Der er 11.335 verdenskendte mennesker. De 102 + 1 er danske

When and where were globally known individuals bornDer er 102 verdenskendte danskere – nulevende og afdøde – og H. C. Andersen er den mest kendte med en placering som nummer 289 på verdensranglisten. For at være verdenskendt skal man have biografier på mindst 25 sprog i Wikipedia, og det har 11.335 mennesker.

Projektet Pantheon på MIT har sat sig for at “kortlægge historisk kulturel produktion” for at forstå processen for global, kulturel udvikling, og det er både lærerigt og underholdende. Nedenstående video forklarer nærmere:

Vimeo: The Ghosts of Information.

Pantheon kan vise data med forskellige visualiseringer, hvor man kan sammenligne lande og fagområder, og man kan afgrænse tidsperioder.

Man kan for eksempel se, at der er 219 verdenskendte komponister, langt de fleste europæiske og to af dem danske; Carl Nielsen og Niels Gade:

Verdenskendte komponister

De tre mest kendte komponister er Mozart, Bach og Beethoven.

De tidligste verdenskendte er fra Mellemøsten og Østen. Fra middelalderen dominerede Europa og middelhavsområdet, og det tyvende århundrede var i høj grad det amerikanske århundrede. Her er udviklingen på 48 sekunder:

YouTube: Birthplace Of Globally Known Individuals.

De verdenskendtes fødeland er bestemt ud fra nuværende landegrænser, så Holberg er nordmand, selvom vi nok betragter ham som dansker, og Danmark er nummer 21 på listen over lande med flest verdenskendte.

De tre mest kendte personer er Aristoteles, Platon og Jesus. Begrænser man til personer født i det tyvende århundrede, indtages de tre første pladser af Che Guevara, Martin Luther King Jr. og Elvis Presley. Rangordenen bestemmes af sidevisninger, hvor der er justeret for pludselige udsving, så personer med kortvarig popularitet ikke får uforholdsmæssig høj placering, og der justeres for biografier, der kun har sidevisninger på få sprog. Pantheon pointerer, at rangordenen ikke skal tages for højtideligt.

Wikipedia er skrevet af frivillige, har ingen redaktionel linje, og der er før stillet spørgsmål ved prioriteringen: Why are pornstars more notable than scientists on Wikipedia? Der er måske større fokus på populærkultur end i et traditionelt leksikon, men det udlignes nok af, at der skal være biografier på mindst 25 sprog, før Pantheon medtager personen – det begrænser antallet af pornostjerner til 11 – Ilona Staller indtager førstepladsen, og man kan tilsyneladende kun være opført under en enkelt kategori, for Ilona figurerer hverken som politiker eller sanger, selvom hun har udøvet begge fag. Videnskabsfolk er bedre repræsenteret med 1.372 personer i kategorien Science & Technology, hvor Leonardo Da Vinci, Arkimedes og Isaac Newton indtager de tre første pladser.

Pantheon er interessant i sig selv, men det bliver endnu sjovere, hvis man sammenligner med andre dataset, for eksempel referencer til kendte personer i film og tv-serier. Filmdatabasen IMDb giver brugerne mulighed for at tilføje nøgleord, blandt andet hvilke referencer filmen har, og dem har bloggen FiveThirtyEight gravet frem: The Beatles Aren’t Bigger Than Jesus (Or Even Moses) at the Movies.

De tre mest benyttede referencer til personer i IMDb er ifølge ovenstående artikel Jesus, Shakespeare og Hitler, som i Pantheon indtager pladserne 3, 18 og 15, så den er ikke helt ved siden af.

Et andet interessant dataset er Google Trends, hvor man kan se, hvad der søges på Google. Sammenligner man de tre mest populære danskere ifølge Pantheon – Hans Christian Andersen, Tycho Brahe og Søren Kierkegaard – ser det således ud i Google Trends:

Google Trends: Hans Christian Andersen, Tycho Brahe, Søren Kierkegaard.

Der er altså overensstemmelse mellem Pantheons rangorden og søgevolumen i Google i dette tilfælde – men Kevin Magnussen har dog overhalet både Brahe og Kierkegaard og nærmer sig Andersen. Han er også – Magnussen – verdenskendt, for han har netop fået en biografi på det 25. sprog, men Pantheons data er ikke helt aktuelle, så han fremgår ikke af listen, men Danmark har altså 103 og ikke 102 verdenskendte.

