverskyggende faktorer i vores perception af seriens fortæller. Visuelt set spiller især Donnies skiftende baggrundsbilleder en betydelig rolle, da disse afspejler hans momentane sindstilstand. Således forestiller baggrunden i afsnit 8, hvor Donnie øjner håb for en romance med sit internetbekendtskab Sandy, et sammenslynget par foran en solnedgang, hvilket i afsnit 9, efter afvisningen af hans tilnærmelser, brat afløses af et dystert dead metal motiv.

Mest indblik får vi dog i Donnie via den auditive dimension af hans tutorials. Hovedsageligt fordi det er her, han fortæller sin historie gennem forbitrede sidebemærkninger og “hypotetiske” scenarier (“Maybe you have a photo of the vanigan that your wife and her friend from high school spent Friday nights in.”). Lige så interessant er dog måden hvorpå selve stemmeføringen ligesom baggrundsbillederne med det samme indfører beskueren i Donnies aktuelle sindstilstand. I løbet af første sæson går hans stemme fra apatisk over vred til lykkelig (et kort øjeblik) og uendeligt fortvivlet. Netop Donnies stemmeføring tjener til udførelsen af det store klimaks i sæsonafslutningen, “You Suck at Photoshop – Vanishing Point”, hvor hans sædvanlige indebrændte stemme, karakteriseret ved en let stammen og lejlighedsvis hyperventilation, er erstattet af en afslappet, terapeutisk stemmeføring som tegn på hans ultimative mentale sammenbrud efter at være blevet smidt ud af sit guild i onlinespillet World of Warcraft i afsnit 9.

Venner, fjender og allierede – mulighederne i mediet

Donnie er dog ikke den eneste person, vi stifter bekendtskab med i You Suck at Photoshop. Serien har nemlig en håndfuld bipersoner, der interagerer med Donnie under optagelsen af hans videoer, og her er det værd at bemærke at samtlige personer kommunikerer via forskellige medier. Hans kone råber til ham fra baggrunden, World of Warcraft-bekendtskabet sn4tchbukl3r (stemmelagt af Bledsoe) ringer ham op over telefontjenesten Skype, hans chef kontakter ham over traditionel telefon, en kvindelig kollega mailer ham på firmaets interne mail og flirten Sandy chatter med ham over Facebook.

Sådanne detaljer muliggøres netop af selve webtv-genren, idet den interaktion, der er så central for sociale medier, inkorporeres i selve historien. Via disse indgreb i videoerne (når f.eks. sn4tchbuckl3er afbryder Donnie midt i et tutorial til sidstnævntes tydelige irritation) fremstår resultatet langt mindre poleret end traditionelle tv-udsendelser. Dette tilfører hele serien autenticitet, hvorfor kommentarfelterne til videoerne på Youtube viser talrige tilskuere, der er overbeviste om at den frustrerede Photoshop-fyr Donnie faktisk eksisterer udenfor cyberspace.

Virkelighed og fiktion

Selve forholdet mellem virkelighed og fiktion er et underliggende tema for hele seriens første sæson. Photoshop som værktøj bliver jævnligt kritiseret for at være et middel til at forskønne virkeligheden til et uopnåeligt ideal, og dette er en af grundpræmisserne i You Suck at Photoshop. Donnie flygter fra sin miserable hverdag ved at skabe sig et bedre liv via Photoshop – her kan han fjerne sit ødelagte ægteskab ved rent teknisk at slette sin kones vielsesring fra et bryllupsfotografi, og lade sin forhadte chef miste kontrollen over egen krop ved at lade ham tage 40 kg. på. Selve forholdet mellem virkelighed og fiktion sløres dog på historiens narrative plan i sæsonafslutningen.

I afsnittet “You Suck at Photoshop – Vanishing Point” har Donnie fået et mentalt sammenbrud og har garderet sig i sin kælder, mens SWAT er ved at trænge ind i bygningen for at fjerne ham ved magt. I slutningen af afsnittet brydes døren ind, curseren på skærmen står pludselig stille og en mandestemme udbryder: “Where’d he go?” Hvor serien hidtil havde vist sig som realistisk, blandes virkelighed og fiktion sammen da Donnie som ved et trylleslag formår at opløse sig selv i den blå luft og slippe væk fra en ellers håbløs situation. Netop her formår Donnies medierede virkelighed at overtrumfe den ’virkelige’ verden i en form for digitaliseret magisk realisme. Retfærdigheden sker fyldest, og et af hans Photoshop-tricks er endeligt lykkedes.

