Encyclopaedia Britannica er udkommet på tryk for sidste gang

Det er næppe en overraskende nyhed, at det estimerede leksikon Encyclopaedia Britannica er udkommet på papir for sidste gang: After 244 Years, Encyclopaedia Britannica Stops the Presses. Sidste udgave fra 2010 solgte sølle 8.000 eksemplarer, en beskeden brøkdel af oplaget på 190.000 eksemplarer, der blev solgt af udgaven fra 1990. Nu er 85 procent af omsætningen undervisningsmateriale.

Encyklopædien vil fortsætte på nettet, britannica.com, hvor omkring en halv million abonnenter ifølge ovenstående artikel betaler 70 dollar om året for fuld adgang, i alt 35 mio. dollar. Det fremgår ikke, om det tal er stigende og om det er nok. Hvis den trykte udgave havde samme oplag som i 1990 og den nuværende pris på 1.395 dollar, ville omsætningen være 265 mio dollar, det svarer til 7,5 års abonnementsindtægter fra online-udgaven med det nuværende antal abonnenter.

Kan det løbe rundt eller må også online-udgaven lukke?

TV-reklame for Encyclopaedia Britannica, 1992

Det norske nationalleksikon lukkede 1. juni 2010 – altså online-udgaven, den trykte er opgivet for længst. Forlagene bag, Gyldendal og Aschehoug, sagde ved den lejlighed, at de havde sat ligeså mange penge til ved at drive SNL på nettet, som de tjente på papirudgaven i de foregående 20 år. Leksikonet findes dog stadig: snl.no, men drives nu med donationer.

Herhjemme havde Den Store Danske i følge FDIMs topliste 1.549.251 besøg i januar 2012. Det drives af Gyldendal, er reklamefinansieret og giver underskud. Hvor længe vil Gyldendal holde den skude i søen?

Det kunne næppe være gået anderledes med trykte leksika, men kan de etablere sig på nettet med en fornuftig forretning, eller er det for sent?

Den altdominerende konkurrent er Wikipedia, som udfyldte et hul på markedet, de etablerede leksika efterlod ved at gå på nettet med abonnementsordninger, der lukkede alt indhold inde. De har siden åbnet, og selvom Britannica kræver abonnement, kan man for eksempel læse opslaget om Denmark uden at tegne abonnement.

Wikipedia var næppe blevet så stor en succes, hvis de etablerede leksika havde set truslen nogle år før og handlet. Det var en fejl at lukke alt indhold inde.

Det er også en fejl at lade alt indhold være gratis, siger de i mediebranchen, som nu kæmper for at få betaling på nettet. Men de havde nok lidt samme skæbne som leksika, hvis de havde insisteret på betaling tilbage i 1990erne (hvad de i øvrigt forsøgte, men det har de vist glemt).

Kunsten er at finde den rette balance. Britannica har med 500.000 abonnenter fat i noget, men kan Den Store Danske? I mediebranchen har New York Times en abonnementsordning med 400.000 abonnenter, og mange andre følger efter: The newsonomics of paywalls all over the world. Men kan danske medier?

Foto: Shishberg.

Nye tænketanke. Hvad DR og Information kan lære af Wikipedia om brugerinvolvering

DR og Information har kastet sig over brugerinvolvering. Begge har lanceret tænketanke, hvor vi alle skal deltage, men det er ikke så nemt. Der har været mange mislykkede forsøg på crowd sourcing og kun få successer. Den største succes er Wikipedia.

Da Wikipedia kom til verden i 2001, havde syv projekter uden held forsøgt noget tilsvarende. Hvad gjorde Wikipedia anderledes, og hvad kan DR og Information lære?

DR lancerer Danmarks største tænketank i samarbejde med Rebuild 21 og Mandag Morgen. Tænketanken hedder Idéernes Danmark, og meningen er, at vi alle skal bidrage med idéer til, hvordan vi skaber vækst i Danmark.

Dagbladet Information byder alle Velkommen til en åben tænketank. Den hedder 100dage og er “… et forsøg at involvere så mange som muligt i processen med at formulere idéer og løsninger og overrække de bedste løsningsforslag til regeringen, når de første 100 dage er gået”.

Wikipedia er ikke en tænketank men en encyklopædi. Begge dele handler dog om brugerinvolvering og at skabe noget i fællesskab. Det er lykkedes for Wikipedia, hvor andre fejlede.

Benjamin Mako Hill har studeret: The contribution conundrum: Why did Wikipedia succeed while other encyclopedias failed?