Har du ambitioner om at blive verdenskendt dansker, er fodbold din bedste mulighed – hvis du er mand og ikke for gammel til den karriere. Ellers bør du forsøge dig som politiker eller skuespiller. Her er de verdenskendte danskere født siden 1910 – og den mest kendte er ikke overraskende Margrethe II:

Verdenskendte danskere født siden 1910

Rapporten Danskernes brug af internettet 2012 er baseret på forkerte tal

ThinkerForeningen Danske Medier har netop udgivet rapporten Danskernes brug af internettet 2012 (pdf) med en oversigt over, hvilke websteder danskerne besøgte flittigst i 2011. Listen er mangelfuld og formodentlig temmelig misvisende.

Rapporten afsluttes med en liste over de 1000 websteder, danskerne benyttede mest i 2011. Tallene kommer dels fra medlemmerne af FDIM, dels fra et panel af 6.500 danskere, som får registreret deres brug af nettet. Tallene fra FDIM er formodentlig temmelig korrekte, men tallene fra panelet, som bruges til at måle websteder, som ikke er medlemmer af FDIM, er ikke.

Listen omfatter stort set ingen bloggere, og hvis man har beskæftiget sig perifært med internet, bør man vide, at visse bloggere har besøgstal, der kvalificerer dem til placeringer på en liste over de 1000 mest besøgte websteder.

Jeg har bedt de to bloggernetværk Bloggers Delight og Looklab om deres tal. Disse netværk omfatter nogle af Danmarks største bloggere, og ingen af dem er med på listen.

Listen er stort set renset for bloggere. En af mine foretrukne madblogs, Grydeskeen, har listet sig ind på plads nummer 928, og der er et par andre, men de største bloggere, som er at finde indenfor mode og livsstil, er alle fraværende.

En del bloggere holder til på Googles platform, blogger.com, som er på listens plads nummer 364, og den anden store bloggerplatfom, wordpress.com, er nummer 116, men de største bloggere har egne domæner, og de er ikke med.

Jeg har endnu ikke fået tal fra Bloggers Delight og Looklab, men jeg ved, at de har bloggere, som er større end listens nummer 1000, og jeg vil opdatere dette indlæg, når jeg får tallene.

Danske Medier burde vide, at den er gal. Et hurtigt blik ned over listen burde få alarmklokkerne til at ringe.

Eller tager jeg helt fejl. Det vil vise sig, når tallene fra Bloggers Delight og Looklab tikker ind.

Stay tuned.

Opdatering 5. december

Nu har jeg fået et par tal fra Bloggers Delight for november 2011. Nedenstående bloggere har alle flere brugere end nummer 1000 på listen fra Danske Medier.

Udgivelse Brugere Sidevisninger Besøg
isabellathordsen.dk 47.094 363.260 202.589
emilysalomon.dk 45.161 481.225 148.112
katrinekrojby.dk 42.005 281.708 157.766
annegadegaard.com 37.751 687.776 176.864
ginajaqueline.com 34.598 183.331 109.119

Siden er der sket meget, oplyser Bloggers Delight, ikke mindst er der kommet teenagebloggere – som Henrik Bøgh også nævner i en kommentar herunder – så må vi se, om Danske Medier får dem med næste år.

Ellers tager vi en tur igen.

Rapport: Ti år, der rystede medierne

Ten Years That Shook The MediaWorldDe første ti år af dette århundrede har rystet medieverdenen. I den daglige debat om nedskæringer, mediestøtte og betalingsmure er det meget sundt at løfte blikket og se lidt ud over verden, og det gør rapporten Ten Years that Shook the Media World.

Rapporten er et sammenlignende studie af udviklingen i Brasilien, Finland, Tyskland, Indien, Italien, Storbritannien og USA baseret på data fra brancheorganisationer, myndigheder, private konsulentfirmaer og knap 100 interviews i de otte lande.

Den mest markante tendens er de voksende muligheder for forbrugere og annoncører, som er et resultat af politisk, økonomisk og teknologisk udvikling og har betydet:

  1. En fortsat erotion af mediebrugere og et voksende antal nicher (hvoraf flere vil overlappe);
  2. Fortsat fald i avisbranchen, som nogle steder har nydt et par årtiers monopoldrevet overskud men som i mange lande har været i tilbagegang i en længere periode;
  3. En stadig voksende kløft mellem de få, som med stor sandsynlighed vil være mere velinformerede end nogensinde, og de mange, som vil finde stadig færre nyheder produceret til dem.