Afslutningsvis kan altså siges at “You Suck at Photoshop” ikke blot har internettet som det tilfældige medie for sin distribution, men at der på flere planer inddrages væsentlige mediespecifikke faktorer i serien. Det ses såvel i den parodierende form overfor de how to-videoer, der i vore dage oversvømmer Youtube, som i den aktive brug af populære onlinefænomener som Facebook og World of Warcraft. Endeligt spiller selve autenticiteten i fremførelsen en væsentlig rolle for seriens appel, idet grænserne mellem realitet og fiktion udviskes, hvilket skaber en kontrast til det traditionelle tv-medies polerede programmer.

Nyt initiativ mod piratkopiering: Produktudvikling

Home Taping Is Killing MusicVi henter ikke bare film på nettet, også tv-serier: Danskerne stjæler 11 millioner tv-serieafsnit om året. En væsentlig årsag er, at vi vil se tv-serien uafhængigt af tv-kanalens sendeflade.

Der må gøres noget, men hvad? Bøder, trusselsbreve, fratagelse af internetforbindelsen, DRM, udvidelse af blankbåndsafgiften?

Nej, produktudviklingsdirektør hos YouSee, Anders Blauenfeldt, har en helt ny ide:

De nye tal viser, at der er et stort behov for, at vi i branchen må forsøge at udvikle løsninger, som afspejler adfærd og ønsker hos den moderne forbruger.

Manden er jo splittergal. Alle ved, at piratkopiering skal bekæmpes med bøder, trusselsbreve, fratagelse af internetforbindelsen, DRM, udvidelse af blankbåndsafgiften.

Enten er udtalelsen taget ud af en sammenhæng eller Anders Blauenfeldt er fejlciteret.

10 tips til bedre video på nettet

David KahrIndrøm det: dine videoer på nettet kunne være bedre, og det bliver de, når du har læst dette indlæg.

Alle bruger video. De er i nyhedsmails, på virksomhedernes websteder, Facebook, YouTube. Der er imagefilm, præsentationer og undervisning. Og hvorfor ikke – det er gratis at lægge på YouTube, og produktionsudstyr er billigt. Men kvaliteten er ofte så ringe, at det bliver ufrivilligt komisk og en lidelse at se på. Der skal lidt mere til end et håndholdt kamera. Her er nogle tips fra en prof.

Dette er et gæsteindlæg af fotograf og producer David Kahr fra Øjeblik, som producerer præsentations-, image- og dokumentarfilm for virksomheder og kulturinstitutioner. David arrangerer også kurser i optagelse, klip og lyssætning, og her er lynkurset:

Der er video og film overalt, og det meste ligner det, jeg kalder skod-tv og lyder, som om det er optaget nede i en papkasse. Og det er ikke så mærkeligt. For ofte bliver det produceret af folk med kun et par dages kursus.

Nogen vil måske mene at, “det har sin egen trashede Youtube-æstetik”, og det er rigtigt. Man kunne også kalde det skrabet, billigt og uambitiøst – og et sådant udtryk er der næppe nogen, der ønsker.

Vores hjerner er så fine sansemaskiner der opfanger, registrerer og fortolker det, vi oplever. Og jo – det der video, der ligger på nettet, bliver sammenlignet med det vi ellers oplever, når vi ser film, tv, musikvideoer og reklamer.

Som moderne mennesker er vi trænet i at forstå et kompliceret billedsprog, som hele tiden udvikler sig, og gennemskuer hurtigt, når noget er dårligt produceret, slapt fortalt.

Så her er, hvad der som minimum skal til, for at din filmproduktion til nettet ikke kommer til at ligne noget, video-vikaren har lavet:

Lys
Lær at lave en lyssætning der er varm og imødekommedende:

  • Undgå mørke hjørner;
  • Vær opmærksom på blandingslys (lys med forskellige farvetemperaturer). De fleste mennesker fortrækker ikke at se slidte og gamle ud på film. Derfor bliver 99 af alle reklamefilm skudt i blødt lys. (defineret ved lys der kommer fra en stor flade).

Baggrund
I princippet er alt i billedet med til at fortælle historien (baggrunden er også en del af billedet).

  • Arbejd med perspektivet (læs: en kombination af afstanden mellem kamera og forgrunden og forskellige brændvidder) for at opnå en rolig baggrund. Alt for ofte sker der alt for meget i billedet. Det er med til at gøre fortællingen upræcis;
  • Lad evt. baggrunden være uskarp. Det opnås ved en kombination af blænde og brændvidde (lille blændetal og lang brændvidde i mm.).