Han når frem til tre hovedårsager. Wikipedia:

• tiltrækker bidragsydere, fordi det er skabt omkring et velkendt produkt – encyklopædien;
• fokuserer på indhold, ikke teknologi;
• har lav barriere for deltagelse og nedtoner ejerskab til indholdet.

Man er ikke i tvivl om, hvad Wikipedia er, så man skal ikke først forstå, hvad det drejer sig om. Konceptet er flere hundrede år gammelt, og de fleste har kendt lignende værker siden barndommen. Man forstår det umiddelbart, hvad der gør det nemt. Wikipedia er revolutionerende men føles velkendt. Andre har forsøgt at redefinere genren og udfordre de traditionelle former. Wikipedia bygger videre på det velkendte, som alle kan forstå.

Wikipedia var det eneste af projekterne, som ikke udviklede sin egen teknologi. De øvrige var optaget af at bygge infrastruktur uden særlig fokus på indhold. Holdningen var, at hvis man stiller teknologien til rådighed, vil folk automatisk komme. Wikipedias stiftere fokuserede på at få fat i de rette skribenter – som ville tiltrække andre.

Det er nemt at redigere Wikipedia. Man skal ikke lade sig registrere og kan være anonym. I første omgang kan man nøjes med at rette et forkert årstal eller tilføje en sætning, og da det er nemt, får man mod på mere. Man får ikke sit navn på artiklen, så man føler ikke et pres, og det forpligter ikke.

Benjamin Mako Hill nævner ikke følelsen af fælles ejerskab, som jeg tror er en væsentlig faktor. Skribenterne på Wikipedia opfatter encyklopædien som deres produkt – det tilhører ikke stifteren Jimmy Wales men alle.

En anden væsentlig faktor er lederskab: Brugerinvolvering handler om ledelse. Det er der stort set aldrig fokus på i den slags projekter, men uden ledelse, må det gå galt.

Læs også nedenstående bøger – eller i det mindste anmeldelserne:

• Anmeldelse: Groundswell, af Charlene Li og Josh Bernoff;
• Anmeldelse: Cognitive Surplus, af Clay Shirky;
• Anmeldelse: Homo connexus – netværksmennesket, af Morten Bay.

Foto: alex_maris.

Brugerinvolvering handler om ledelse

Et af tidens modebegreber er at skabe relationer. Kunder, brugere, vælgere, borgere og hvad det ellers hedder er på nettet, og en væsentlig opgave for virksomheder og organisationer er at skabe relationer til disse.

Medier taler om borgerjournalistik, kommuner om at aktivere borgerne, virksomheder om support, hvor kunderne hjælper hinanden, og i disse valgtider vil partierne gerne aktivere medlemmer og vælgere.

Det fyger med begreber fra pr- og markedsføringsverdenen, men måske handler det om noget helt andet – ledelse.

Der er ikke tal på de mislykkede forsøg på at skabe relationer, aktivere og involvere, mens der er langt mellem successerne. Måske skyldes de mange fiaskoer dårlig eller manglende ledelse.

Vi forbinder ledelse med noget internt i organisationen, men måske skulle man begynde at indføre ledelsesprincipper i sine eksterne relationer.

Den ubetinget største succes med at aktivere brugerne er Wikipedia, og stifteren, Jimmy Wales, har sagt, at det handler om at opbygge et godt system, der ikke står i vejen.

Men hvad vil det sige – tingene sker jo ikke af sig selv, hvad alt for mange mislykkede forsøg tydeligt viser.

Jeg stillede spørgsmålet videre til Linda Ackerman Anderson og Dean Anderson fra konsulentfirmaet Being First og forfattere til bogen Nøglen til ledelse af forandring, som er i Danmark i disse dage.

Wikipedia er et godt eksempel på forandringsledelse, siger de. Jimmy Wales går ikke foran, han udstikker rammerne, går til side og korrigerer kursen undervejs.

De opstiller tre afgørende fokusområder: indhold, mennesker og proces.

Ledere fokuserer traditionelt på indhold – altså det produkt, virksomheden producerer. Mennesker er der sjældent fokus på; de skal bare rette ind og gøre, hvad der bliver sagt.

Jimmy Wales fokuserer på menneskerne og processen, mens produktet er helt overladt til brugerne. Han definerer ikke målet og viser ikke vejen men opstiller rammerne, træder til side og retter kursen undervejs.

Man skal designe processen for at motivere folk. Indholdet er op til dem.