I Indien og Brasilien har medierne det godt, først og fremmest på grund af en voksende middelklasse. I de øvrige lande har medierne fået det stadig sværere. Få medier er lukket men de fleste er pressede.

Trods liberaliseringen af produktion og distribution af information er de traditionelle medier stadig dominerede formidlere af nyheder. I kraft af internet har store, nationale aviser flere læsere end nogensinde, men de har tabt omsætning og overskud, og investeringerne i journalistik falder.

I USA har aviserne typisk haft 80 til 90 procent af deres omsætning fra annoncer, og det marked blev halveret mellem 2007 og 2011, hvor annoncering på internet tog fart. Når aviserne endnu ikke er lukket, er det, fordi de i kraft af deres monopol har haft meget store overskudsgrader. I Europa er en større del af omsætningen kommet fra abonnement og løssalg, og dette er ikke faldet så hurtigt som annoncemarkedet.

Hvor aviser har fået et større publikum, har nationale tv-kanaler fået færre, fordi der er kommet voksende konkurrence fra nichekanaler. Dog er det samlede tv-forbrug, med Finland som undtagelse, steget i de undersøgte lande. Internet har ikke taget tv-tiden, og i Storbritannien, som har tv på internet on demand fra både BBC og kommercielle kanaler, står traditionel, programsat tv stadig for 83 procent af forbruget.

Medieforbruget er blevet mere blandet, men det er ikke flyttet i stor stil. Ved løbende undersøgelser angiver medieforbrugere stadig tv som den primære informationskilde, mens internet mange steder har overtaget andenpladsen fra aviser. Der er ingen tegn på, at nye formater som Facebook og Twitter spiller den store rolle i medieforbruget – nyheder på nettet leveres af traditionelle medievirksomheder.

Der er selvfølgelig store geografiske og demografiske forskelle, men den generelle udvikling tyder på, at nye og gamle medieformer sameksisterer og supplerer hinanden. En stor minoritet af veluddannede har taget den digitale, fler-skærms mobile altid-på fremtid til sig, men de ser stadig mere tv end de benytter internet, og de læser stadig aviser.

Og hermed slut på dette referat. Hvis du er nået så langt, skal du nok hellere læse hele rapporten, som er skrevet af Rasmus Kleis Nielsen, forsker og underviser i politisk kommunikation og kampagneaktivitet, brugen af nye teknologier i politik, og i internationale udviklinger i nyhedsmedierne. Han er ansat på RUC og tilknyttet Reuters Institute for the Study of Journalism, som har udgivet rapporten.

Og den er gratis.

Rapport: svenskerne og internet 2011

Svenskerne og internet 2011Svenskerne begynder at bruge internet som 3-årige, og det mobile internet har for alvor taget fart. Desuden er musikstreaming i kraftig vækst, mens det går mere trægt med TV og video. Det fremgår af rapporten Svenskarna och Internet 2011, som er baseret på 2.700 telefoninterviews.

Broderfolket plejer at være lidt foran os, men så vidt jeg kan se, er tendenserne de samme. Her er rapportens sammenfatning:

Spil er for unge mænd

Frem til 10-års alderen er spil populært for både drenge og piger. Derefter begynder pigerne at interessere sig for mere for blogs og sociale netværk. De spiller mindre, mens drengene fortsætter frem til 20-års alderen. 90 procent af de unge mænd spiller og halvdelen gør det dagligt.

Blogverdenen er for unge kvinder

Det er først og fremmest de meget unge kvinder, 12 til 15 år, som er blevet entusiatiske bloglæsere i løbet af det seneste år. 85 procent læser andres blogs og for over halvdelen (52 procent) af de unge kvinder indgår bloglæsning i den daglige aktivitet. En tredjedel (33 procent) skriver også egen blog.

Begrænset antal anvender Twitter

Twitter er en netværkstjeneste, hvor man kan skrive egne og læse andres korte tekstmeddelelser. 7 procent af befolkningen anvender Twitter. Det er først og fremmest de yngre (17 procent) som udnytter disse muligheder.

