Anmeldelse: 10 digitale strategier. Af Tim Frank Andersen

10 Digitale StrategierInternet er blevet en kompliceret affære, og man kan i nostalgiske stunder længes tilbage til de tider, hvor det eneste spørgsmål var, om virksomheden skulle have en hjemmeside.

I dag skal man forholde sig til mobile first, responsivt website, sociale data, re-targeting, cross channel, big data, social CRM, onboarding og den slags.

Det orker man ikke, og så er det godt med en lille, letlæst gennemgang af, hvad der rører sig på nettet for tiden. Den bog har Tim Frank Andersen skrevet.

Tim Frank Andersen har arbejdet med interaktive medier i over 20 år og stået bag en række start-ups. Han holder foredrag og er partner og bestyrelsesformand i In2media.

Bogen er opdelt i ti temaer, som er aktuelle for tiden, og som man skal forholde sig til, uanset om man er verdens største virksomhed eller det lokale renseri:

  1. Mobile løsninger. Smartphones, tablets, apps og mobile sites;
  2. Digitale produktfordele. The Internet of Things (IoT);
  3. Datakapitalisering. Analyse, indsigt og kapitalisering;
  4. eCommerce. Optimering af den digitale forretning;
  5. Connected Retail. At koble fysiske og digitale købsoplevelser;
  6. Digital kundenærhed. Skræddersyede oplevelser baseret på kundens interesser;
  7. Den sociale virksomhed. Kommunikation, samarbejde og videndeling gennem sociale medier;
  8. Content Marketing. Marketing som værdiskabende og relevant indhold;
  9. Gamification. At engagere kunden gennem spilmekanismer;
  10. Agil innovation. Entrepreneurship, minimal viable product, lean start-up.

Hvert tema gennemgås på et par sider og suppleres med eksempler og anbefalinger. Målgruppen er virksomheder i detailleddet – især større virksomheder – men den er værd at læse for alle, der bruger internet professionelt og savner en opdatering på det nye inden for nyt.

Bogen er velskrevet, der er ikke noget overflødigt fedt, og det er til at forstå. Det er dog ikke en selvhjælpsbog, så du får ikke at vide, hvordan du skal gøre, og det er der en grund til; bogen er oprindeligt en interaktiv ebog og content marketing for In2media. Den udgave findes her: 10 digitale temaer.

I den trykte udgave er “temaer” blevet “strategier”, der er skruet ned for markedsføringen af In2media og den koster penge: Køb 10 digitale strategier hos Saxo.

Radioprogrammet Elektronista havde bogens forfatter i studiet til en samtale om de 10 strategier. Hør udsendelsen her:

http://arkiv.radio24syv.dk/4918801.ihtml?source=embed&photo_id=8867150

One thought on “Anmeldelse: 10 digitale strategier. Af Tim Frank Andersen

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s