Det er en anden slags lederskab, hvor lederen ikke længere er ansvarlig for indhold men for at opstille processen og engagere. Måske er ledelse nøglen til succes med brugerinvolvering?

Og her er den overraskende sandhed om, hvad der motiverer os:

YouTube: RSA Animate – Drive: The surprising truth about what motivates us.

Se også:

• Anmeldelse: Nøglen til ledelse af forandring
• Danske ledere tænker som Mubarak.

Illustration fra bogen Nøglen til ledelse af forandring.

Hvor mange skal misinformeres, før du reagerer?

Wikipedia har rundet 10 år, har voksende popularitet og går nok ikke væk lige med det samme. Måske er det på tide, du tjekker, hvad der står om din virksomhed og hvor mange, der besøger siderne.

En rapport fra PewResearchCenter viser, at 53% af amerikanere over 18 år benytter Wikipedia til informationssøgning:

The percentage of all American adults who use Wikipedia to look for information has increased from 25% in February 2007 to 42% in May 2010. This translates to 53% of adult internet users.

Wikipedia, past and present.

Det er temmelig mange, og tendensen lader til også at gælde andre steder, så det er måske på tide at ofre Wikipedia lidt opmærksomhed.

På Wikipedia article traffic statistics kan man se antallet af sidevisninger på alle opslag.

Skemaet herunder viser antallet af sidevisninger for opslagene om virksomheder i det danske C 20 aktieindeks på dansk og engelsk i december 2010.

A. P. Møller-Mærsk topper den danske liste med 2.839 sidevisninger. På engelsk indtager Carlsberg førstepladsen med 7.210 sidevisninger skarpt efterfulgt af Vestas med 7.000.

De fleste har dog mere beskedne besøgstal, og man kan mene, at det ikke er ulejligheden værd at holde øje med, hvad der står i opslaget. Dog skal man være opmærksom på, at besøgstallet kan stige eksplosivt, hvis virksomheden pludselig kommer i mediernes søgelys. Da kemivirksomheden Dupont tidligere på måneden bød 36,1 mia. kr. for Danisco, steg besøgstallene på den engelsksprogede side for Danisco fra omkring 30 om dagen til over 1.600. Medieopmærksomhed kan være svært at forudse, så det er meget rart, hvis virksomheden er nogenlunde korrekt præsenteret på Wikipedia, inden opmærksomheden indfinder sig.

Det er ikke velset, at virksomheder – eller mennesker – retter informationer om sig selv, men man er altid velkommen til at gøre opmærksom på faktuelle fejl eller forældede oplysninger. Alle opslag på Wikipedia har en tilhørende diskussionsside, hvor man kan deltage.

Man kan også abonnere på ændringer, så man automatisk får besked, hver gang siden bliver redigeret. Klik på fanen “Se historik” øverst på siden og klik derefter på “Værktøjer” i navigationen til venstre. Her er et link med titlen “Atom”, hvilket er et feed, man kan abonnere på, for eksempel med Google Reader.

	da	en
A. P. Møller-Mærsk	2830	51
Carlsberg	2327	7210
Chr. Hansen	117	548
Coloplast	198	926
Danisco	293	1065
Danske Bank	800	2261
DSV	356	639
FLSmidth & Co.	391	0
GN Store Nord	175	7
NKT	30	253
Nordea	248	5168
Novo Nordisk	593	5862
Novozymes	450	1494
Pandora	N/A	N/A
Sydbank	108	342
Topdanmark	115	11
TrygVesta	144	11
Vestas	1059	7000
William Demant	129	485

Foto: quartermane.

Der er ingen deadlines på nettet, så tag konsekvensen

Et ofte gentaget mantra i mediebranchen er, at der ikke er deadlines på internet. Det bliver som regel fremført i en tone, så man kan forstå, at det er et problem.

Det er ikke et problem men en del af løsningen. Ingen medievirksomheder har dog taget konsekvensen af, at der ikke er deadlines – og dermed høstet fordelene.

En deadline er et punktum. Før dette punktum ligger den journalistiske proces, og efter punktummet er produktet. Når man fjerner punktummet, fjerner man skellet mellem proces og produkt.

Journalister er opdraget med deadlines, og medierne arbejder med en mental deadline på nettet. Når journalisten har sat det sidste punktum og klikket “udgiv”, er artiklen et færdigt produkt, som der ikke skal røres ved.

Processen er skjult, mens produktet er offentligt og urørligt. Sådan fungerer det på papir og i de øvrige elektroniske medier, men det er en fejl at overføre denne arbejdsform til nettet.