Gennembrud for musikstreaming

Godt halvdelen (57 procent) af den svenske befolkning lytter til og downloader musik via internet. Andelen som fildeler (21 procent) har aldrig været større, samtidig er andelen der lytter til streamet musik via musiktjenesten Spotify endnu større. I alderen 16 til 25 år lytter næsten 9 af 10 (85 procent) til Spotify og halvdelen (55 procent) lytter dagligt. Jo mere man lytter og jo ældre man er, desto mere almindeligt er det, at man betaler for et abonnement.

Mere TV og video

At anvende internet til at se TV og video er øget stærkt de seneste to år. Mange flere har opdaget, at det går fint at se video og TV på internet. 8 af 10 har besøgt YouTube. Men ser vi på den daglige brug, er det stadig begrænset.

Intet gennembrud men øget rolle for politik på internet

I dag siger næsten halvdelen af befolkningen, at de ind imellem søger efter politisk information på internet, og op til valget i 2010 diskuterede 14 procent politik på Facebook, 10 procent havde kommentret eller udtrykt holdninger om politik på internet, og 8 procent havde søgt en politiker på internet. I centrum er en andel politisk aktive på 11 procent som har gjort mindst 2 af disse 3 politiske aktiviteter.

Otte brugsmønstre

En analyse af brugsmønstre viser, at der findes to ekstremgrupper: De avancerede entusiaster, som anvender alle internettets muligheder mere end alle andre og de forsigtige, som er meget restriktive og forsigtige i deres brug. Der imellem er de traditionelle, som først og fremmest benytter internettets informative sider og modernisterne som interesserer sig mere for internets kommunikative, underholdende og sociale sider.

Mobil internet i sverige 2011

Det mobile internet er i kraftig vækst i Sverige, især blandt unge.

Virksomheder mener, de får udbytte af sociale medier uden at gøre noget

Social Media Factbook 2011Virksomheder har mellem 1 og 4 medarbejdere beskæftiget med sociale medier i tilsammen fra 1 til 4 timer om ugen, og de spenderer nul kroner på området. Det siger de i rapporten Social Media Factbook 2011, som udkom i sidste uge.

På trods af den minimale indsats mener 58 procent af de 66 procent, der angiveligt benytter sociale medier, at disse i dag giver “generel eksponering og branding af organisation og produkter”. Det skal sammenholdes med, at kun 50 procent siger, at de faktisk undersøger, hvordan virksomheden omtales i sociale medier, og at de som sagt hverken bruger tid eller penge.

Sociale medier har altså værdi, selvom man hverken gør noget eller undersøger sagen nærmere.

Nu er det ikke fakta, at det forholder sig sådan, så det kan altså være forkert – og det tror jeg, det er. Jeg er også temmelig sikker på, at undersøgelsens hovedkonklusion – at 66 procent af de danske virksomheder benytter sociale medier – er forkert.

Der er faktisk ingen facts i denne factbook, og det er lidt ærgerligt, at undersøgelsen bliver præsenteret sådan. Hvorfor ikke stå ved, hvad det er – nemlig en undersøgelse af, hvad virksomhederne tror.

Måske er jeg pedant, men jeg synes, den slags er vigtigt.

Undersøgelsen minder om tilsvarende undersøgelser i senhalvfemserne, som skulle kortlægge virksomheders anvendelse af internet. De svarede lystigt, at det gjorde de skam i vid udstrækning, selvom anvendelsen bestod af en central e-mail, som ingen brugte. De ønskede at fremstå moderne og overdrev.

Når man spurgte dem, hvad internet er, kunne de knap svare, og sådan er det også i dag med sociale medier. Der er virkelig mange, som ikke kan give et fornuftigt, sammenhængende svar på, hvad en blog er, men i undersøgelsen svarer 43 procent, at de benytter blogging. Det korrekte tal er snarere 43 promille.

Jeg tror ikke på undersøgelsen. Den passer ikke med, hvad jeg ser og hører ude i virksomhederne. Jeg har ganske vist ikke været i 1279 virksomheder inden for det seneste år, men der er altså noget helt galt.

Om strategien for anvendelsen af sociale medier svarer 43 procent, at “Vores aktiviteter karakteriseres ved sporadiske tiltag og bygger ikke på en klar planlægning eller klar ansvarsfordeling”.

Det er i mine øjne ikke en organisation, der anvender noget med et formål.