Lyd

  • Vælg det rigtige sted for optagelsen. Tænk her på akustikken i rummet og støj generelt;
  • Du skal vide, hvilken mikrofontyper du skal bruge hvornår, og hvad deres idealafstand er;
  • Undgå overstyret lyd. Det lyder virkelig ikke godt. Ja, det siger jo sig selv – men lyden bliver alt for tit overset. Og det kan jeg godt forstå. For imens du skal holde øje med at alt det tekniske fungerer, skal du også strukturere indholdet dramaturgisk, for ikke at tale om de medvirkende, der ofte ikke er medietrænede og har brug for feedback undervejs, dertil kommer logistik og andre praktiske spørgsmål.

Ofte glemmes de indklipsbilleder – store og små billedstørrelser – og billedvinkler, der gør at man bagefter kan klippe materialet tilfredsstilende sammen, så man får en oplevelse af kontinuitet og flow.

Det værste er imidlertid, når der – oveni alle de grimme billeder eller måske netop derfor – ikke har været overskud til at sørge for, at de medvirkende føler sig godt tilpas og er velinformeret, for så sidder direktøren for det hele forladt foran kameraet; usikker og utilpas. Og det, der skulle have været en film om en moderne virksomhed, der kommunikerer gennem moderne medier og derigennem signalerer kvalitet og modernitet, i stedet er blevet til en film fra noget, der kunne være sendt på lokal-tv i 80’erne. Man står tilbage med et budskab om en virksomhed, der ikke formår at leve op til den formidling, de selv sætter rammerne for, og i stedet fremstår tilbageskuende og uambitiøs.

Se også: Succes på YouTube: 11 tips fra eksperterne.

Succes på YouTube: 11 tips fra eksperterne

YouTubeAlle kan få sit eget tv-show – ihvertfald på YouTube. Det er vanskeligere at få et publikum, men her er nogle tips fra et panel af producenter, som mødtes ved et Tubefilter Meetup i torsdags.

Det henvender sig mest til medlemmer af YouTubes partnerprogram, men alle kan vist lære noget.

Gigaom har sammenfattet 11 YouTube Tips From YouTube Experts. Her er den korte udgave, og læs hele indlægget for uddybning:

  1. Kend dit format og send nye afsnit efter fast sendeplan;
  2. Opret ikke en kanal på Youtube for dit show; opret en kanal for din virksomhed;
  3. Hvis du har et websted for dit show, så overvej upload til flere tjenester end bare YouTube;
  4. Censur kan skabe trafik;
  5. Stor aktivitet kan forbedre din placering i søgeresultater;
  6. Musikvideoer er gode til pr;
  7. Facebook og Twitter er essentielle;
  8. Skab kontakt til miljøer, der er relevante for din video;
  9. Sig det, brug ikke tekster;
  10. Vær præcis med tags, især hvis du er ny;
  11. Test dit koncept med pilot-afsnit.

Her er hele paneldiskussionen, som varer 1,5 time og har mange gode og konkrete tips. Jeg har spolet 10 minutter frem, forbi indledningen og præsentationen af panelet:

YouTube: Tubefilter Hollywood Web TV Hollywood Meetup 2011.

Så hjælp mig. Hvad er løsningen på de titusindevis af ulovlige downloads der indtil nu har halveret indtægten af min DVD?

Armadillo DVDProducenten af filmen Armadillo, Ronnie Fridthjof, stiller i en kommentar til indlægget Filmbranchen skal bekæmpe pirateri med innovation, ikke advokater spørgsmålet, som er overskriften på dette indlæg.

Det spørgsmål vil jeg forsøge at besvare og håber, at andre vil byde ind. Vi kan nok blive enige om, at piratkopiering ikke er godt for filmbranchen, og vi kan sikkert også blive enige om, at vi ønsker gode, danske film. Selv piraterne ønsker gode film – det er vel derfor, de up- og downloader dem.

I ovennævnte indlæg kom jeg med en del bud på løsninger, som kort kan sammenfattes med, at branchen skal etablere et alternativ og skabe værdier omkring produktet, som giver noget, piratkopier ikke kan. Her vil jeg blive mere konkret.

Men, Ronnie, først et par kommentarer til din kommentar. Citat:

Jeg er filmproducent og ikke eventmager. Jeg lever af at lave film og folk betaler for at se dem. Så jeg vil nødig skulle til at lave alle mulige work-arounds fordi nogle har en moral der siger de gerne må se min film gratis uden at betale.

Du er ikke eventmager, men du er heller ikke skuespiller, instruktør, tonemester, filmfotograf. Du sørger for at hyre de rette folk, og måske skulle du også hyre en eventmager. Måske er events en del af filmens fremtid. Du opfatter det som “en work-around”, men du kunne opfatte det som en del af produktet – nøjagtig som markedsføring, plakaten, pressevisninger og merchandise.