Det er nærmest helligt, at man ikke må rette en artikel, når den først er udgivet, men hvorfor ikke? I de gamle medier kan man ikke rette – det er en teknisk begrænsning, og der er ingen grund til at gøre en teknisk begrænsning til en dyd.

På nettet skal medierne ikke adskille proces og produkt med en mental deadline. De skal gøre processen til produktet og skrive videre på artiklen i stedet for at skrive mange artikler. Den udvikling har ingen medier været igennem, og derfor fungerer nyheder ikke særlig godt på nettet.

I disse dage er det historien om bombemanden fra Hotel Jørgensen, der kaster en overflod af artikler med halve og kvarte sandheder af sig. Hvor er artiklen, der giver overblikket og bliver løbende opdateret?

Kan det være rigtigt, at Wikipedia er ene om at levere: Bombesprængningen på Hotel Jørgensen.

I øvrigt er det ikke deadlines, der er forsvundet; det er produktion og distribution, der er forsvundet, og som konsekvens deraf er deadlines overflødige.

Se også:

• 3 nye formater for journalistik;
• Her er opskriften på den nærende, korrekt researchede, kvalitetsbevidste men dog kvikke journalistik.

Foto: curtis.kennington.

Store Norske lukker med et virkelighedsfjernt udfald mod Wikipedia

Så er det definitivt slut for Store Norske Leksikon. De lukker 1. juli.

I en pressemeddelelse skriver SNL, at forlagene bag, Gyldendal og Aschehoug, i de senere år har sat ligeså mange penge til ved at drive SNL på nettet, som de har tjent på papirudgaven i de foregående 20 år.

De foreslår, at staten overtager driften, men den norske kulturminister, Anniken Huitfeldt, afviser den model og Gir norsk nettleksikon dødsdom.

I et tillæg til pressemeddelelsen argumenterer SNL for vigtigheden af et nationalt leksikon.

Argumenterne sammenligner det autoriserede leksikon, skrevet af fagfolk, med alternativeet, Wikipedia, hvor alle kan skrive.

Argumenterne viser, at SNL tror, at Wikipedia er konkurrenten. Det er ikke tilfældet. Konkurrenten er hele internet. Det nye nationale leksikon – i Norge og alle andre steder – er Google og andre søgemaskiner. Når vi ofte ender på Wikipedia, er det, fordi Wikipedia altid er godt placeret på Google, ikke fordi vi foretrækker Wikipedia.

SNL mener, at det norske folk har brug for en autorisieret udlægning af virkeligheden, men den tankegang hører en svunden tid til. Hvad vi har brug for, er meget bedre færdigheder i kildekritik.

Vi skal lære at forholde os kritisk til alle kilder, og det gør vi ikke ved at blive henvist til en autoriseret kilde. Det vil blot sløve vore sanser.

Det er først og fremmest en opgave for undervisningssystemet. Derfor: Skoler skal ikke udlevere bøger men udvikle elevernes kildekritik.

Se også:

• Leksikon nej tak. Man skal sprede viden, ikke samle den – det ordner søgemaskinerne;
• Norsk nationalleksikon må lukke. Hvad med det danske?

Leksikon nej tak. Man skal sprede viden, ikke samle den – det ordner søgemaskinerne

NRK skriver, at Store Norske Leksikon (SNL) med over 50 procent sikkerhed nedlægges: Slutt for Store Norske på nett. Annoncemodellen har svigtet, og der er kun budget til at drive projektet videre det næste halve år.

Giver et leksikon på nettet overhovedet mening? Skal man hellere sprede viden end at samle den?

Øyvind Solstad langer på bloggen NRKbeta ud efter forlagschef William Nygaard: Store Norske Leksikon mot nedleggelse. SNLs problemer skyldes ikke, at “faglighed koster penge”, som Nygaard siger. Problemerne skyldes en manglende forståelse for nettet. SNL begik ifølge Solstad 5 fejl:

1. Informationen findes andre steder;
2. Dårligt gennemtænkt forretningsmodel;
3. Ikke “internetsk”;
4. Kvaliteten er ikke bedre end andre steder;
5. For sent.

Solstad argumenterer for, at det norske kulturministerium bør give SNL penge til at flytte indholdet til Wikipedia og lukke projektet.

Eirik Newth er på linje med Solstad: Store Norske Leksikon mot slutten?:

SNLs hovedproblem er at prosjektet ikke har rukket å bli en like integrert del av nettet som konkurrentene. Fremdeles er det slik at altfor mange Google-søk ikke leverer SNL-treff på førstesiden, for eksempel.