Undersøgelsen er interessant, fordi den siger noget om virksomhedernes forestillinger, men det er ikke en Factbook. Den skal ikke læses sådan og burde ikke præsenteres sådan.

Det mest interessante er nok virksomhedernes forventninger til værdien af sociale medier. De er høje – og for de fleste virksomheders vedkommende nok for høje.

Social Media Factbook 2011

Ingen køber CDer, men musikere tjener mere

John Olav Nilsen & GjengenMens salget af musik på CD rasler ned og pladeselskaberne jamrer, har den gennemsnitlige musiker øget sin indtjening med 66 procent i de seneste 10 år.

Altså i Norge og ifølge et speciale fra Handelshøyskolen BI: Musikerne vinner – plateselskapene taper.

Digitaliseringen har kostet dyrt, men det er gået ud over pladeselskaberne, ikke musikerne, som har øget indtægterne fra koncerter med 136 procent i gennemsnit i perioden 1999 til 2009. Desuden har musikerne fået flere indtægter fra støtteordninger og vederlag.

I samme periode er antallet af aktive musikere øget med 28 procent.

Mon udviklingen er den samme i Danmark?

Og her er specialet:

http://d1.scribdassets.com/ScribdViewer.swf?document_id=37406039&access_key=key-1fa38g4v95jlk5877d17&page=1&viewMode=list

Link til PDF: The Norwegian Music Industry in the Age of Digitalization.

Se også: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?

Via ITavisen.no: Musikere tjener mer.

Foto af det norske band John Olav Nilsen & Gjengen: Bringsverd.

Hvordan sletter man sin Facebook-profil? Følg strømmen og med dig ud

Slet Facebook, Google SøgeindsigtDet forlyder rundt omkring, at der er et voksende ønske om at slette sin profil på Facebook, og hvis du tilhører den gruppe, er her et link til den officielle sletteknap: Slet min konto.

Men det er nok en and, ihvertfald hvad danskere angår.

Ifølge Facebooks annoncesystem er der nu 2.494.360 danskere på Facebook, og det tal har vist aldrig været større.

Dog viser Google Trends for Websites et lille knæk på stigningen i Facebooks besøgstal, men det skal man ikke nødvendigvis lægge noget i, for den slags knæk er der mange af, og Google Trends er langt fra nøjagtig.

Og Google Søgeindsigt viser en pludselig interesse for søgningen “slet facebook”, men det skal man nok heller ikke lægge for meget i, for det handler ikke nødvendigvis om at slette sin profil, det kan også være et ønske om at slette en side, en gruppe eller en ven.

Tendensen er ikke så tydelig, at man kan konkludere noget, men det kan være et tegn på, at Facebook har toppet i Danmark. Det ville jeg dog ikke satse mine penge på, men det er før set, at den slags kan gå hurtigt. Der er en vis modstand mod Facebooks manglende beskyttelse af privatlivet, og der er den evige advarsel om, at arbejdsgivere tjekker potentielle medarbejdere.

Den voksende interesse for at slette sin profil kan skyldes, at mange sletter deres eksisterende profil og opretter en ny for at fjerne uheldige udtalelser og lidt for morsomme billeder en gang for alle. Men det er bare et gæt.

De mest søgte ord på Google

Google Zeitgeist 2009Som altid ved årets udgang offentliggør Google en oversigt over de mest populære søgeord i løbet af året. Her er de mest søgte ord i Danmark: 2009 Year-End Google Zeitgeist: Denmark.

Opdatering: Se aktuel søgestatistik i kommentarerne under dette indlæg.

De tre mest populære søgninger i Danmark er “facebook”, “youtube” og “krak”, hvilket viser, at mange stadig søger i stedet for at skrive en URL i adressefeltet.

Mest populære søgninger:

2009 2008
  1. facebook
  2. youtube
  3. krak
  4. facebook login
  5. dmi
  6. dba
  7. hotmail
  8. y8
  9. translate
  10. tv2
  1. af
  2. youtube
  3. facebook
  4. krak
  5. danmark
  6. gratis
  7. spil
  8. tv
  9. tv2
  10. tdc

I kategorien “kendte” overtager Michael Jackson førstepladsen fra Barack Obama. Den eneste dansker De to eneste danskere på listen er Caroline Wozniacki og Medina, mens Chris MacDonald næsten kvalificerer. Sidste år var der to tre danskere blandt de ti, nemlig Sys Bjerre, Tina Dickov og LOC.