Du skriver også:

Det giver på alle mulige måder god mening at biograferne har et eksklusivt vindue til at vise nogle film. Det giver dem stjernestøv og markedsføring. Kan godt forstå det ville være rart for forbrugerne at de selv kunne vælge… men det er nu engang et valg vi har taget og tror er det rigtige i forhold til at kunne få økonomien til at løbe rundt.

En film har – som alle andre produkter – mest opmærksomhed i begyndelsen. Jeg kan umuligt forestille mig, at det er godt for filmens økonomi at begrænse adgangen. Du “tror det er det rigtige”, men hvad med at få vished? Ingen ved, om det svækker biografernes omsætning, hvis filmen kommer i alle formater samtidig, og branchen har før troet noget og taget frygteligt fejl. De troede, at tonefilmen var ødelæggende. De troede, TV var ødelæggende. De troede, video og DVD var ødelæggende og var meget tæt på at få videoen forbudt i USA. Jeg holder meget af dette citat af Jack Valenti fra Motion Picture Association of America: “Jeg siger jer, at videomaskinen er for amerikanske filmproducenter og den amerikanske offentlighed, hvad Boston-kvæleren er for kvinden, der er alene hjemme”.

Han fik ikke ret, og måske har du (og biografejerne) heller ikke ret i, at det er en dårlig ide at stille film til rådighed som DVD og download fra præmieredagen. Lad os prøve i stedet for at gætte.

Mine forslag “vil desværre ikke stoppe den ulovlige aktivitet” skriver du. Hvor ved du det fra? Du mener, at de er gode – og tak for det – men afviser, at de har nogen effekt på piratkopiering. Måske har du ret, men hverken du eller jeg ved det, for ingen har prøvet. Prøv.

Jeg forstår udmærket, at du er utilfreds med tingenes tilstand, men jeg har meget svært ved at forstå branchens tilgang.

Intet tyder på, at det er muligt at stoppe piratkopiering. Måske bliver det muligt, men lad os for diskussionens skyld antage, at det ikke gør. Hvad så?

Som sagt ser jeg to muligheder, at:

  1. skabe et alternativ;
  2. udvikle produktet.

Alternativet er en tjeneste med samtlige danske film, i stil med IMDb men med mulighed for at se filmene. Der er gratis adgang, man skal ikke registrere sig, og nogle af filmene kan man tilmed se og downloade gratis, andre kan man købe som Pay per View. Prisen afhænger af filmens aktualitet. Man kan også købe DVDer og biografbilletter.

Filmene streames i to kvaliteter – en til mobil og en til computer/tv. Kvaliteten er ikke på niveau med DVD, som fylder omkring 4 gb., men bedre end piratkopierne. Man kan også downloade filmene og tage dem med sig, så man kan se dem i flyet, børnene kan se dem på bagsædet i bilen, og man kan have dem med i sommerhuset, hvor der måske ikke er internetforbindelse. Filmene har et logo i hjørnet – som tv.

Det gratis tilbud suppleres med tre abonnementsformer, lad os kalde dem guld, sølv og bronce. Den sidste er også gratis og kræver blot, at man registrerer sig. Den giver lidt flere muligheder, fx. kan man anmelde film og deltage i debatfora. Desuden bliver det lidt billigere at se Pay per View, og man får særlige tilbud.

Sølv- og guldabonnementet koster penge, og begge giver mulighed for at se film uden at betale hver gang. Desuden får man en masse uimodståelige tilbud, som beskrevet i indlægget Filmbranchen skal bekæmpe pirateri med innovation, ikke advokater.

Ambitionen er at have ligeså mange medlemmer, som der er licensbetalere. Altså alle. Og tjenesten omfatter alle danske film, også kortfilm, afgangsfilm fra filmskolen osv. Måske er der ligefrem mulighed for at uploade egne film i stil med YouTube.

I bedste fald er dette et alternativ til TV. Man besøger tjenesten, når man vil underholdes, og vælger en film ud fra anbefalinger fra andre brugere, film man har set tidligere, de interesser, man selv har angivet og anmeldelser.

Det bliver så godt, at filmfolk fra hele verden valfarter til Danmark for at købe konceptet, og der vil stort set ikke være piratkopiering, fordi dette er meget nemmere og prisen lav nok til, at man ikke gider besværet.

Det kunne jeg godt tænke mig. Er der andre bud?

Se også: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?.

Foto: Fridthjof Film.