Han opsummerer SNLs problemer således (her forkortet):

1. Det er ikke realistisk at basere et leksikon på reklame;
2. SNL er tungt at bruge i forhold til konkurrenten (Wikipedia);
3. Vigtigt indhold bliver undersolgt;
4. Leksikaet modarbejdes offentligt fra ejerne.

Newth mener i modsætning til Solstad, at staten skal holde liv i SNL, fordi det er godt med konkurrence på kundskabsområdet. Det skal staten gøre ved at give tilskud til både SNL og Wikipedia.

SNL og Den Store Danske Encyklopædi er stort set identiske i opbygning, og de gik på nettet samtidig med samme forretningsmodel. Det er fair at sammenligne de to, men der er stor forskel på Wikipedia i de to lande, som Mads Gorm Larsen er inde på her: Landsbybrønden på Wikipedia er forgiftet. Danskerne skriver og læser langt færre artikler i Wikipedia end borgerne i de øvrige nordiske lande.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening med et leksikon på nettet. Formatet er et levn fra papiræraen, og i dag er søgemaskinerne vores leksikon. Det er oplagt at sammenligne de nationale leksika med Wikipedia – som Solstad, Newth og stort set alle andre gør – men vores informationssøgning foregår ikke inden for et værk men på hele nettet.

I stedet for at samle nationens viden – som er et leksikons formål – skal man måske sprede den og fokusere på mange projekter, der er stærke inden for afgrænsede felter.

Hvis staten skal støtte vidensformidling – som den støtter nyhedsformidling – skal den sprede støtten til målrettede projekter, ikke samle den i et. Vi skal nok finde informationen, hvis projekterne er skruet rigtigt sammen.

Illustration: HikingArtist.

Norsk nationalleksikon må lukke. Hvad med det danske?

Store Norske Leksikon må lukke til nytår, hvis der ikke skaffes penge: Siste vers for nettleksikon. Hvordan mon det går for Den Store Danske, som drives efter samme model?

SNL gik fra abonnement til annoncefinansiering i februar 2009 og budgetterede med annonceindtægter på 5,6 mio. norske kroner i år. Nu er forventningerne sænket 0,5 mio.

Til spørgsmålet om, hvorfor det ikke er lykkedes for SNL, svarer Wikipedias grundlægger, Jimmy Wales:

Vi må indse, at den traditionelle måde at lave leksikon på ikke er særlig effektiv eller billig. Når kvaliteten heller ikke bliver væsentlig bedre, er det vanskeligt at konkurrere med Wikipedia, hvor alle bidragydere arbejder gratis.

Han opfordrer – måske ikke overraskende – nordmændene til at lukke underskudsforretningen og publicere alle artikler fra SNL på Wikipedia.

Øjvind Solstad på NRKbeta identificerer i blogindlægget Snart slutt for Store Norske Leksikon? 5 problemer for SNL:

1. Informationen findes andre steder;
2. Uigennemtænkt forretningsmodel;
3. Ikke tilpasset internet (fx. ingen links ud);
4. Kvaliteten er ikke bedre end andre kilder;
5. For sent.

Den Store Danske er bygget over samme model som SNL, de gik i luften samtidig, og de er begge Gyldendal. Vil Den Store Danske lide samme skæbne som SNL?

Så vidt jeg ved, har Gyldendal ikke offentliggjort annonceindtægterne for Den Store Danske, men hvis tallene fra SNL er en rettesnor, ser det sort ud.

Der er dog den væsentlige forskel på Danmark og Norge, at Wikipedia står meget svagere i Danmark.

Det er ikke rigtig lykkedes Wikipedia at tiltrække danske skribenter, og mange nye skribenter føler sig ikke velkomne. Den Store Danske gør derimod en brav indsats for at forkæle nye skribenter og giver dem ligefrem gaver: Gratis bøger for at Skrive på Den Store Danske.

Det kan meget vel betyde, at de gode skribenter siver til Den Store Danske, men ikke nødvendigvis, for det er meget muligt, at de to leksika appellerer til helt forskellige skribenter.

Desuden handler det næppe om at udkonkurrere Wikipedia. Når man finansieres af annoncer, konkurrerer man om opmærksomhed, og så er konkurrencen ikke begrænset til andre leksika men til hele nettet.

Leksikale oplysninger findes mange steder, og det giver måske ikke rigtig mening med et nationalleksikon.