Kendte:

2009 2008
  1. michael jackson
  2. megan fox
  3. miley cyrus
  4. britney spears
  5. medina
  6. caroline wozniacki
  7. patrick swayze
  8. paris hilton
  9. bruce springsteen
  10. chris macdonald
  1. barack obama
  2. paris hilton
  3. britney spears
  4. rihanna
  5. metallica
  6. sys bjerre
  7. loc
  8. vanessa hudgens
  9. heath ledger
  10. tina dickow

Google har indført et par nye kategorier, nemlig “mobile søgninger” og “Mest søgte blogs”. De mobile søgninger ligner de almindelige søgninger temmelig meget, men blog-søgningen indeholder et par overraskelser (for mig). Jeg var ikke klar over, at Ronnis blog var så populær, og søgningen “fashion blog” undrer mig lidt, da alle kalder dem modeblogs.

Mest søgte blogs 2009

  1. fail blog
  2. ronnis blog
  3. iphone blog
  4. google blog
  5. fashion blog
  6. kira eggers blog
  7. kanye west blog
  8. kilroy blog
  9. facebook blog
  10. fredes blog

Se tidligere års zeitgeist her: Year-End Zeitgeist.

Det er lidt kedeligt, at Google kun offentliggør zeitgeist en gang om året og ikke løbende, som med søgninger i USA: Google Hot Trends.

Man kan dog bruge Google Trends til at holde øje med og sammenligne søgninger.

Se også: Googles mest populære søgeord i Danmark 2008.

Her er de ord, du skal bruge i overskrifter

digg wordledi66 analyserer løbende overskrifterne på de artikler, der topper tjenesten Digg, hvor man kan tilføje interessante links og stemme dem op og ned.

Det er der dagligt mange tusinde, der gør, og de 10 ord, der oftest går igen i overskrifterne, er:

  1. you;
  2. new;
  3. pic;
  4. video;
  5. world;
  6. most;
  7. man;
  8. time;
  9. first;
  10. about.

Her er hele listen: Top Words in Titles – 365 days.

Listen herover er renset for ord som “the”, “to” og “of”, som indtager de tre første pladser og ikke siger så meget. Den slags ord er der selvfølgelig mange af, men det slog mig, at ord nummer 15 er “how”, så mon ikke vendingen “how to” er effektiv. For eksempel er et af de populære links i øjeblikket How To Remove Your Most Embarrassing Moments from Google. I øvrigt er “google” nummer 36 på listen som den øverst placerede virksomhed, og den næste er “apple” på plads 38 efterfulgt af virksomhedens mest omtalte produkt “iphone”.

Det siger lidt om, hvem der benytter Digg, og det gør årets mest populære video også: We Didn’t Start the Flame War [Music Video].

Så man skal tage listen med forbehold, hvis man vil overføre den til andre målgrupper, og man kan næppe overføre den direkte til danske forhold, men mon ikke der er en lektie at lære.

En anden interessant liste på di66 er Top Sources – 365 days, som viser, hvilke websteder der oftest linkes til fra Digg. Her er top 10:

  1. youtube.com;
  2. telegraph.co.uk;
  3. nytimes.com;
  4. news.bbc.co.uk;
  5. arstechnica.com;
  6. dailymail.co.uk;
  7. flickr.com;
  8. time.com;
  9. news.yahoo.com;
  10. wired.com.

De traditionelle medier dominerer listen, og det overrasker mig lidt, at britiske medier er så fremtrædende, da brugerne af Digg for de flestes vedkommende vist er amerikanere.

Via The Next Web: How To Get On Digg – Just Say This.

Uganda har flere mobiltelefoner end elektriske pærer

Mobiltelefon i AfrikaDet er blevet lidt trivielt at sammenligne æbler og pærer, så her er en ny variation: I Uganda har de flere mobiltelefoner end elektriske pærer: Cellphones Outnumber Lightbulbs in Uganda.

Jeg ved ikke rigtig, hvad man skal bruge den information til – eller om det er rigtigt – men det giver anledning til at anbefale tre afrikanske blogs, som ofte har tankevækkende historier om it og nye medier.

Cellphones Outnumber Lightbulbs in Uganda.

Foto: kiwanja.