Se også:

• 1-0 til Wikipedia i leksikon-krigen;
• Wikipedia er bedre end Den Store Danske.

Foto: Antoine Hubert.

Hele nettet er arabisk, og der er ingen dokumenter

I den seneste uge har alle talt om den arabiske oversættelse af bogen “Jæger – i krig med eliten” og alle har ledt efter den på nettet.

Det svarer til at lede efter et dokument med et søgeresultat for at dokumentere, at søgeresultatet findes.

Når man søger på Google, viser Google ikke et “dokument”, og man taler ikke om, at søgeresultatet “ligger på nettet”.

Oversættelser fungerer på samme måde. Man sender en forespørgsel – altså originalteksten – og beder om et svar – oversættelsen. Google Translate producerer oversættelsen, men den ligger ikke noget sted på nettet.

Hvis en tekst findes på dansk, findes den på alle de sprog, Google Translate understøtter. Det kræver bare et klik. Kvaliteten er ofte tvivlsom, men det er en anden diskussion.

Det er meget muligt, at “Jæger – i krig med eliten” eller uddrag af den er oversat tusindvis af gange, uden der nogensinde er produceret et dokument med oversættelsen.

Sådan fungerer nettet i stadig større omfang. Det er ikke en samling dokumenter. Det er informationer, som bliver produceret til lejligheden ud fra kriterier i en forespørgsel. Disse informationer “findes” ikke – kun i det øjeblik, forespørgslen behandles.

Denne udvikling er tydeligst med informationer, der genereres af computere: søgeresultater, maskinoversættelser, beregninger og statistikker. Disse informationer ændrer sig hele tiden og “findes” ikke.

Udviklingen gælder dog også almindelige tekster, skrevet af mennesker. De er heller ikke statiske dokumenter. Et opslag på Wikipedia kan ændre sig fra time til time. Man kan nok sige, at opslaget “ligger på nettet”, og man kan linke til det, men det er ikke en statisk tekst, for der er hele tiden nogen, der ændrer den.

På nettet bliver begreber som artikler og bøger opløst og meningsløse. Der er ingen “dokumenter”.

Dette er tilsyneladende svært at forstå, hvis man er vant til en papirvirkelighed, hvor en tekst er en tekst, som ikke står til at ændre.

Men denne udvikling vil fortsætte, og vi vil i stadig stigende omfang få informationer, der er tilpasset tidspunktet, vores køn, alder, opholdssted, sprog og alt muligt andet. Den individuelle tilpasning sker allerede med søgninger, hvor søgeresultatet blandt andet er tilpasset efter, hvor i verden man befinder sig.

Når vi alle gradvist løsriver os fra papirvirkeligheden, vil vi i stigende omfang forvente disse tilpasninger.

Vi forventer, at et søgeresultat er aktuelt og relevant. Vi er ikke interesseret i sidste uges søgeresultat. Det samme gælder vejrudsigten, valutakurser og prisen på leverpostej, og sådan bliver det med flere typer information, for eksempel nyheder. Vi forventer ikke et “dokument”, vi forventer aktuel og relevant information, ofte sammensat fra mange kilder og tilpasset vores situation og behov.

En oversættelse vil vi end ikke klikke for at få. Vi vil forvente, at alt automatisk bliver oversat til vores foretrukne sprog. Derfor er det meningsløst at lede efter et “dokument” med en arabisk oversættelse af en bog. Hvis teksten findes på et sprog, findes den på alle.

Foto: armintalic.

Sådan vil jeg have mine nyheder

Wikipedia gør det igen – dækker en nyhed bedre end nogen medier: 2009 Samoa earthquake.

Ovenstående dækker ikke bare begivenheden, mens den udfolder sig. Det vil også være referencen fremover. Det er nyhed og leksikon på en og samme gang.

Der er meget at lære, og indtil de danske medier lærer det, kan de glæde sig over, at nyhedsdækningen på den danske Wikipedia ikke er nær så god, men de skal ikke glæde sig for længe, for Google Translate er ved at blive så god, at man ikke behøver danske medier til internationale nyheder: 2009 Samoa jordskælv.

Det varer næppe længe, før oversættelserne er i top og sker automatisk. Så er hele internet dansk, og nyhederne kommer til os. Google eller Facebook eller Twitter sørger for, at vi får den bedste dækning af alle begivenheder.

Vi vil aldrig besøge mediernes websteder: The Next Great Media Company Won’t Have a Web Site.

Er jeg den eneste, der tror, at det vil ske skræmmende snart?

Foto: YXO.